Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burmeister og Wains, Maskinfabrik og Skibsbyggeri - Burmester, Ludwig Ernst Hans, tysk Matematiker, (1840- ) - Burmester, Willy, tysk Violinist, (1869- ) - Burnand, Eugène, schweizisk Maler og Raderer, (1850- ) - Burne-Jones, Edward, Sir, eng. Maler, (1833-1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Centrifugeforretningen til A/B Separator i Sthlm,
og al Kraft sattes ind paa Fabrikationen af
Dieselmotorer, hvoraf der aarlig fremstilles 25
à 30000 H. K.
Selskabets samlede Arbejdsstyrke udgør 3 à
4000; den aarlige Arbejdsløn, der udbetales, er
c. 5 Mill. Kr.
Paa Skibs-Dieselmotorernes Omraade har
Selskabet den førende Stilling; dets Konstruktioner
betegner et meget betydningsfuldt Gennembrud.
Der sejler 1915: 20 store søgaaende Baade med
Selskabets Dieselmotorer, og yderligere er 25
Skibe under Bygning ell. Projektering. 1915
fuldendtes Konstruktionen af den første danske
Dieselmotor til Undervandsbaade, der bl. a.
anvendes i den danske Marine.
Selskabets Aktiekapital er 10 Mill. Kr. Det
ledes af en Bestyrelse paa 8 Personer og en
Direktion paa 2. Som Bestyrelsens Formand
afløstes Tietgen 1898 af Fabrikejer G. A.
Hagemann, under hvis Ledelse den hele Virksomhed
reorganiseredes og moderniseredes. 1909
fratraadte Hagemann og afløstes af Viceadmiral,
Kammerherre A. de Richelieu. Efter Wain’s
Død 1882 ansattes Skotten David Haley,
først som Overingeniør, derefter 1887—91 som
Direktør sammen med Burmeister og 1891—95
som Enedirektør. Efter hans Død 4. Jan. 1895
tiltraadte Kommandør H. C. Nielsen som
administrerende Direktør med daværende
Premierløjtnant i Flaaden V. Hovgaard og
Cand. polyt. Ivar Knudsen som
Underdirektører. Efter Hovgaard’s Fratræden 1897
dannedes en Direktion paa 4 Personer og Martin
Dessau og tidligere Ingeniør ved Skibsværftet
i Flensborg N. C. Hansen traadte til. 1899
afløstes han af Englænderen Charles H.
Reynolds, der atter 1905 afløstes af
Ingeniør, cand. polyt. K. G. Meldahl, der
fungerede til 1907. Marts 1907 fratraadte
Kommandør Nielsen, og derefter bestaar Direktionen af
Etatsraad Martin Dessau og Ingeniør, cand.
polyt. Ivar Knudsen.
1904 købte Selskabet Frederiksberg
Metalvarefabrik, der fremstiller Mælke-Transportspande
og forandrede 1909 dettes Firmanavn til B. &
W.’s Eksportkompagni.
R. B.
Burmester, Ludwig Ernst Hans, tysk
Matematiker, f. 1840. Efter at have studeret i
Dresden, Göttingen og Heidelberg, blev B. 1871
Prof. i beskrivende og syntetisk Geometri ved
den tekn. Højskole i Dresden, hvorfra han 1887
kaldtes til München som Prof. i beskrivende
Geometri og Kinematik ved den derværende
tekniske Højskole. Foruden et større Antal Afh.
om Kinematik og beskrivende Geometri har B.
skrevet: »Grundzüge der Reliefperspektive«
(1883) og »Theorie und Darstellung der
Beleuchtung gesetzmässig gestalteter Flächen« (2.
Udg. 1875), indeholdende en meget indgaaende og
væsentlig original Behandling af
Belysningsteorien. Endelig vil B. i det udførlige Værk
»Lehrbuch der Kinematik«, hvoraf 1. Bd, der
omhandler den plane Bevægelse, er udkommet
1888, fuldstændiggøre de tidligere kinematiske
Lærebøger, idet han samler alle Kinematikkens
Resultater og ledsager dem med eksakt
Begrundelse og Redegørelse for deres praktiske
Anvendelser.
Chr. C.
Burmester, Willy, tysk Violinist, f. 16.
Marts 1869 i Hamburg, Elev af Joachim,
optraadte allerede offentlig som Barn, foretog fra
1886 omfattende Koncertrejser, var 1890
Koncertmester i Sondershausen, men bosatte sig
senere i Berlin.
S. L.
Burnand [byr↱nã], Eugène, schweizisk
Maler og Raderer, f. 30. Aug. 1850 i Moudon,
Elev af Menn i Genève, senere af Gérôme i
Paris. B. malede i Beg. mest Dyr- og
Genrebilleder: »Sprøjten« (1879, Museet i Neuchâtel),
»Tyren« (1884, Mus. i Lausanne), »Hyrde« (1885,
Berns Mus.) etc., ogsaa Landskaber (paa den
internat. Kunstudstilling 1897 i Kbhvn saas det
store »Berner-Alperne«), men har i den senere
Tid især dyrket det religiøse og hist. Maleri,
ofte i meget stor Maalestok, Disciplene i Emmaus
(Luxembourg-Museet i Paris), »Karl den
Dristige’s Flugt« og »Ypperstepræstelig Bøn« (Mus.
i Lausanne) samt det noget teatralske, men
karakterfulde Kolossalbillede »Gangen til
Golgatha« (1906). Ogsaa gode Portrætter (Portræt af
Kunstnerens Moder) og fortrinlige Illustrationer
(til Mistral o. a.).
A. Hk.
Burne-Jones [↱bə.n-↱dзounz], Edward, Sir,
eng. Maler, f. 28. Aug. 1833 i Birmingham, d.
17. Juni 1898 i London. Efter teol. Studieaar
ved Exeter College i Oxford slog han sig ned i
London og uddannede sig under Samliv med
W. Morris, ved Selvstudier, ved Indflydelse fra
Ruskin og Vennen Rossetti og overhovedet fra
den fremspirende prærafaelitiske Skole, i
Malerkunst; det udsøgte, det aandig fine, den
Rossetti’ske særegent farvede Idealisme blev B.’s
Maal, medens han holdt sig fjernt fra
Akademiernes slagne Vej. Først paa Udstillingen
i Grosvenor Gallery 1877 slog B. igennem.
B. stod nu ved sin Kunsts overordentlig
kærlige Gennemførelse baade af Form og
Farve, ved den fint forstaaende Benyttelse af
den tidlige Renaissancekunsts Typer og
sjælelige Ynde, som en af Prærafaeliternes ypperste;
han blev Bannerfører for en stadig voksende
Kunstnerkreds, der, ofte til Lede, efterlignede
hans let kendelige Stil — de Botticelli’ske
Kvindeskikkelser med det drømmende, indadvendte
Væsen, de arkaistisk-langagtige Former — med
dens Skønheder og Særheder. B. har
fornemmelig i Legendens Mystik fundet det Felt, der
gav Trivsel til hans melankolsk-smægtende og
romantisk drømmende Kunst med dens passive
Følelsesliv. Bl. hans mange Arbejder, hvis
Udførelse han ofte var utrolig længe om (»Venus’
Spejl« var saaledes under Udiørelse fra
1873—79, »Den vilde Rose« fra 1870—90), og som
dels er udførte i Olie, dels i Vandfarve, skal
nævnes: »Amor og Psyche«, »Kirke«, »De seks
Skabelsesdage«, »Den gyldne Trappe«,
»Pygmalion og Galathea«, »Sibyller«, tre Billeder fra
Perseussagnet, »Forkyndelsen«, »Merlins
Fortryllelse« og det store Temperabillede
»Bethlehems Stjerne« (1891). En meget vigtig Side af
B.’s Virksomhed er hans dekorative Kunst, idet
han med stort Held forstaar at underordne de
dekorative Enkeltheder under et arkitektonisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
