Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brown, John, nordamer. Abolitionist, (1800-1859) - Brown, Peter Hume, skotsk Historiker, (1850- ) - Brown, Robert, eng. Sektstifter, (1549-1630) - Brown, Robert, eng. Botaniker, (1773-1858) - Brown, Robert, skotsk Naturforsker (1842-95) - Brown, Thomas, skotsk Filosof (1778-1820) - Browne, Charles Farrar, amer. Humorist, bedre kendt under sit Pseudonym Artemus Ward, (1834-1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(digtet 1861) en yndet Krigssang, til hvis Toner
Nordstatstropperne holdt deres Sejrsindtog i
Sydens store Byer, særlig Charleston og
Richmond. (Litt.: Sanborn, »J. B.« [Boston
1885]).
E. E.
Brown [bra^un], Peter Hume, skotsk
Historiker, f. 1850, siden 1901 Prof. ved Univ. i
Edinburgh. Han har særlig syslet med Skotlands
Historie i Reformationstiden og skrevet
Biografier af Buchanan (Humanist and reformer)
(1890) og af John Knox (1895), men tillige har
han fortræffelig fremstillet hele sit Fædrelands
Historie i History of Scotland (3 Bd, 1898—1909)
og blev i den Anledning udnævnt til kgl.
Historiograf.
Kr. E.
Brown [bra^un], Robert, eng. Sektstifter,
(1549—1630), blev Præst i Norwich, hvor der var
en Menighed af holl. Gendøbere, traadte over til
disse og drog ved sine Udfald mod den
biskoppelige Statskirke fl. Landsmænd med sig. B.
maatte nu flygte til Middelburg i Zeeland, hvor
han organiserede sin Menighed og gennemførte
sine independentistiske Grundsætninger. Splid i
Menigheden drev dog B. tilbage til England
(1585); han udsonede sig med Statskirken og
blev atter dens Præst, men fornyede sin
polemiske Optræden og døde i Fængsel. Se for
øvrigt Brownister.
H. O.
Brown [bra^un], Robert, eng. Botaniker,
f. 21. Decbr 1773 i Montrose, d. 10. Juni 1858 i
London, studerede Medicin i Aberdeen og
Edinburgh og kom 1801 med som Naturforsker paa
en videnskabelig Ekspedition under Kaptajn
Flinders til Australien, hvor han samlede c.
4000 for det meste ny Arter. 1810 blev han
ansat som Bibliotekar ved Sir Joseph Bank’s
Samlinger, som han senere arvede og lod
overgaa til British Museum, hvor han blev Kustos
indtil sin Død. B. var født Videnskabsmand, et
fremragende morfologisk Talent og maa kaldes
Englands største Botaniker. Han har forfattet
mange, til Dels temmelig omfangsrige bot. Skr,
og hans morfologiske Metode anvendt paa
systematisk Omraade bidrog til Systemets
Omformning paa mange Punkter og skaffede en i
klassifikatorisk Henseende langt fastere Basis
til Veje, end man hidtil havde haft. Som Følge
af sine dybtgaaende Studier over de australske
Planter o. a., som kom ham under Hænder,
opdagede B. en Mængde ny Planter og
opstillede saavel Familier som Slægter og Arter.
Men mere end ved disse systematiserende
Arbejder blev han af stor Bet. for Videnskaben
ved sine udmærkede morfologiske Arbejder, og
mangfoldige, vigtige Opdagelser paa dette
Omraade skyldes ham. Han har saaledes opdaget
Plantens Cellekerne, forklaret Blomstens
Bygning hos Gøgeurter, Asclepiadeer og Græsser,
Bygningen af Rafflesias Kæmpeblomster og i
Hovedtrækkene Æggenes Indretning og
Blomsterstrukturen hos de Nøgenfrøede, hvis sande
Karakter blev rigtig opfattet af ham, om end
senere Hofmeister’s Studier først ret viste Bet.
af denne Bygning. Overhovedet erkendtes
Æggets sande Struktur først af B., og han saa først
Pollenrørene trænge ind i Æggene hos
Orkideerne. Han opfattede Endospermdannelsen rigtig
og opdagede Perispermen. Hans Studier førte
til den rigtige systematiske Opfattelse af
En- og Tokimbladede, i Forhold til Naaletræer og
Koglepalmer, ligesom overhovedet hans sikre
morfologiske Takt har været af stor Bet. for
talrige, hidtil dunkle Punkters Opklaren i
Systemlæren. Af hans Skr kan fremhæves
»Vermischte botanische Schriften«, udg. af Ness v.
Esenbeck (5 Bd, 1825—34), Prodromus Floræ
Novæ Hollandiæ (1810), On the sexual Organs
of Orchideæ and Asclepiadeæ (1831). En tropisk
amer. Bælgplante er af Jacquin benævnt
Brownea efter B.
V. A. P.
Brown [bra^un], Robert, skotsk
Naturforsker (1842—95), studerede i Edinburgh, Leyden,
Kbhvn og Rostock, berejste 1861 Spitzbergen og
Grønland og 1867 Grønland sammen med
Whymper. Var senere Lektor i Naturhistorie ved
Højskolen og Heriot-Watt College i Edinburgh.
B. har skrevet en Mængde Afh., mest i skotske
og eng. Tidsskr, bl. a. om alle mulige Sider af
Grønlands Naturforhold som f. Eks. om Isen,
Diskos og Nugsuaks Geologi, Hævningen af
Kysten, Floraen og Pattedyrene; ogsaa maa
mærkes en Afh. om Botanikkens Fremskridt i
Danmark.
O. B. B.
Brown [bra^un], Thomas, skotsk Filosof
(1778—1820), studerede ogsaa Lægevidenskab og
udgav 1798 Observations on the Zoonomia of
Erasmus Darwin. Et af de sædvanlige Forsøg i
Skotland paa at udelukke fra Professorater
Mænd, der formodedes at have lgn.
Anskuelser som Hume, førte B. ind paa et nærmere
Studium af denne Filosof, og han skrev et
Forsvar for ham, rigtignok til sidst gaaende ud
paa, at Humes Erkendelsesteori ikke behøvede
at føre til Ateisme. Forsvaret var først en lille
Afh., men blev efterhaanden en tyk Bog:
Inquiry into the relation of cause and effect (1818).
B. praktiserede fl. Aar som Læge, men hans
Maal var en filosofisk Lærestol. Han naaede
dette 1810, da han blev Prof. ved Edinburghs
Univ. Først efter hans Død blev hans
Hovedværker, Physiology of the human mind og
Lectures on the philosophy of the human mind
udgivne (1820). Som Psykolog er B. klar og
nøgtern. Han bekæmper de gamle »Sjælsevner«,
dels som tomme Ord, dels som betegnende
urigtige Sondringer. Alle psykiske Tilstande er
Processer inden for en og samme Bevidsthed. Han
udvikler nærmere Berkeley’s Teori om
Rumsopfattelsen og skiller, omtr. samtidig med
Destutt de Tracy, Bevægelsesfornemmelserne ud
som et særligt Sanseomraade, og han nægter,
ligesom Hobbes, Villien som en Hovedside ved
Bevidstheden.
A. T-n.
Browne [bra^un], Charles Farrar, amer.
Humorist, bedre kendt under sit Pseudonym
Artemus Ward, f. i Waterford i Maine
1834, d. af Brystsyge i Southampton i England
1867. Opr. Typograf blev han senere Journalist
og leverede 1858 under Mærket »Artemus Ward,
showman« til Bladet Cleveland Plaindealer en
Skildring af et omrejsende Menageri med en
Mængde humoristiske Slang-Udtryk og en i
Stilen holdt original Ortografi; senere skrevne
Breve i samme Manér gjorde ham yderligere
populær. Efter at have været Medredaktør af
et Vittighedsblad, Vanity Fair, i New York
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
