Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Browne, Charles Farrar, amer. Humorist, bedre kendt under sit Pseudonym Artemus Ward, (1834-1867) - Browne, Georg, russisk Feltherre (1698-1792) - Browne, Hablot Knight, kaldet »Phiz«, eng. Tegner for Træsnit, Kobberstikker og Maler, (1815-1882) - Browne, Sir Thomas, eng. Læge og Filosof (1605-81) - brown hemp, den mørkeste og billigste Manillahamp - Brownhills, By i det mellemste England, Grevskab Stafford, 15 km NØ. f. Wolverhampton - Brownianisme, se Brown, J. - Browning, Elizabeth Barrett, eng. Forfatterinde, (1809-1861)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gav han sig med stort Held til at holde
humoristiske Foredrag forskellige Steder, hvortil han
knyttede Forevisningen af et Panorama. 1866
rejste han til England, hvor han bl. a. leverede
Bidrag til Punch. Hans Arbejder udkom under
flg. Titler: Artemus Ward, His Book (1862),
Artemus Ward, His Panorama (1865), Artemus
Ward among the Mormons (1866) og Artemus
Ward in England (1867).
(Ad. H.) I. O.
Browne [↱bråvn], Georg, russisk Feltherre
(1698—1792), af en gl. irsk Adelsslægt, traadte
1725 i kur-pfalzisk og 1730 i russ. Krigstjeneste.
Han tog med Held Del i de senere Krige; blev
1739 taget til Fange af Tyrkerne og solgt som
Slave, men løskøbt af den fr. Sendemand i
Konstantinopel. 1758 blev han slaaet ved
Zorndorf, men undslap fra Nederlaget, haardt
saaret. Peter III udnævnte ham 1762 til Feltherre
mod Danmark; men da han frimodig udtalte
sig mod denne Krig, blev han forvist.
Kejseren fortrød dog snart sin Fremfærd og udnævnte
B. til Guvernør over Estland og Lifland, som
han i 30 Aar styrede med Dygtighed, Josef II
udnævnte ham 1779 til tysk Rigsgreve. (Litt.:
Histoire de la vie de G. de B. [Riga 1794]).
E. E.
Browne [bra^un], Hablôt Knight, kaldet
»Phiz«, eng. Tegner for Træsnit, Kobberstikker
og Maler, f. 1815 i Kensington ved London, d.
1882 i Hove ved Brighton. Han uddannedes
først i Kobberstikkerkunst og derefter (under
Etty) i Malerkunst. Sin Berømmelse skylder
han Dickens-Illustrationerne. 1836 blev han
efter Seymour’s Død Dickens’ Hovedillustrator og
leverede (under Mærket »Phiz«) sine berømte
Træsnitstegninger til mange af Dickens’
Værker. B. har ogsaa illustreret Scott, Lever,
Byron m. m. og har udgivet fl. humoristiske
Billedsuiter: Racing and Chasing; Home
Pictures (1851) m. v.
A. Hk.
Browne [bra^un], Sir Thomas, eng. Læge
og Filosof (1605—81), blev bachelor 1626,
master 1629, rejste derefter 1630—34 til
Irland, Frankrig, Italien og Nederlandene
og tog paa Hjemrejsen Doktorgraden i
Leyden. Han levede, efter et Par Aars Ophold
i London og Yorkshire, roligt som praktiserende
Læge i Norwich, uden Interesse for de store
politiske Omvæltninger. 1671 adledes han af
Karl II. Foranlediget ved en falsk Udg. maatte
B. selv udgive sin Religio medici (1642); den
gjorde Lykke, og senere kom Pseudodoxia
epidemica (1646) og Hydriotaphia tillige med The
garden of Cyrus (1658). Hans Værker er dunkle
og retoriske, fyldte med platonisk Mysticisme.
(Udgaver af Simon Wilkin 1836 og 1851, den
sidste med Bio- og Bibliografi).
A. T-n.
brown hemp [↱bra^un-↱hemp], den mørkeste
og billigste Manillahamp, af hvilken der i de
bedre Varer kun forekommer enkelte, i de
fineste slet ingen Taver.
K. M.
Brownhills [↱bra^unhi£z], By i det mellemste
England, Grevskab Stafford, 15 km NØ. f.
Wolverhampton, har Kulgruber, Jernværker og
(1911) 16852 Indb.
G. Ht.
Brownianisme [bra^u-], se Brown, J.
Browning [↱bra^uniŋ], Elizabeth
Barrett, eng. Forfatterinde, f. 6. Marts 1809 paa
Carlton Hall i Durham, d. 30. Juni 1861 i
Firenze. Medens hun endnu var Barn, flyttede
Forældrene til Herefordshire. Hendes
velstaaende Fader, Edward Barrett, lod hende opdrage
omhyggelig, og tidlig viste hendes fremragende
Evner sig. Græsk lærte hun som lille, og i 8—10
Aars Alderen kunde hun læse Homer paa
Grundsproget (1833 udgav hun en, senere omarbejdet
og højt vurderet, Overs. af Aischylos’ »Den
lænkede Prometheus«. Allerede som Barn skrev hun
Digte, og nogle af disse lod Faderen trykke
(The Battle of Marathon [1822] og Essay on
Mind, and other Poems [1826]). Ved et Uheld
med en Hest beskadigede hun som ganske ung
Pige sin Rygrad og var efter den Tid af
svageligt Helbred. Da Moderen var død, tog Familien
først til Sidmouth og derpaa til London. 1838
udgav hun sin første Digtsamling, The Seraphim,
and other Poems. Medens hun 1839 af
Helbredshensyn opholdt sig i Torquay, havde hun den
bitre Sorg inde fra Land at se sin Broder,
Edward, der var i Besøg hos hende, drukne i en
Baad i Bugten sammen med de øvrige
ombordværende. Denne Begivenhed angreb voldsomt
hele hendes Nervesystem, og i syv Aar derefter
var hun bundet til Sygeværelset. Men hendes
aandelige Evner forblev usvækkede og
udvikledes yderligere. 1844 udgav hun et Bd Poems,
der bl. a. indeholdt Digtet The Cry of the
Children, som i gribende Ord skildrer Børns
Lidelser under deres Arbejde i Fabrikkerne. S. A.
udkom A Drama of Exile, inspireret af det gl.
Testamente, som hun under sin Sygdom havde
lært at læse paa Hebraisk. 1846 gjorde hun
Digteren Robert Browning’s personlige
Bekendtskab, og et varmt Kærlighedsforhold udviklede
sig imellem dem. Fra denne Periode skriver sig
den Række af 44 Sonetter, hun har kaldt
Sonnets from the Portuguese, fordi Robert
Browning engang havde benævnet hende som my
Portuguese; i disse Digte (som Browning først
fl. Aar efter fik at læse) har hun udtalt den
Kærligheds Stemning, der gav hende nyt Liv,
sjæleligt og legemligt; ved den dristige
Behandling af Sonetformen, som de smelter og
levendegør, og ved deres Forening af nervøs Lidenskab
og kvindelig Finhed indtager de en særdeles
høj og ejendommelig Plads i eng, Sonet-Litt.
Hun og Robert B. blev gift i Efteraaret 1846, og
for hendes Helbreds Skyld rejste de straks med
smaa Dagsrejser gennem Frankrig til Italien,
hvor de senere tog fast Ophold i Huset Casa
Guidi i Firenze; 1849 fødte hun en Søn. 1851
udkom Digtet Casa Guidi Windows, der bar
Vidne om hendes varme Sympati for den
italienske Frihedsbevægelse. 1856 udgav hun sit
store Digt Aurora Leigh; dets Hovedinteresse
ligger ikke i den Fortælling, det indeholder,
men i den høje, digteriske Evne og den rige,
intensive Aand, hvorom det vidner; Landor
sagde om det, at det paa mange af sine Sider
havde Shakespeare’s vilde Fantasi; selv kalder
hun det »det modneste af mine Værker og det,
hvori mine højeste Anskuelser om Liv og Kunst
er nedlagte«. Poems before Congress (1860) er
af politisk Art og bærer atter Mærker af den
Varme, hvormed hun omfattede Italiens Sag.
Mild og indtagende af Væsen, som hun var,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
