Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burrerods Olie faas ved at koge de smaatskaarne Rødder af Lappa minor og L. tomentosa med Olivenolie - Burriana, By i det østlige Spanien, Prov. Castellon de la Plana - Burrilville, By i U. S. A., Stat Rhode Island - Burri's Metode til Fremstilling af ægte Renkulturer af Bakterier - Burritt, Elihu, »den lærde Smed«, amer. Fredsapostel (1810-79) - Burroughs, John, amer. Forf., (1837- ) - Burrow-Head, Forbjerg paa Skotlands Sydvestkyst, lige over for Øen Man. - Burrus, Lucius Afranius, var en Tilhænger af Agrippina, Kejser Claudius' Gemalinde - Bursa, se Brussa. - Bursa, i middelalderlig Latin en Læder-Pengepung (bourse, Börse, Børs), senere en fælles Kasse - Bursa, - 1) se Slimsæk. - 2) B. omentalis, den Indkrængning af Bughinden, som danner det store Net. - 3) B. pharyngea, en lille Fordybning i den øverste Del af Svælget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den benyttes som Middel til at befordre
Haarets Vækst, men er ganske uden Virkning.
K. M.
Burriana, By i det østlige Spanien, Prov.
Castellon de la Plana, ligger 10 km S. f.
Castellon de la Plana, ikke langt fra Middelhavets
Kyst i en frugtbar Egn ved Rio Seco. (1900)
12962 Indb. B. har en Havn, hvorfra navnlig
udføres Oranger.
H. P. S.
Burrilville [↱bări£vil], By i U. S. A., Stat
Rhode Island, ligger 32 km N. f. Providence.
(1910) 7878 Indb. B. har Tekstilindustri.
Burri’s Metode til Fremstilling af ægte
Renkulturer af Bakterier (Kulturer fra en eneste
Bakterie).
Da næsten alle Bakterier er saa smaa, at
man ikke direkte kan isolere en enkelt, har
man ved Fremstilling af Renkulturer som
Regel ladet sig nøje med at foretage en
Bakteriespredning paa fast Substrat (Robert
Koch) og derpaa podet videre fra en af de
paa Substratet udvoksende Kolonier i det Haab,
at en saadan Koloni var Afkom af en enkelt
Bakterie. Som Regel vil dette ogsaa være
tilstrækkeligt. I visse Tilfælde, særlig ved Studiet
af Variation og Mutation, er det imidlertid
nødvendigt at sikre sig »rene Linier«, d. v. s., at de
Bakterier, man arbejder med, virkelig er
Afkom af et bestemt Bakterieindivid. Til
Opnaaelse heraf er en sindrig Metode udarbejdet af
R. Burri (Bern): en lille Draabe af den
Vædske, hvorfra den paagældende Bacil skal
isoleres, udrøres i en Draabe af en steril
Tuschopslemning i Vand. En fin Pen dyppes heri, og
med Pennespidsen afsættes paa en Gelatineplade
en Række lige synlige Tuschpletter (Punkter),
Hver enkelt lille Draabe dækkes med et lille
Dækglasfragment, og man iagttager
Tuschpletternes Indhold under Mikroskop. Eventuelt
tilstedeværende Bakterier vil da vise sig hvide
paa den sortgraa Tuschgrund. Nogle Pletter vil
nu ses at indeholde fl. Bakterier, andre slet
ingen og enkelte det forønskede, nemlig en
eneste Bakterie. For saa vidt denne nu kan vokse
paa Gelatinen, afmærkes blot dens Plads, og
naar en Koloni er vokset ud, podes videre fra
denne, efter at Dækglasset er fjernet. Drejer
det sig om Bakterier, der ikke gror paa
Gelatine, kan Dækglassplinten ved Hjælp af en lille
Pincet føres over i det passende
Næringssubstrat (Bouillon, Mælk o. s. v.). P. Gr. a. den
større Adhæsion til det tørre Glas end til den
fugtige Gelatine vil nemlig hele Tuschpletten
med Bakterien klæbe fast til Dækglasset og
fjernes under eet sammen med dette. Man er
da sikker paa, at den Vækst, der fremkommer,
stammer fra den enkelte isolerede Bacil.
Tuschopslemningen egner sig i øvrigt
foruden til Rendyrkning ogsaa fortrinligt til i
diagnostisk Øjemed at gøre Bakterier, der i ufarvet
Tilstand vanskeligt ses i Mikroskopet, synlige.
Saaledes fremtræder f. Eks. Syfilismikroben,
Spirochæte pallida, meget smukt paa den mørke
Grund.
O. T.
Burritt [↱bărit], Elihu, »den lærde Smed«,
amer. Fredsapostel (1810—79), erhvervede sig
omfattende Sprogkundskaber og begyndte 1836
at oversætte fra Tysk i forsk. Blade. 1838—39
udgav han Maanedsskriftet Literary Gemini;
1840 begyndte han at rejse omkr. i de forenede
Stater som Fredsapostel; 1842 udgav han
Oversættelser af isl. Sagaer; 1844 begyndte han
Udgivelsen af Tidsskr. The Christian Citizen. 1846
rejste B. til England og deltog derefter i fl.
europ. Fredskongresser; efter at være vendt
tilbage til Amerika, skrev han sine Wanderings
from Lands End to John O’Groats. Berømtest
er hans Olive leaves. I Ten minutes talk on all
sort af topics (1874) har han givet en
Autobiografi. En Biografi er udg. af Northend (1880).
Burroughs [↱bărouz], John, amer. Forf., f.
i Roxbury i Staten New York 3. Apr. 1837, blev
oplært til Landvæsenet og tilbragte derefter
nogle Aar med Undervisning, Journalistik og
Kontorarbejde i Finansdepartementet i
Washington. 1874 overtog han en Landejendom i
Staten New York, men beskæftigede sig ogsaa
med litterære Arbejder, væsentlig af poetisk
naturfilosofisk Art. Bl. hans Bøger kan nævnes:
Notes on Whitman, Winter Sunshine (1875),
Birds and Poets (1877), Locusts and Wild Honey
(1879), Fresh Fields (1884), Signs and Seasons
(1886) og Ways of Nature.
I. O.
Burrow-Head [↱bărou-↱hed], Forbjerg paa
Skotlands Sydvestkyst, lige over for Øen Man.
Burrus, Lucius Afranius, var en
Tilhænger af Agrippina, Kejser Claudius’
Gemalinde, og da hun havde faaet Kejseren til at
adoptere hendes Søn af første Ægteskab, Nero
(50 e. Kr.), udnævntes B. til Prætorianernes
Præfekt. Som saadan fremstillede han efter
Claudius’ Forgivelse (54) den unge Nero for
Soldaterne, der hyldede ham, og i de flg. Aar
var det B., der i Forening med Seneca førte
hele Styrelsen. De regerede udmærket baade i
det Indre og Ydre, men de fandt sig dog i, at
Nero ombragte først Claudius’ Søn Britannicus,
siden ogsaa sin egen Moder. Deres Magt over
den unge Fyrste var overhovedet undergravet,
da B. døde 62, mulig forgivet af Nero; kort efter
traadte Seneca tilbage fra Styrelsen.
Kr. E.
Bursa, se Brussa.
Bursa, i middelalderlig Latin en
Læder-Pengepung (bourse, Börse, Børs). Ordet gik
derfra over til at betegne en fælles Kasse, af
hvilken fl. underholdtes og forplejedes, ell. et
Spise- og Drikkelag, hvor der blev spist ell. drukket
paa fælles Regning (derfra stammer det tyske
Udtryk bürsen ell. bürsten ɔ: drikke paa fælles
Regning, og derfra atter Talemaaden at drikke
som en »Bürstner«, der af Folkevittigheden blev
forvandlet til »at drikke som en Børstenbinder«).
B. blev endvidere Udtryk for et ved milde
Gaver ell. Dotationer (opr. ved Univ. i Paris)
oprettet Stipendiefond til Understøttelse af
fattige Studenter og gik derfra over til at betegne
en fælles Fribolig for Studerende. Disse
kaldtes Bursarii ell. Bursales, hvorfra det tyske
Bursch stammer. Det sidste Ord fik senere
en videre Bet., og anvendtes omtr. som Svend,
f. Eks. Handwerksbursch. Fra Bursch stammer
burschikos, studenteragtig flot med en
Tone af det djærve.
Cl. W.
Bursa, 1) se Slimsæk. 2) B. omentalis,
den Indkrængning af Bughinden, som danner
det store Net. 3) B. pharyngea, en lille
Fordybning i den øverste Del af Svælget.
S. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
