Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byng, George, Viscount Torrington, eng. Admiral, (1663-1733) - Byng, John, eng. Admiral (1704-57) - Bynke, se Artemisia. - Abrod er d. s. s. Artemlsia Abrotanum (se Artemisia). - Bynkefugl, se Digesmutte. - Bynkershoek, Cornelis van, holl. Jurist, (1673-1743) - Byraad er i Danmark Betegnelsen for Købstædernes Kommunalbestyrelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
utilfreds med Forholdene om Bord og overgik
1681 i Landtjenesten, hvor han vandt General
Kirk’s Protektion. Ved denne kom han efter et
Par Aars Forløb tilbage til Marinen og gik til
Ostindien, hvor han førte et af Kompagniets
Skibe. 1688 fik han efter sin Hjemkomst det
Hverv af Kirk at lede en Del Underhandlinger
for Prinsen af Oranien og sikrede herved
denne Understøttelse af de ledende eng. Søofficerer.
Som Løn for sin Tjeneste udnævntes han 1690
til Chef for Linieskibet »The Hope«, med hvilket
han deltog i det for Englænderne uheldige Slag
ved Beachy Head, men hvor han personlig
erhvervede sig Ry for Tapperhed. 1693
udnævntes han til Flagkaptajn i Admiral Russel’s store
Flaade i Middelhavet, 1696—99 var han
Registrator for Sømændene (ɔ: en Art
Udskrivningschef). 1701 bestemtes han til Flagkaptajn hos
Lord Overadmiralen Jarlen af Pembroke; da
Kongen imidlertid døde, forinden denne havde
overtaget sin Post, fik hans Modstandere
Overtaget og tilbagekaldte hans Udnævnelse; han
gjorde Fordring paa Admirals-Rang, men fik
Afslag, ligeledes nægtede man ham at gaa af
med Pension. B. maatte da træde tilbage som
alm. Skibschef i Flaaden. 1703 blev han
Kontreadmiral og Chef for Eskadren ved Gibraltars
Indtagelse. Som Divisionschef i Slaget ved
Malaga 1704 fik han væsentlig Andel i
Englændernes Sejr; 1705 Viceadmiral ved Hovedflaaden i
Middelhavet, opererede mod den fr. Styrke i
Toulon; 1706 erobrede han Alicante. 1707
Admiral af det blaa Flag, Chef for Eskadren i
Nordsøen. Her havde han en Træfning med
Franskmændene ved Firth, erobrede et Skib og forjog
sine Modstandere, men beskyldtes for at have
benyttet sin Overlegenhed daarlig, da man
mente, at den hele fr. Styrke burde have været
ødelagt. Sigtelsen faldt dog atter til Jorden.
Dronningen tilbød ham Stillingen som Prins
Georgs Raadgiver, men han afslog Tilbudet.
1709 blev han Øverstkommanderende i
Middelhavet; senere s. A. Admiralitetslord indtil 1714;
derefter Chef for Englands Kystforsvar og
Baronet; 1717 Chef for en Flaade i Østersøen, der
forenede sig med de Danske mod Svenskerne;
1717—21 Flaadeadmiral (Admiral of the fleet)
og Øverstkommanderende i Middelhavet, hvor
han vandt en stor Sejr over Spanierne ved Cap
Passaro 1718 og erobrede en Mængde Skibe. Til
Belønning herfor blev han adlet Baron af
Southhil, Viscount af Torrington. Fra 1727 til sin
Død var han første Admiralitetslord. Han
skildres som en overlegen, samvittighedsfuld
Anfører, en fast og ligefrem Karakter, men
pengegridsk og egennyttig.
C. W.-S.
Byng [biŋ], John, eng. Admiral (1704—57),
Søn af ovenn. G. B., kom i den eng. Marines
Tjeneste 1718 og avancerede hurtig p. Gr. a.
Faderens store Anseelse og Indflydelse; 1745
blev han Kontreadmiral og 2 Aar senere
Viceadmiral. 1755 blev B. Admiral af det blaa Flag
og Chef for en Flaadeafdeling, der skulde
undsætte Minorca, som truedes af Franskmændene.
Efter et uheldigt Slag ved Port Mahon forlod
han imidlertid Stationen og overlod Øen til sin
Skæbne. I England vakte Efterretningen herom
en rasende Harme. B. blev afsat, hjemsendt
som Arrestant, stillet for en Krigsret og dømt
til Døden. Rettens Medlemmer indstillede ham
til Kongens Naade, da Anklagen hverken angik
hans Ære ell. hans Mod, men en misforstaaet
bogstavelig Opfyldelse af de ham givne
Instrukser. Kongen stadfæstede dog Dommen, og
B. blev skudt 14. Marts 1757.
C. W.-S.
Bynke, se Artemisia. — Abrod er d.
s. s. Artemisia Abrotanum (se Artemisia).
Bynkefugl, se Digesmutte.
Bynkershoek [↱bæ^iŋkərshu.k], Cornelis
van, holl. Jurist, f. 29. Maj 1673 i Middelburg, d.
16. Apr. 1743 i Haag, hvor han først havde virket
som Advokat, senere som Dommer, fra 1724 som
Præsident for den højeste Domstol. B. var en
flittig Skribent baade paa Romerrettens, holl.
Civilrets og Folkerettens Omraade; som
Folkeretslærer kommer han i Anseelse og Bet.
Grotius nær. Af hans Værker, der ogsaa ved
Oversættelser bl. a. af Jean Barbeyrac vandt stor
Udbredelse i Europa, skal her kun fremhæves:
Ad. L. Ἀξίωσις; IX de Lege Rhodia de jactu
Liber singularis, et de Dominio Maris
Dissertatio (1703), Observationum Juris Romani Libri
quatuor (1710 med Tillæg 1733), Opuscula Varii
Argumenti (1719), De Foro Legatorum tam in
causa civili, quam criminali, Liber Singularis
(1721), Quaestionum Juris Publici Libri duo,
quorum primus est de rebus bellicis, secundus
de rebus varii argumenti (1737) — nemlig om
Gesandtskabsretten, Søceremoniel o. a. — samt
Quaestionum Juris Priuati Libri quatuor:
quarum plerisque insertae sunt utriusque in
Hollandia curiae res de his ipsis quaestionibus
judicatae (1744). Af B.’s Opera omnia udkom
efter hans Død forsk. Udg., f. Eks. af Philip
Vicat (1761). (Litt.: Oncko Wicher Star
Numan, »C. v. B. zijn leven en zijne
geschriften« [Leyden 1869; med udførlig Bibliografi S.
443—90]; Joseph Delpech i Les fondateurs
du droit international [Paris 1904]).
Fz. D.
Byraad er i Danmark Betegnelsen for
Købstædernes Kommunalbestyrelser. Efter at der
allerede i 18. Aarh. ved Siden af Magistraten,
som indtil da alene havde styret de kommunale
Anliggender, var opstaaet kommunale
Borgerudvalg, de saakaldte eligerede Borgere,
indførtes ved Anrd. 24. Oktbr 1837 en
Købstadkommunalforfatning, bygget paa lgn. Principper
som den nuv. kjøbenhavnske, altsaa med
Kommunalbestyrelsen delt i to Afdelinger,
Magistraten, ell., hvor ingen saadan fandtes, Byfogden
og et af Borgerne valgt Borgerrepræsentantskab.
For at en gyldig Beslutning skulde komme i
Stand, maatte begge disse Afdelinger være enige;
kunde Enighed ikke opnaas, tilfaldt Afgørelsen
Amtmanden. Disse Kommunalbestyrelser bestod
indtil Købstadkommunallov 26. Maj 1868, der i
St f. indførte B.
Iflg. den nævnte Lov, med hvilken nu maa
jævnføres Lov om kommunale Valg 20. Apr. 1908,
bestaar ethvert B. af et Antal valgte
Medlemmer og en af Kongen udnævnt Borgemester som
Formand. Antallet af de valgte Medlemmer skal
stedse være ulige, ikke under 7 og ikke over
19, men fastsættes i øvrigt for hver Købstad
for sig i den alm. kommunale Vedtægt, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
