Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brugtes den forhøjede Ellipseform, der giver
mindre Sidetryk end den regelmæssige Rundbue;
man forstod den Kunst at overkuple et firkantet
Rum ved Tromper (smlg. byzantinsk Stil).
Desuden evnede Nyperserne at kombinere de forsk.
Hvælvingssystemer til større Helheder, som det
fremgaar af Paladserne i Firuz-Abad,
Sarvistan og Ktesifon, og foruden at beherske
Rumarkitekturen kunde de leddele Ydermurene med
Vægpiller og Blendarkader. I mange Træk
minder deres B. om den samtidige
sentklassisk-byzantinske, og deres Arkitekturornamenter
stammer fra Akanthusværket (som f. Eks. paa
Meschatta-Ruinen, Ø. f. det døde Hav, bygget
kort før Arabernes Sejr). (Litt.: M.
Dieulafoy, L’art antique de la Perse, III—IV
[Paris 1885]).
Muhammedanerne. — Araberne
der hurtigt efter Muhammed’s Død 632
undertvang alle de orientalske Middelhavslande
undtagen Lilleasien, havde selv ikke fostret
nogen selvstændig B., og de laante derfor af de
undertvungne Folk; byzantinske, sassanidiske og
ægyptisk-koptiske Træk gennemtrænger den
ældste arab. Arkitektur. Den tidligste arab.
Ornamentik er byzantiniserende, og det er ganske
betegnende, at en af de ældste bevarede
Moskeer, Klippedomen, i Jerusalem, er bygget som
et kristeligt Centralanlæg. Først efterhaanden
naaede Araberne at omforme det modtagne, og
deres ældste Bygværker virker oftest
paafaldende primitivt. Den muhammedanske B.’s Opgaver
blev Paladser, Herberger (Karavanseraler),
men først og fremmest Kultusbygninger,
Moskeer o. a. til dem knyttede Anlæg, Skoler
(Medresser) og Stiftergrave (Turber).
Moskeerne er ikke Templer, men Bedehuse, og de
ældste bestaar i Grunden kun af en Gaard
omgivet af Søjlegange, der til Bedesiden, mod Ø.
og mod det hellige Mekka, ordnes i dybere
Rækker end paa de andre Sider (Livan). Men selv
om der her findes en Bedeniche (Mihrab), er
denne kun lidet fremhævet, og baade de flade
Tage og den endeløse Søjleskov virker som et
oldorientalsk Tilbagefald fra Sentantikkens og
Nypersernes Rumkunst. Denne ældste Type
tilhører f. Eks. den store Moske i Medina og den
642 grundlagte Amru-Moske i Kairo, der trods
senere Ombygninger har bevaret sit gamle
Plananlæg. Men lidt efter lidt føjes ny Træk til. Ved
Siden af de flade firkantede Moskeer rejses de
slanke, spidse Minareter, og Kuplerne
begynder at hæve sig, først over Gravbygningerne,
senere ogsaa over Livan, og gennem mange
Mellemstadier under pers. og byzant.
Paavirkninger naas endelig i 13.-14. Aarh. overalt i Islam
en ny, artikuleret Moske-Type, hvor
Søjlegangene uden om Gaarden faar Korsform, og hvor
Livan og Mihrab markeres kraftigere. Til Slut,
især hos de europ. Tyrker, byggedes der
endogsaa helt byzantiniserende Central-Moskeer
med Hovedkuppel over Gaarden, og
Yderarkitekturen, som fra først af var stærkt forsømt,
blev mere og mere gennemarbejdet og forfinet.
Men det konstruktive og følgerigtige blev dog
aldrig den muhammedanske B.’s stærke Side.
Sokkel kendes knap nok, Murkronerne opløses
i dekorative Tindekranse, Murene deles mere
malerisk end konstruktivt, med Stenskifter i
vekslende Farver, og Symmetrien brydes
hyppigt. Araberne brugte ell. efterlignede gerne
antikke Søjler, men deres nationale Søjleform blev
slank og lidet bæredygtig. Deres Bueformer er
mangfoldige; med Forbigaaelse af
Halvcirkelbuen ynder de Spidsbuer, Hesteskobuer og
Kølbuer, hvilke tre Former er hyppigst henh. i
Ægypten, Nordafrika-Spanien og
Persien-Indien. Men Spidsbuen førte dem ikke til
Gotikkens Konsekvenser, og langt hellere legede de
med Kløverbladsbuer og mangedelte Tungebuer.
Paa lgn. Maade behandles Kuplerne, der snart
spidses, snart faar Hesteskoform og snart
Kølbueform som Løg ell. Pærer. Ejendommeligst
virker de fra 12. Aarh. opdukkende
Stalaktithvælv, der gerne udførtes i Træ ell. Stuk, og
hvor Hvælvingernes Undersider dekorativt
opløses i et Utal af smaa, celleagtige Nicher ell.
Tromper, Former, der i øvrigt ogsaa kan
overføres paa Buer og Kapitæler. Især
Indervæggene, men dog ogsaa Ydermure og Kupler
overbroderes med Fladeornamentik,
stjernekrydsende Fletbaand og Arabesker, der Straaler i
pragtfulde Farver, og foruden lave Stukrelieffer
yndes Vægdekorationer af glaserede Fajancefliser,
der kunde skinne med Metallustre ell.
behandles helt mosaikmæssigt. Dette Prydværk gør
den islamitiske Arkitektur saa rig og festlig, at
den i det moderne Europa helst efterlignes i
Forlystelsesbygninger.
Trods fælles Træk og parallel Udvikling er
der megen Forskel paa B. i de mange Lande
og de forsk. Folkeslag, hvorhen Islam bredte
sig, men mellem de enkelte Omraader er der
talrige indbyrdes Vekselvirkninger, og hertil
kommer Indflydelser fra andre Kulturkredse.
Byzans har grundlæggende Bet. Langt mindre
skyldes Vesteuropa; da Araberne naaede til
Spanien og her byggede den store Moske
i Cordova (begyndt 786, senere gentagne Gange
udvidet til et Areal af 175 X 130 m), fik
Søjlerne vel rom. Form, og der er gjort Tilløb til
Skibsinddeling som i en kristen Kirke, men
Planen tilhører den ældre Mosketype; den
tusindstammede Søjleskov virker lavt og trykket, og
Dobbeltbuerne, som de bærer, synes
 |
| Fig. 28. Snit gennem persisk Kuppel (Slot i Firuz-Abad). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
