Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følge den rom. Stils Udvikling hen imod
grandios Pomp og malerisk urolig Bevægelse,
Overbydelser af Forgængerne og forbløffende Effekt.
Bernini satte Kronen paa Værket.
Paladsfacaderne, som hans Forgængere havde gjort
storslaaede, men enkle, formede han med
Benyttelse af
Michelangelo’ske og Palladian’ske
Motiver under een mægtig
Pilasterordning, for
hvilken nederste Stokværk
tjener som Postament
(Palazzo Odescalchi);
Scala regia i Vatikanet
gav han majestætisk
Perspektiv ved at
lade den smalne opad,
og hans Ordning af
Peterspladsen blev et af de
ypperste Eksempler paa
den rom. Baroks
Mesterskab i den
arkitektoniske
Gennemarbejdning af Bygningernes
Omgivelser, i at anlægge
store, men magelige
Trapper, vidtstrakte
Pladser med
centralstillede Obelisker eller
Monumenter, Kaskader og
Fontæner, Haver med
klippede Hække og
beskaarne Træer, alt
symmetrisk og ordnet efter bestemte Akser, der
korresponderer med Bygningerne, tjener til at
fremhæve deres perspektiviske Virkning og
understrege deres grandiose Værdighed (V, 4). Denne
Tid skaber de første gennemarbejdede
Byplaner. Hos Bernini kom Barokkens vilde, malerisk
vilkaarlige Side, som tidligere var repræsenteret
af den bizarre Zucchero, især frem i hans
dekorative Ungdomsværk, Peterskirkens
Ciboriealter med dets vældige Snosøjler, og i den egl.
B. var det langt mere hans yngre Samtidige
Borromini, der naaede at drage Stilens yderste
Konsekvenser, forsøgte sig med ovale ell.
trekantede Kirkeplaner, lod Facaderne bugte
frem og tilbage og prøvede alle mulige, somme
Tider ogsaa umulige Midler for at frembringe
malerisk Effekt. Disse Stiltendenser, der i
øvrigt især herskede i Rumudstyrelsen og her
gerne benyttede sig af perspektiviske
Loftsmalerier og Kuppeldekorationer, har i høj Grad
bidraget til at bringe Barokken i Miskredit, og
dog maa vi indrømme, at selv Borromini’s
Værker vidner om et stort Kompositionstalent.
Efter Roms Forbillede arbejdedes der i Løbet
af 1600’erne rundt om i Italien af Bianco i
Genua, Scamozzi og Longhena i Venedig, men
trods al Rigdom og Materialpragt blev især
Norditaliens Barok mere smaatskaaren end den
rom. Og selv om Mænd som Guarini, Pozzo og
Bibiena’erne fortsatte Borromini’s Traditioner c.
1700 og senere, selv om en roligere, mere
eklektisk Retning (Juvara, Galilei, Salvi) gjorde sig
gældende, betegner 18. Aarh. afgjort en
Svækkelse af Italiens Overlegenhed. Thi nu havde
den ital. Renaissance og Barok vokset sig saa
stærk i Landene N. f. Alperne, at disse kunde
overtage den kunstneriske Ledelse. (Litt.:
Durm, »Baukunst der Renaissance in Italien«
[»Handb. der Arch.«, 1903]; Geymüller m. fl.
»Architektur der Renaiss. in Toscana«
[München 1885—1905]; Burckhardt, »Geschichte
der Renaiss. in Italien«, 4. Opl. [Stuttgart 1904];
A. G. Meyer, »Oberitalienische
Frührenaissance« I—II [Berlin 1897—1900]; H. Strack,
»Central- und Kuppelkirchen der Renaiss. in
Italien« [Berlin 1889]; Gurlitt, »Geschichte
des Barockstils in Italien« [Stuttgart 1887];
Wölfflin, »Renaissance und Barock«, 2. Opl.
[München 1907]; A. Riegl, »Entstehung der
Barockkunst in Rom« [Wien 1908]; A. Tiersch,
»Über die Verhältnisse in der Baukunst der
Renaiss.« [»Handbuch der Arch.«; Darmstadt
1893]).
Det øvrige Europas Renaissance
og Barok til c. 1650. I Renaissancens
Udvikling var Nordeuropa den modtagende Part.
Først c. 1500 ell. et Stykke ind i 16. Aarh. vandt
Stilen efterhaanden Indpas N. f. Alperne,
fremmet af udvandrede ital. Kunstnere, men endnu
mere ved Bogtryk, Kobberstik o. a. Billeder, der
bragte Bygmestre og Haandværket Kundskab
om Italiens ny Ornamentskat. Til en Beg. var
det da netop Prydværket, som lokkede til
Efterligning. Det lagdes som et festligt, dekorativt
Skrud om Murene, men det varede en rum
Tid, inden den ital. Aand gennemsyrede
Bygningernes Kerne, der længe vedblev at være got.
i hele 16. Aarh. og endnu senere byggedes der
overalt i Nordeuropa traditionsbundne,
gotiserende Kirker. Slottene beholdt halvvejs et
Borgpræg med fæstningsagtige Hjørnetaarne; de
omgaves vedblivende af vandfyldte Grave; Plan og
Opstalt bevarede ofte den verdslige Sengotiks
Usymmetri, og selv om den horisontale
Stokværksdeling efterhaanden betonedes stærkere,
levede Middelalderen dog videre i
 |
| Fig. 25. Længdesnit af romersk Barokkirke (Il Gesu). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
