Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bursian, Konrad, tysk klassisk Filolog (1830-83) - Bursitis, Betændelse i en Bursa - Burslem, By i det mellemste England, i Grevskabet Staffords Lervaredistrikt - Bursprog, *c: Borgersprog, kaldtes i Middelalderen en Vedtægt ell. Akt, der blev offentlig kundgjort paa et Møde - Burt, Thomas, eng. Arbejderfører, (1837- ) - Burthogge, Richard, eng. Filosof, (c. 1638-c. 1700) - Burton, John Hill, skotsk Historiker og Jurist, (1809-1881) - Burton, Richard Francis, eng. Rejsende og Opdager, (1821-1890)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
über die Fortschritte der klassischen
Altertumswissenschaft«.
K. H.
Bursitis, Betændelse i en Bursa. Særlig
hyppig er B. praepatellaris, B. i den foran
Knæskallen liggende Slimsæk.
Lp. M.
Burslem [↱bə.z£əm], By i det mellemste
England, i Grevskabet Staffords Lervaredistrikt (The
Potteries), 3 km N. f. Stoke ved North
Staffordshire Jernbanen og Grand Trunk Kanalen, med
(1911) 41566 Indb., Stentøjsindustri og
Porcelænsfabrikker. B. var allerede i 17. Aarh. berømt
for sine Pottemagerier. Wedgwood er født her
og mindes ved Wedgwood Institute, der
omfatter en Kunstskole, et Bibliotek og et
Kunstmuseum. Fra 31. Marts 1910 er B. indlemmet i
Stoke on Trent.
G. Ht.
Bursprog, ɔ: Borgersprog, kaldtes i
Middelalderen med et nedertysk Ord en Vedtægt ell.
Akt, der blev offentlig kundgjort paa et Møde;
Ordet bruges ogsaa om selve Mødet og om det
Sted, hvorfra Kundgørelsen skete, i Byerne
oftest et Galeri ell. en Altan paa Raadhuset.
Kr. E.
Burt [bə.t], Thomas, eng. Arbejderfører,
f. 12. Novbr 1837 i Northumberland, var Søn
af en Kulminearbejder og overtog tidlig samme
Erhverv. 1865 valgtes han til Sekretær for de
nordengelske Minearbejderes Forening (paa
24000 Medlemmer) og blev 1882 Formand for
alle Minearbejdernes Nationalforening. Allerede
1874 valgtes han til Underhuset som
Arbejdernes Kandidat (de skød sammen en Sum til hans
aarlige Underhold) og er senere stadig blevet
genvalgt. Han sendtes 1890 til Berlin til
Kongressen om Arbejdernes Beskyttelse og var
Aug. 1892 til Juli 1895 Understatssekretær i
Handelsministeriet. 1906 fik han Sæde i
Gehejmeraadet.
E. E.
Burthogge [↱bə.thådз ?], Richard, eng.
Filosof, f. i Plymouth c. 1638, d. c. 1700, studerede
i Oxford, hvor han tog Eksamen 1658; derefter
drog han til Leyden, hvor han studerede
Medicin og opnaaede Doktorgraden 1662 ved en
Afh. De Lithiasi et Calculo. Han vendte tilbage
til England og nedsatte sig som Læge i Bowden.
B. danner et interessant Mellemled mellem
Platonismen og Empirismen inden for den eng.
Filosofi, og har særligt hist. Bet. som en
Forløber for Locke og Berkeley. Allerede 13 Aar
før Locke’s Hovedværk udgav han Organum
vetus et novum (1677), der stiller sig samme
Opgave som hint: en analytisk Undersøgelse af
Erkendelsen, en Paavisning af dens
Forudsætninger og en Kritik af dens Gyldighed. De
Hovedtanker, der allerede er udtalte i dette Værk,
udformedes videre i Skriftet Essay upon reason
and the nature of spirits (1694), der er tilegnet
Locke, og som paa enkelte Punkter viser en
Paavirkning fra ham. B. paaviser, at egl.
»medfødte Forestillinger« gives der ikke; derimod
fører en Analyse af Erkendelsen tilbage til visse
Grundforestillinger. Som Farver kun eksisterer
for det opfattende Øje, kan Forstanden kun
erkende gennem Anvendelsen af visse Begreber.
Disse Grundforestillinger ell. Kategorier
bestemmer B. som Væren, Substans og Accidens, Del
og Helhed, Aarsag og Virkning. Ogsaa de
»primære Kvaliteter« (Kvantiteterne) er subjektive
i den Forstand, at alt, hvad vi erkender,
gennem Sansningen ell. Forstanden, kun kan være
Fænomener. Naar B. alligevel slutter til
»absolutte Objekter« bag ved Fænomenerne, hviler
dette paa en dogmatisk Anvendelse af
Aarsagskategorien; paa dette afgørende Punkt, hvor
han atter nærmer sig Descartes, gør en uheldig
Indflydelse fra Locke sig gældende. I Problemet
om Forholdet mellem Sjæl og Legeme giver B.
en interessant Kritik af Okkasionalisternes og
Spinoza’s Substansbegreb. Men skønt han her
hævder den empiriske Metode, the real-notional
way, ender han selv i en mystisk Spiritualisme.
Som i sin Kritik af de »primære Kvaliteters«
Objektivitet staar han paa dette Punkt ogsaa
som en Forløber for Berkeley. B.’s Bet. ligger
i hans Analyse af Erkendelsen; ringere
Interesse har den med hans Udgangspunkt
uforenelige Metafysik, en Slags dynamisk Panteisme,
der tydeligst træder frem i Skriftet Of the soul
of the world (1698), og med den alle B.’s teol.
Spekulationer, der paa adskillige Punkter løber
ud i rent overtroiske Ammestuehistorier.
A. T-n.
Burton [↱bə.tn], John Hill, skotsk Historiker
og Jurist, f. 22. Aug. 1809 i Aberdeen, d. 10. Aug.
1881. Han gav sig først af med jur. Studier og
blev 1831 Advokat ved den skotske Overdomstol.
Her havde han rigelig Tid tilovers, som han
anvendte til at udvide sine Studier i
Nationaløkonomi, hvor han blev en ivrig Tilhænger af
Bentham, og i sit Fædrelands Historie. Foruden
talrige Afh., først i Westminster Review, senere
i Edinburgh Review, har han skrevet Manuel of
the law of Scotland (1839 og oftere), The Law
of bankruptcy (1845) og Narratives from
criminal trials in Scotland (1852, 2 Bd). Som
Historiker vandt han et Navn ved sin Life and
correspondence of David Hume (1846, 2 Bd), og siden
satte han sig som Maal at skrive hele
Skotlands Historie. Dette naaede han ogsaa, idet
han først skrev History of Scotland from the
Revolution to the extinction of the last Jacobite
insurrection (1853, 2 Bd), og senere The History
of Scotland from Agricola’s invasion to the
revolution of 1688 (1867—70; 2. Opl. 1873, 8 Bd);
især dette sidste er et meget fremragende
Arbejde, kritisk og grundigt, som med Rette
erhvervede ham den længe ubenyttede Titel af
kgl. Historiograf for Skotland. Lige før sin Død
offentliggjorde han History of the reign of Queen
Anne (1880, 3 Bd). Hans mindre, litterære
Arbejder er samlede i The book-hunter (1862, 2.
Udg. 1882 med hans Biografi af hans Enke) og
The Scot abroad (1864, ny Udg. 1901).
Kr. E.
Burton [↱bə.tn], Richard Francis, eng.
Rejsende og Opdager, f. 19. Marts 1821 i
Barhamhouse i Hertshire, d. 20. Oktbr 1890 i Triest.
B. traadte 1842 ind i det britisk-ostindiske
Kompagnis Hærstyrke, hvor han tjente med
Udmærkelse under Napier i Sindh, som han
beskriver under Titlen: Sindh and the races that
inhabit the valley of the Indus (1851). 1853
foretog han for The Royal Geographical Society en
Rejse fra Cahirah til Medina og Mekka, hvilken
sidste By han som den første Kristne slap ind
i under en afghansk Sheiks Maske. Beretningen
om denne Rejse findes i: Personal narrative of
a pilgrimage to El-Medinah and Meccah
(1855—56). Fra Arabien vendte han tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
