Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ukonstruktive. Skønt Maurerne ikke var modtagelige
for den europ. B.’s Fortrin, stod de i mange
andre Forhold højt over Datidens Europæere. Et
Slot som Alhambra med dets vidunderligt
ornamenterede Gaarde og Sale overgik i Luksus og
Forfinelse langt de samtidige vesteuropæiske
Borge, og endnu efter Maurernes
Undertvingelse arbejdede deres Haandværkere for de
kristne Konger (f. Eks. paa Slottet Generalife);
deres Tendenser gennemsyrede den sp. Kunst
(Mudéjar-Stilen). Et lgn. Forhold havde
allerede tidligere gjort sig gældende paa
Sicilien, hvor de besejrede Arabere har bygget fl.
Lystslotte omkr. Palermo (Zisa, Cuba) for 12.
Aarh.’s normanniske Herskere. Mellem de andre
islamitiske Lande er der særlig Grund til at
fremhæve Persien, som optog Arven efter
Sassaniderne, og hvor man finder en udpræget
Forkærlighed for bredtspændende Kølbuer, for
mægtige, sassanidiske Portanlæg med
nicheformet fordybet Indgangsbue og for
Kuppelbygninger (f. Eks. Khoda-Bende-Khans Gravkapel
i Sultanieh fra Beg. af 14. og den blaa Moske
i Tebris fra Slutn. af 15. Aarh.); i Persiens
Renaissancetid under Sefevidernes Dynasti
(1485—1722), der har bygget Palads og Kongemoske
i Ispahan, er kølbuesvungne Kupler meget
yndede. Endvidere udmærker Persien sig ved i
Sammenhæng med Hvælvingssystemet at
benytte den brændte Sten, og det er vistnok disse
Egne, der først udviklede den islamitiske
Bygningskeramik, dels som Mosaik, dels som
Vægfliser (sp.: Azulejos). Persisk Indflydelse
naaede østpaa bl. a. til Samarkand (Timurlenk’s
Bygværker fra Slutn. af 14. Aarh.) og videre
til Indien, hvor islamitisk Religion og Kunst
blandedes med brahminsk og buddhistisk, og
hvor Mogulerne udfoldede en storslaaet
Byggevirksomhed (Delhi, Agra). Tydelige er ogsaa
pers. Impulser hos Tyrkerne, hvis Kunst
først træder frem i 14. Aarh. under
Seldsjukkernes Herredømme i Lilleasien.
Pragtbygninger i Seldsjuk-Hovedstaden Konia har efter
pers. Forbillede store Portaler og
Fajancemosaikker, og Keramikken gaar fra dem i Arv
til de osmanniske Tyrker, som i 15. Aarh. fører
den med sig til Europa. Betydelige
muhammedanske Bygværker findes endvidere i hele
Nordafrika, især i Ægypten; Kairos
pragtfuldeste middelalderlige Moske er Sultan
Hassan’s Moske (c. 1355), og i Kairo ligger en Række
kuplede Mamelukgrave fra 14.—15. Aarh.
I 16. Aarh. spores Indflydelse fra Vesteuropa;
de osmanniske Tyrker, der efter Konstantinopels
Erobring paavirkedes stærkt af Sofiakirken, var
ikke ganske ukendte med ital. Kunst, der
mærkes helt over til Indien (Tadsch-Mahal i Agra).
Virkelig skabende Kraft har den
muhammedanske B. næppe vist i de seneste Aarh. (Litt.:
I. Franz-Pascha, »Baukunst des Islam«
[1896; »Handbuch der Arch.«]; Fr. Sarre,
»Denkmäler persischer Baukunst.
Backsteinbauten« 1901).
Østasien, Indiens B. begynder først
under Buddhismen, i 3. Aarh. f. Kr. Buddhas
Tilhængere, bl. hvilke Kong Asoka skal have rejst
den ældste Stenarkitektur, byggede de saakaldte
Dagoper ell. Toper (Stupa), der kan
indeholde Relikvier af den hellige. Det er
Erindringsbygninger, kuppelformede Monumenter,
hvis vandblæreformede Kupler er Tegn paa
Livets Forgængelighed; langs Foden omgives de
massive Kuppelpyramider af Gærder, hvis
Stenbjælker trofast efterligner Tømmerværk. Især
er de bevarede i Bhilsa-Egnen, men de findes
desuden spredt over hele Forindien og paa
Ceylon. Ved Siden af dem forekommer
Huletempler og Huleklostre, mejslede ind i de haarde
Klipper. Templerne, af hvilke det anseligste
findes i Karli, kan minde om oldkristelige
Basilikaer; Salene har tre, ved Søjlerækker skilte
Skibe og apsidial Afslutning af Rummets
Bredde; paa Alterets Plads hæver sig den
vandblæreformede Dagop. Lyset kommer alene fra
Indgangssiden, hvis Bue kan være rund, spids,
hestesko- ell. kølformet; Loftet er gerne
hestesko- ell. tøndehvælvet med trælignende Ribber;
opr. har man sikkert opført hele
Trækonstruktioner inde i Grotterne og lukket dem med
tømrede Ydervægge, og senere har man
efterlignet Bjælkeværket i Sten. I de ornamentale
Detailler mærkes gr. Impulser i de
nordvestlige Grænselande (Gandharas ioniske og
korinthiske Søjler), men mere udbredte er
oldpersiske Elementer som Klokkekapitæler, kronede
af Dyr, og i det rige Prydværk breder sig
ogsaa hjemlige Motiver som den ind.
Lotusblomst.
Siden 8. Aarh. e. Kr. udviklede
Nybrahmanismen, der sejrede over Buddhismen, en
storslaaet Arkitektur. Der forekom endnu
Grottetempler (Elefanta), med firkantet brahmansk
Kor, men desuden mejsledes rene
Monolittempler (Kailasa i Ellora), hvor ogsaa det Ydre er
hugget i den faste Klippe, og som er
Forgængere for den fri Stenarkitektur. I de
nybrahmanske Templer er »Koret« firkantet, og over
Cellaen hæver sig et mægtigt Taarn, der i
Sydindien gerne er trinpyramidalsk, i Norden
kegledannet, men trods Hvælvingsformen altid
bygget i vandrette Skifter. Den gammeldags, enkle
Pagodetype berigedes i Tidens Løb med talrige
Kapeller, Siderum og Pilgrimshaller, de
retvinklede Ydermure tre- ell. firdobledes i Tal,
og alt opløstes i ell. overbroderedes med
ukonstruktiv, figural ell. ornamental Dekoration,
mejslede Gudebilleder, Dyrefriser i Mængde
over hinanden, Planteornamenter, der ofte
gennemvæves af vestasiatiske Motiver. Det
ornamentale Stenkniplingsværks Finhed naas end
ikke i Europas rigeste Gotik, men den
arkitektoniske Grundstamme vedbliver i Virkeligheden
at være ubehjælpsom og usammensat, og
Prydværket er ikke motiveret som det gr. Rigest og
prægtigst virker maaske de sydindiske,
dravidiske Pagodetempler, f. Eks. den store Pagode
i Tandsjur (14.—15. Aarh.); allerstørst er
Templet i Siringan (17.—18. Aarh.). De rigeste og
mest overlæssede Værker er gennemgaaende de
yngste.
I øvrigt er der i det store Land talrige,
stedlige Ejendommeligheder, og endnu mere broget
bliver Billedet i de ind. Grænselande, hvor
Buddha’s og Brahma’s Lære blandes, og i
Bagindien, i Kashmir, hvor der c. 1000 e. Kr.
rejstes ejendommelige Templer med doriserende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
