Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bursa Fabricii. Hulrum i den yderste Del af Kloakken hos Fuglene - Bursch, se Bursa. - Burscheid, By i det vestlige Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 10 km S. f. Solingen - Burschenschaft, særlig Navn paa de Studenterforeninger, der stiftedes ved de tyske Univ. - burschikos, se Bursa. - Burser, Joachim, tysk Botaniker, Læge i Annaberg, (1583- 1639) - Bursera L., Slægt af Balsamfam., Træer med spredte og uligefinnede ell. ved Reducering hele Blade - Burseraceæ, se Balsamfamilien. - Bursian, Konrad, tysk klassisk Filolog (1830-83)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bursa Fabricii. I den yderste Del af Kloakken
hos Fuglene fører paa Dorsalsiden en Aabning
ind til et større ell. mindre Hulrum, efter dets
Opdager Fabricius ab Aquapendente
kaldet B. F. Hvortil Organet tjener, er uvist;
det er højst forsk. udviklet hos de forsk.
Fuglegrupper, men er mest udpræget hos yngre
Fugle, skrumper ind hos ældre. Hos
Strudsfuglene tjener det som en Slags Urinblære.
O. H.
Bursch [bur∫], se Bursa.
Burscheid [↱bur∫a^it], By i det vestlige Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 10 km S. f. Solingen ved
Banen fra Opladen til Born. (1910) 6673 Indb.,
mest Protestanter. B. har Væverier, Farverier
og Metalvarefabrikker.
G. Ht.
Burschenschaft [↱bur∫ən∫aft], særlig Navn
paa de Studenterforeninger, der stiftedes ved de
tyske Univ. efter Frihedskrigen 1813—15. Den
Begejstring, Frihedskrigen vakte hos den tyske
Ungdom, greb ogsaa Studenterne og særlig dem
fra Jena. Da de vendte tilbage efter at have
kæmpet for et for hele Tyskland fælles Maal,
føltes den tidligere Form for
Studenterforbindelserne i Landsmandsskaber for snæver, og de
udkastede Planen til en alm. Studenterforening
ell. B., der blev stiftet 12. Juni 1815 i det
Øjemed at nære og uddanne Tanken om det tyske
Folks Enhed og Frihed, at virke for alle
Studenters Sammenhold og indbyrdes Lighed samt
for en kristelig-tysk Udvikling af Aandens og
Legemets Kræfter til Fædrelandets Tjeneste.
Til Valgsprog valgte man Ȯre, Frihed og
Fædreland«, og som Symboler de gl. Rigsfarver
sort-rødt-gyldent. Det ædle Formaal og den
sædelige Begejstring, der bar det, skaffede B.
Jena-Professorernes Gunst og stor Tilslutning.
Eksemplet smittede; ved næsten alle tyske Univ.
stiftedes der B., og 18. Oktbr 1817 besluttedes
det ved Wartburg-Festen i Anledning af
Reformationsjubilæet at danne en alm. tysk
Studenterforening, der skulde omfatte alle tyske
Univ. Ved den Fest, der Aaret efter holdtes
ved Foreningens egl. Stiftelse, morede nogle
Studenter uden Bestyrelsens Vidende sig med
at brænde nogle absolutistiske Bøger og
saadanne Minder om den gl. Tid som et Snørliv,
en Haarpisk og en Korporalstok, og Reaktionen
spidsede Øren. Da saa en fanatisk-begejstret
Jena-Student, et tidligere Medlem af B., Ludwig
Sand, Marts 1819 myrdede Komedieskriveren,
den »russiske Spion« Kotzebue, fik
Modstanderne af de fri Bevægelser den ønskede Lejlighed
til at gribe ind, og ved de »Beslutninger« m.
H. t. Univ., der toges paa
Karlsbad-Kongressen under Metternich’s Ledelse, blev
Weimar-Regeringen meget imod sin Villie nødt til at
ophæve B., og de opløstes i det hele overalt
under de ivrige Forfølgelser af de saakaldte
»demagogische Umtriebe«. Ny B. dannedes vel,
men nu som hemmelige (saaledes 1820 et
»Jünglingsbund«), blev atter opløste, kom igen og
opløstes atter under pinlig og smaalig
Forfølgelse fra Regeringernes Side. Indre
Meningsforskelle bragte ogsaa en Spaltning i to Partier;
det ene, Arminia, tilsigtede nærmest en ideel
og videnskabelig Forbindelse mellem alle tyske
Studenter og en alm. Løftelse af
Studenterstanden, det andet, Germania, forfulgte en mere
politisk-praktisk Retning med Tysklands Enhed og
Frihed som direkte Maal. Under den ny
Tidsstrømning omkr. 1830 gik den germaniske
Retning af med Sejren, og ved fl. Univ. dannede
der sig B. med ren germanisk Tendens, der
igen forenede sig under en Overstyrelse.
Foreningernes udprægede politiske Retning bragte
nu ogsaa adskillige Medlemmer i Forbindelse
med det fr. Revolutionsparti og polske
Flygtninge og til aktiv Deltagelse i den politiske
Agitation. Følgen var Tvangsforholdsregler,
Opløsninger, Kriminalundersøgelser, lange
Fængslinger o. s. v. (Fritz Reuter, »Ut mine
Festungstid«). Ny Rørelser i 1840’erne bebudede 1848.
Ved fl. Univ. gik de bestaaende Foreninger over
i Progres- ell. Fremskridtsforeninger, ell.
saadanne stiftedes, og der viste sig en social
Bestræbelse efter at give Foreningerne en videre
Adresse ved ogsaa at lade dem omfatte
Ikke-Studenter. Disse Foreninger tog virksom Del i
Bevægelserne 1848, og iblandt Bevægelsens
Førere finder vi mange af Førerne i de tidligere
Studenterrørelser. Ogsaa Studenterverdenen som
saadan tog Del i den praktiske Politik, og 1500
Studenter vedtog paa et Møde ved Wartburg
Resolutioner, der gennem en Deputation
overraktes Parlamentet i Frankfurt og til Dels
besluttedes. Associationsfrihedsretten 1848 sikrede
B. deres offentlige Eksistens; men efter den Tid
har de ikke m. H. t. Retning ell. Organisation
ydet noget nyt. I den nyeste Tid har de mere
vist Tilbøjelighed til mindre Korpsforbindelser,
medens Forsøgene paa mere omfattende
Studenterforbindelser er mislykkede, men dog
stadig fornyes. B. er nu alm. Studenterforeninger
uden nogen politisk Bet. (Litt.: Keil, »Die
Gründung der deutschen B.« [Leipzig 1865];
Rich. og Rob. Keil, »Geschichte des
Jenaischen Studentenlebens 1548—1858« [Leipzig
1858]; U. R. Schmid, »Das Wesen der B., auf
geschichtlichen Grunde« [4. Udg. Jena 1890]; E.
Wolff, »Die neue B.« (2. Opl., Berlin 1883]).
Cl. W.
burschikos [-sji-], se Bursa.
Burser, Joachim, tysk Botaniker, Læge i
Annaberg, f. 1583 i Kamenz, d. 1639 som Prof. i
Medicin og Fysik ved Sorø Akademi paa
Sjælland. Hans efterladte Herbarium findes i
Upsala. Slægten Bursera er af Jacquin opkaldt
efter ham, og en hel Familie, Barseraceæ
Endlicher, har atter faaet Navn herefter.
V. A. P.
Bursera L., Slægt af Balsamfam., Træer med
spredte og uligefinnede ell. ved Reducering hele
Blade og Blomsterne i sammensatte Klaser. De
smaa og uanselige Blomster er regelmæssige
og polygame, de hanlige femtallige, de hunlige
og tvekønnede derimod tretallige. Stenfrugt med
1—3 Stene. C. 45 Arter fra det tropiske
Amerika. B. gummifera L. fra Martinique og
Guadeloupe, 9 m højt og med gullig-hvide
Blomster, giver Gomartgummi.
A. M.
Burseraceæ, se Balsamfamilien.
Bursian [-a.n], Konrad, tysk klassisk
Filolog (1830—83), fra 1874 Prof. i München.
Hans Hovedværker er: »Geographie von
Griechenland« (2 Bd, 1862—72) og »Geschichte der
klassischen Philologie in Deutschland« (2 Bd,
1883); desuden udgav B. fra 1874 »Jahresbericht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
