Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Peter (den ældre), holl. Filolog, (1668-1741) - 2) Peter (Secundus *c: den Yngre), (1714-78) - Burmeister, Carl Christian, dansk Industridrivende, (1821-1898) - Burmeister, Hermann, tysk Naturforsker, (1807-1892) - Burmeister og Wains, Maskinfabrik og Skibsbyggeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han til Leyden som Prof. i Historie, Latin og
Græsk. Han er bekendt som Udgiver af en
Mængde lat. Forf., især Digtere, med
Kommentar: Petronius (Utrecht 1709), Quintilian
(Leyden 1720), Valerius Flaccus (1724), Phædrus
(Amsterdam 1698; Leyden 1727), Ovid
(Amsterdam 1727), Poetæ minores (Leyden 1731),
Sveton (1736), Lucan (1740). Disse Udg. har ringe
kritisk Værdi, men er vigtige som Samlinger af
tidligere Filologers Anmærkninger (B. var i
Besiddelse af en stor Del af Heinsius’
Efterladenskaber og benyttede dem flittig). Desuden har
B. udg.: Sylloge Epistolarum (Leyden 1727, 2
Bd), en Samling af Breve fra berømte
Filologer, vigtig for Filologiens Historie. (Litt.:
Luc. Müller, »Geschichte der klass.
Philologie in den Niederlanden«).
2) Peter (Secundus ɔ: den Yngre, som han
kaldte sig til Adskillelse fra Onklen), foreg.’s
Brodersøn (1714—78). B. studerede i Utrecht
Jura og Filologi, blev 1735 Prof. i Historie og
Latin ved Univ. i Franeker, 1744 i Poesi i
Amsterdam. Han var ligesom Onklen meget produktiv
som Udgiver og lidet kritisk eller selvstændig;
han har udg. Virgil (Amsterdam 1746),
Anthologia veterum Latinorum epigrammatum (2 Bd,
1759 og 1775), Aristophanes (2 Bd, 1760),
Claudian (1760), Properts (fuldendt af Santen, 1780).
Saavel B. som ovenn. P. B. var meget
stridbare og indvikledes i talrige Fejder med andre
Filologer; den yngre B. navnlig med den
bekendte Klotz, Lessing’s senere Modstander.
(Litt.: se ovf.).
A. B. D.
Burmeister[↱bu.rma^istər], Carl Christian,
dansk Industridrivende, f. 7. Jan. 1821 i Kbhvn,
d. 11. Decbr 1898 smst. B. uddannedes paa den
polytekniske Læreanstalts Værksteder, hvor H.
C. Ørsted blev opmærksom paa ham og
benyttede ham ved nogle eksperimentale Arbejder,
rejste derefter 4 Aar i Udlandet, og
hjemkommet herfra gik han 1846 i Kompagni med
Mekanikus H. H. Baumgarten, hvem Ørsted havde
givet Anvisning paa B. Firmaet Baumgarten &
Burmeister fik nu straks den fornødne Plads til
Udvidelse paa Christianshavn, hvor
Maskinværkstedet forøgedes med et Jernstøberi, og
en helt ny Branche, Jernskibsbyggeriet,
udviklede sig her. 1861 traadte Baumgarten tilbage,
og B. ledede nu Virksomheden alene, til han
1865 optog W. Wain som Kompagnon.
Udviklingen blev imidlertid saa stærk, at private
Midler ikke slog til, og fra 1. Jan. 1872
omdannedes den stadig voksende Virksomhed til et
Aktieselskab, »Burmeister og Wains Maskinfabrik
og Skibsbyggeri« (s. d.), med de to tidligere
Ejere som Direktører. Ved Wain’s Død 1882
kom B. til for 2. Gang at staa som Eneleder,
hvad han vedblev at være, til D. Halley 1887
blev hans Meddirektør. 1891 nedlagde han sin
Stilling som Direktør efter at være fyldt 70 Aar
og efter i 45 Aar at have staaet i Spidsen for
et industrielt Etablissement, der fra en lille Beg.
under hans Ledelse er blevet det største i sin
Branche i Danmark.
(C. N.). R. B.
Burmeister [↱bu.rma^istər], Hermann, tysk
Naturforsker, f. 15. Jan. 1807, d. 2. Maj 1892.
Han studerede først Medicin, derefter Zoologi
og kaldtes 1837 som ekstraord. Prof. til Halle,
hvor han 1842 overtog Stillingen som ord. Prof.
i Zoologi. 1850 rejste han til Brasilien, hvorfra
han vendte tilbage to Aar senere for 1856 paa
ny at begive sig til Sydamerika. I Løbet af de
næste 4 Aar gennemvandrede han vidtstrakte,
til Dels hidtil ukendte Egne og høstede rigt,
videnskabeligt Udbytte. 1860 rejste han hjem
til Tyskland; men allerede det flg. Aar drog
Længslen ham tilbage til Buenos Aires, hvor
han overtog Direktoratet over det af ham
oprettede zool. Museum. 1870 blev han, dog kun
for en kort Tid, Direktør for det
naturvidenskabelige Akademi ved Univ. i Cordoba. Af hans
talrige litterære Arbejder maa fremhæves:
»Handbuch der Entomologie« (Bd 1—5,
1831—55), »Geschichte der Schöpfung« (1843),
»Zoonomische Briefe« (2 Bd, 1855), »Reise nach
Brasilien« (1853), »Erläuterungen zur Fauna
Brasiliens« med Atlas (1856), »Systematische
Uebersicht d. Thiere Brasiliens« (3 Bd, 1854—56),
»Reise durch die La-Platastaaten« (2 Bd, 1861)
og »Physik. Beschreibung der Argentinischen
Republik« (1875).
(J. C.). R. H. S.
Burmeister og Wains [↱bu.rma^istər-↱wein],
Maskinfabrik og Skibsbyggeri oprettedes
som Aktieselskab 7. Marts 1872, paa hvilken Dag
C. F. Tietgen valgtes til Selskabets Formand.
Aktieselskabet blev dannet ved Overtagelsen af
den af Skotten William Wain (1819—82) og C. C.
Burmeister (1821—98) drevne Virksomhed, der
var en Fortsættelse af det af Burmeister i
Forening med H. Baumgarten (1806—75) siden
20. Juni 1846 drevne Maskinværksted, der
begyndte i Møntergade under meget beskedne
Forhold, men som senere henflyttedes til
Christianshavn, hvor man paa Engelskmandens
Plads byggede de første Dampskibe. 1897
nedreves den af Baumgarten og Burmeister
opførte Fabrik og gav Plads for ny, moderne
indrettede Bygninger. Fabrikken reorganiseredes
og fornyedes med kraftige og tidssvarende
Maskiner.
1872 indrettedes Skibsværftet paa Refshaleøen
og her anlagdes 4 Beddinger til Bygning af
større Skibe og 3 Ophalings-Beddinger for
Reparation af disse. 1893—94 anlagdes en Tørdok
paa 470′ Længde, til hvilken Marineministeriet,
Havnevæsenet og Frihavnsselskabet gav Tilskud
og 1909 indkøbtes en Flydedok, der løfter 11500
t. Paa Værftet er 1879—80 bygget det danske
Kongeskib »Dannebrog«, 1894—96 den russiske
Kejseryacht »Standard«, og 1912 det første store,
søgaaende Dieselmotor-Skib »Selandia«, hvis
første Fart vakte stor Opsigt. I alt er der til
1915 bygget 300 Skibe af alle Slags: Krigsskibe,
Færger, Isbrydere, Lastbaade og fine
Passagerbaade. Der efterses aarlig 500 Skibe paa
Beddingerne og i Dokkerne.
Maskinfabrikken paa Christianshavn bestaar
af en stor Maskinfabrik med Kedelsmedie, en
Dieselmotor-Fabrik, et Stor-Smederi, et Støberi
og Landets eneste Staalværk (anlagt 1908) med
en Aarsproduktion af c. 10000 t Staal. Der
udføres fra Stor-Smederiet aarlig c. 6000 t, hvoraf
den største Del eksporteres til England, Rusland
og Norge. 1880 fabrikeredes den første
Mælke-Centrifuge, der kom til at spille en stor Rolle
for det danske Mælkeribrug. 1910 solgtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
