- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
344

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søjler, Kløverbladsbuer og høje Valmtage i fl.
Stokværk, og i Nepal, hvor der findes Taarne
baade for Brahma og Buddha, paa det
udpræget buddhistiske Ceylon og paa Java, hvor
der mellem brahminske Templer staar den
vældige Buddhahelligdom i Borobudor, en
pyramideformet Tope uden Inderrum, besat med talløse
Buddha-Statuer og Relieffer, vistnok fra c. 1000
e. Kr. I Bagindien dyrkedes der i Birma
en ret enkel Teglstensarkitektur, som mærkelig
nok kendte Kilestenshvælv; Siams Bygværker, i
Ayunthia fra 14. og i Bangkok især fra 17. Aarh.,
er overdaadigt rige, men i fantasifuld Pragt
overtræffes de af Khmer-Folkets Arkitektur i Halvøens
gl. Sydrige, Kambodja, især Pagoden i
Angkor-Wat og en Række lgn. fantastiske Bygninger.
(Litt.: Fergusson, History of Indian and
eastern architecture
[London 1876];
Fergusson & Burges, The Care Temples of India
[1880]; Maindron, L’art Indien [1898]).

Thibet med dets kuplede Klosterpaladser
danner et Mellemled mellem Indien og Kina,
hvis B. er let og lidet monumental. Kvadre har
Kineserne væsentlig kun brugt i
Terrassearbejder, og deres Sten-Æreporte, Paï-lu, kender vel
Rundbuer, men efterligner i øvrigt Tømmerværk.
Ellers har de næsten udelukkende bygget af
Træ og Tegl, og selv i Paladser og Templer
vokser de enkelte Smaahuse ikke sammen til
større Helheder. Trætaget, der ofte har aaben
Tagstol, bæres af Træstolper, hvis Mellemrum
er fyldt med ganske lette Vægtavl, ofte
Gitterværk i geometriske Mønstre og af Bambus. Selve
de bærende Vægge skjules ofte af Verandaer.
Teglstenstaget, der dækker over slige
Bygninger, virker ved dets Valmgavle, dets især ved
Hjørnerne opskalkede Tagskæg og dets
Dragefigurer over Mønning og Hjørnespær, og det er
jævnlig delt i to ell. tre Stokværk. I
Taarnpagoderne, der kan tælle indtil 15 Stokværk,
bruges et lgn. Tagsystem. Endelig virker den
kin. Arkitektur ved sin brogede Maling og
Lakering; gule og grønglaserede Tagtegl er en
Forret for Templer og Kejserslotte. Saavel
Korea som Japan er stærkt paavirket fra Kina.
Japanerne dyrker udelukkende Træarkitektur.
En ældgammel Bygning som
Shintohelligdommen i Isse er en enkel Tømmerbygning,
hvilende paa jordgravede Pæle og med Tagværk
uden Opskalkning; senere gør de kin. Typer sig
stærkt gældende (Yeyastemplet i Nikko, 17.
Aarh.), men Japanernes Tømmerværk er
omhyggeligere, deres Snitværk finere og skønnere
og deres Farver smagfuldere end de kin. I
Virkeligheden kan baade kin. og jap. B.
karakteriseres som en forfinet, med ind. Elementer
isprængt Udvikling af et Tømmerhaandværk,
som efter at have tilbagelagt de
allerprimitiveste Stadier har naaet til firkantede
Grundplaner, og som har sine Paralleller baade i
Europas Bondegaarde (se Bondegaarde) og
hos mange Naturfolk. (Litt.: Paléologue,
L’art chinois [Paris 1887]; Münsterberg,
»Japanische Kunst« [1896]; Boerschmann,
»Baukunst und religiöse Kultur der Chinesen«,
I ff. [1914]).

Amerika. I alle Verdensdele er der skabt
gode, ofte smagfulde Bygningsformer af
Tømmerværk og Straa, men uden for de europ. og
asiatiske Kulturkredse er der kun et enkelt
Omraade, hvor der har udviklet sig en
Stenarkitektur efter større Maalestok, i Meksiko,
Mellemamerika og Peru, Riger, som Spanierne
ødelagde efter Amerikas Opdagelse. Ruinerne
viser, at Materialet var Kvadre i Mørtel ell.
raathuggede Kyklopsten med Murkerner af
Smaasten og Ler, det sidste især brugt af
Inka-Peruanerne. Enkeltvis forekommer et Monolitværk
som Stendøren i Tiahuanaco (Bolivia). I Peru
forekommer Gravpyramider, andetsteds er
Tempelpyramiderne de højeste; Systemet har
mindet om de oldmesopotamiske Trinpyramider;
paa den øverste flade Terrasse har der staaet
Bygninger. Især i Mellemamerikas sydlige Del,
paa Maya-Halvøen Yucatan, findes Paladsruiner
med firkantede Bygninger, stundom paa flere
Stokværk og med foranstillede Søjlegalerier,
hvis Søjler i Sten efterligner runde
Træstammer. Udkragende Stenlofter kan træffes, men
egl. Hvælv er ukendte, og til de primitive
Bygningsformer svarer en gennemgaaende
uarkitektonisk, tæppeagtig Ornamentik, hvis
Siksakstreger, Hagekors, Mæandere og Bølgelinier kan
vise paafaldende Ligheder med europ.
Oldtidsformer, medens Dyreornamentikken og den
næsten fuldstændige Mangel paa Blomsterpryd er
udpræget indiansk. Om der over Stillehavsøerne,
hvor der forekommer Oldtidsværker af Jord og
Sten, skulde have været nogen Forbindelse med
andre Verdensdele, er saare usikkert. Den
amerikanske Arkitektur synes snarest at være et
isoleret Fænomen, der viser, hvorledes
nogenlunde ensartede Kulturtrin kan føre til
beslægtede arkitektoniske Udslag. (Litt.: Stübel
& Uhde
, »Die Ruinstädte von Tiahuanaco«
[1892]; Maler, »Ruinen Yukatans« [1895]).

(Alm. Litt. [Oversigtsværker]. A. Choisy,
Histoire de l’architecture I—II [Paris 1899];
Josef, »Geschichte der Baukunst« I—III

illustration placeholder
Fig. 29. Kinesisk Tempel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free