Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burleigh, William Cecil, Lord, eng. Statsmand, (1520-1598) - burlesk (af ital. burla, Spot), snurrig, pudserlig, latterlig, en Art af det lav-komiske - Burlingame, Anson, nordamerikansk Statsmand (1822-70) - Burlington, d. s. s. Bridlington. - Burlington, Navn paa fl. Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: - 1) B. i Vermont, ligger 65 km VNV. f. Montpellier ved Lake Champlain - 2) B. i New Jersey, ligger ved Delaware - 3) B. i Jowa, ligger paa højre Bred af Mississippi, 400 km ovenfor St Louis - Burlington House, Palads i London, opført 1665 - Burlos-Søen, den midterste af de tre store Kystsøer i Ægyptens Delta - Burmand, Jætte, Holger Danskes hedenske Modstander - Burmann, Johannes, holl. Botaniker, (1706-1776) - Burmann, - 1) Peter (den ældre), holl. Filolog, (1668-1741)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. bevægede hende til at understøtte Skotterne
imod Maria Stuart, og han tilraadede baade at
holde Maria fængslet i England, da hun 1568
søgte Tilflugt her, og senere hendes
Henrettelse. Elisabeth’s ydre Politik, der efterhaanden
gjorde England til Hovedmodstanderen af den
kat. Reaktion i Europa, er hovedsagelig hans
Værk, men ogsaa af Rigets indre Styrelse har
han store Fortjenester, især ved en fortrinlig
Ledelse af Finansvæsenet; de mange
Sammensværgelser mod Elisabeth opsporede han med
en aldrig svigtende Utrættelighed. 1571
udnævnte Dronningen ham til Peer og Lord af
B., og han vedblev at nyde hendes fulde Tillid
lige til sin Død. Fra hans ældste Søn
Thomas nedstammer Markis’erne af Exeter, fra
hans anden Søn Robert, der var
Statssekretær under Elisabeth og Storskatmester under
Jakob I (d. 1612), nedstammer den nuv. Markis
af Salisbury. (Litt.: Nares, Memoirs of the
life and administration of William Cecil, Lord
B. [London 1828—32, 3 Bd]; Hume, The great
Lord B. [London 1896]).
Kr. E.
burlesk (af ital. burla, Spot), snurrig,
pudserlig, latterlig, en Art af det lav-komiske, der gaar
ud paa at vække Latter, særlig paa andres
Bekostning, og som dertil benytter lave og grove
Midler, saasom karikerende Overdrivelse af
ydre ell. indre Misdannelser, og ikke viger
tilbage for at anvende det kyniske, plumpe og
hæslige. Enhver Kunst, der gaar ud paa
Menneskefremstillihg, kan benytte det burleske, men
det finder naturligvis sin heldigste Tumleplads
i den komiske Poesi (saaledes f. Eks. i
Travestien [s. d.], naar den tugter det falsk ophøjede
og overspændte). Dets komiske Virkning beror
paa den satiriske Pointe, den karikerende og
drastiske Overdrivelse og den komiske Frihed,
der leger med alle Midler, som vi ser det i
Holberg’s »Peder Paars«. Bl. de Forf., der har
anvendt det burleske paa denne fri og
æstetiske Maade, maa fremhæves i den klassiske
Litt. Aristofanes og Plautus, Italienerne Berni
i det burleske Epos og Goldoni og Gozzi i den
dramatiske Burleske, Franskmændene Scarron
og Rabelais i den burleske Roman og Tyskeren
Blumauer i den burleske Travestering af det
heroiske Epos. I det hele er det burleske et
yndet Virkemiddel i Folkeskuespillet. (Litt.:
Flögel, »Geschichte des Burleschen«
[Leipzig 1793]).
Cl. W.
Burlingame [↱bə.£iŋ(g)eim], Anson,
nordamerikansk Statsmand (1822—70), blev 1846
Sagfører i Boston og optraadte under Valgkampen
1848 som ivrig Talsmand for Freesoilers. 1852
valgtes han til Massachusett’s Senat og 1853 til
Statens særlige grundlovgivende Forsamling,
samt derefter til Unionens Repræsentanthus,
indtil 1861. Han kæmpede mod Slaveriet og
krævede 1856 Oberst Brooke’s Udstødelse til
Straf for hans raa Overfald paa Chr. Sumner,
samt tilbød ham en Tvekamp, hvis han vilde
møde i Kanada. Han virkede ivrig for Fremont’s
Valg til Præsident 1856 og for Lincoln’s 1860.
Da han 1859 havde udtalt sig varmt for Italiens
Frihed, vilde den østerr. Regering 1861 ikke
modtage ham som Sendemand, og han blev
derfor sendt til Kina, hvor han forblev i 7 Aar
og ved sin Optræden virkede meget til, at
Stormagterne viste større Retfærdighed over for
Kina. Han traadte selv i dets Tjeneste, sluttede
1868 en vigtig Traktat med Nordamerika,
hvorved Kinas Ligestilling med europ. Magter
fastsloges, og Kina selv godkendte den alm.
Folkeret. Derefter drog han i Spidsen for nogle kin.
Sendemænd til Europa for at slutte lgn.
Traktater; det lykkedes med England, Nederlandene,
det nordtyske Forbund og de nordiske Riger,
men under sit Ophold i Petrograd døde han.
E. E.
Burlington [↱bə.£iŋtən], d. s. s. Bridlington.
Burlington [↱bə.£iŋtən], Navn paa fl. Byer i
U. S. A., af hvilke nævnes: 1) B. i Vermont,
ligger 65 km VNV. f. Montpellier ved Lake
Champlain. (1910) 20468 Indb. B., der er
anlagt 1783, er en af de smukkeste Byer i Ny
England. Byen har et Univ., der er stiftet 1791,
og driver Handel og Flodskibsfart. — 2) B. i
New Jersey, ligger ved Delaware. (1910) 8336
Indb. B., der er anlagt 1667 under Navn af
New Beverley, har et biskoppeligt College. —
3) B. i Jowa, ligger paa højre Bred af
Mississippi, 400 km ovenfor St Louis. (1910) 24324
Indb. B. har stor Mølleindustri og driver
Handel med Tømmer og Kvægprodukter.
H. P. S.
Burlington House [↱bə.£iŋtən-↱ha^us], Palads
i London, opført 1665 og fra 1854
Statsejendom, er Sæde for Royal Society, andre lærde
Selskaber samt det kgl. Kunstakademi; her
afholdes Akademiets aarlige Kunstudstillinger.
Burlos-Søen, den midterste af de tre store
Kystsøer i Ægyptens Delta, mellem Rosette og
Damiette, omtr. 60 km lang og 24 km bred,
Størrelsen er 112000 ha; B. er meget lavvandet,
men fiskerig og giver Statskassen god Indtægt.
En smal Sandstrimmel skiller B. fra
Middelhavet, med hvilket den staar i Forbindelse ved
den saakaldte Sebennytiske Nilmunding, ved
hvilken der findes et Fort, Burlus ell. Burollos,
som har givet Søen Navn. Naar Vandstanden
er lav i Søen, bliver dens Vand brakket.
Oldtidens »Sø ved Buto« svarer omtr. til B., men
var vel næppe saa stor. S. f. B. findes
Levninger af en Dæmning, der stammer fra
Oldtiden.
V. S.
Burmand, Jætte, Holger Danskes hedenske
Modstander, er Folkevisens danske Omtydning
af Burnamont i den fr. Digtning om »Ogier le
Danois«’ Ungdomskampe i Italien.
A. O.
Burmann [↱børmɑn], Johannes, holl.
Botaniker, f. 1706 i Amsterdam, blev 1728 Prof. i
Botanik i samme By, hvor han ogsaa døde 1776.
Af hans Skr, som alle drejer sig om den
tropiske, særlig ind. Flora, kan nævnes:
Thesaurus zeylanicus (1737) og Flora Malabarica
(1769). Linné har opkaldt den højst interessante
Planteslægt, Burmannia, der atter
repræsenterer en hel Familie, Burmanniaceæ, efter ham.
— Hans Søn, Nikolaus Laurens B.
(1734—93), er Forfatter til en Flora indica (1768).
V. A. P.
Burmann [↱børmɑn], 1) Peter (den ældre),
holl. Filolog, f. 1668 i Utrecht, d. 1741 i Leyden.
B. studerede Jura og nedsatte sig som Sagfører
i Utrecht, men udnævntes 1696 til Prof. i
Historie og Latin ved Univ. smst.; 1715 kaldtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
