Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brown, Ernest William, amer. Matematiker og Astronom, (1866- ) - Brown, Ford Madox, eng. Maler, (1821-1893) - Brown, George Loring, nordamerikansk Landskabsmaler, (1814-1889) - Brown, Henry Kirke, nordamer. Billedhugger, (1814-1886) - Brown, John, eng. Læge, (1735/6-1786) - Brown, John, nordamer. Abolitionist, (1800-1859)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hull (England), fra 1891 Prof. i Matematik ved
Haverford College, Pa., og siden 1907 ved Yale
University, Conn., har hovedsagelig beskæftiget
sig med Maanens Teori: Introductory treatise
on the lunar theory (1896), Theory of the
motion of the moon (I—V, 1897—1905), The
inequalities in the motion of the moon (1908)
foruden mindre Afh. i Fagtidsskrifter. B. er for
Tiden beskæftiget med at udarbejde ny
Maanetabeller. 1907 fik han Guldmedaille fra Royal
Astronomical Society i London for sine
Arbejder over Maanens Teori.
J. Fr. S.
Brown [bra^un], Ford Madox, eng. Maler,
f. 16. Apr. 1821 i Calais, d. 11. Oktbr 1893 i
London. Han blev uddannet paa Akademiet i
Brügge, derefter i Gent og i Antwerpen under
Wappers. Efter en Studietid i Paris og Italien
slog han sig midt i 1840’erne ned i London, hvor
man allerede tidligere havde set Prøver paa
hans Kunst (»Den Vantros Bekendelse«). Han
er en meget ejendommelig
Kunstnerpersonlighed med en udpræget selvstændig
Naturiagttagelse og med skarp og dygtig Karakteristik.
B. fik Impulser fra Nazarenerne, gl florentinsk
Kunst og særlig Holbein d. Y., og han staar ofte
Prærafaelitterne nær og har som disse en
særlig kunsthistorisk Interesse ved den Kraft,
hvormed han har vendt sig imod den herskende
akademiske Retning. Til hans tidligere
Malerier hører »Wiclef, der forelæser sin
Bibeloversættelse« (1848), »Kong Lear« (1849),
»Chaucer ved Edvard III’s Hof« (1851), »Kristus
vasker Peters Fødder« (1852) og det gribende
The last of England (1852—55, Mus. i
Birmingham). Senere følger bl. m. a. »Romeo og Julie«,
»Sardanapal«, »Sir Tristram’s Død«, »Don Juan«
og »Den første Iagttagelse af Venus-Passagen«.
Et af hans interessanteste Værker er »Arbejdet«
(1852—63, Manchester Mus.), der inddrager ny
Felter under den maleriske Stofkreds. I sine
sidste Aar var B. sysselsat med 12 Fresker til
Manchester Town Hall. (Litt.: H. Rossetti,
»F. M. B.« [1902]).
A. Hk.
Brown [bra^un], George Loring,
nordamerikansk Landskabsmaler, f. 1814 i Boston,
d. i Malden 1889. Opr. Træskærer syslede han
dels paa egen Haand, dels under W. Allston’s
Vejledning med Malerkunst, kom til Paris og
studerede med stor Iver Claude Lorrain, et
Studium, han 1840 kunde fortsætte i Italien.
Her blev han nu en Snes Aar og malede
efterspurgte, dygtige Kopier efter G. Poussin og
Claude Lorrain samt ital. Landskaber, hvis
smukke Luftperspektiv, glødende
Farvevirkning og ideale Karakter har skaffet ham det
smigrende Tilnavn »Den amer. Claude Lorrain«.
Hjemkommen 1860 gjorde han stor Lykke ved
sine ital. Landskaber, der dog ofte falder noget
ud i det teatralske: »Sidste Solstraale i
Campagnen«, »Vesuv set fra Castellamare« etc. Man
har ogsaa gode stemningsfulde Raderinger fra
B.’s Haand.
A. Hk.
Brown [bra^un], Henry Kirke, nordamer.
Billedhugger, f. 1814 i Leyden (Massachusetts),
d. 1886 i Brooklyn. Efter en møjsommelig
Kunstnerbane kom han ved gode Venners Hjælp til
Italien, opholdt sig her 4 Aar og bosatte sig
derefter (1846) i Brooklyn. Snart blev hans
Kunst her taget i Beslag ved anselige
Bestillinger, og han blev den første, der udførte større
Bronzearbejder i Amerika. Bekendte Værker:
Bronzegruppen »En Indianer med en Panter«,
hans Mesterværk: en kolossal Rytterstatue i
Bronze af Washington i Union Square i New
York (1856), Kolossalstatuen af Guvernør de
Witt Clinton, Statuerne af General Greene paa
Washingtons Kapitolium, af Lincoln i Brooklyns
Prospekt Park m. m. Desuden i Marmor mindre
Idealfigurer som David, Ruth, Rebekka, Adonis.
Meget populær er hans Statue af »Haabet«.
A. Hk.
Brown [bra^un], John, eng. Læge, f. i
Skotland 1735 ell. 1736, d. i London 1786. B.
optraadte som med. Reformator med stor
Voldsomhed. For ham blev hele Medicinen en let
Sag; Menneskets Bygning spillede ingen
væsentlig Rolle, den patologiske Anatomi foragtede
han. Den levende Organisme adskilte sig kun
fra den livløse ved at besidde Irritabilitet,
hvorved han forstod den Egenskab, at ydre ell. indre
Irritamenter fremkaldte ejendommelige Udslag.
Denne Irritabilitet, der havde sit Sæde i
Nervesystemet, var Aarsag til alle Fænomener. Alle
Sygdomme skyldtes en for stærk ell. for svag
Irritabilitet, og de deltes derfor i steniske og
asteniske. Behandlingen var derfor simpel, ved
de steniske Sygdomme maatte Irritamentet
formindskes, og det skete ved Blodudtømmelser,
Brækmidler, Afføringsmidler, streng Diæt og
Kulde, ved de asteniske Sygdomme maatte man
anvende stærkere Irritamenter som Vin, Moskus
og fremfor alt Opium. Stor Udbredelse fandt
denne Lære (Brownianismen); men det
kunde dog ikke vare ret længe, inden dens
fuldstændige Uholdbarhed, da den var grundet
paa Spekulation og ikke paa grundige
Undersøgelser, godtgjordes.
G. N.
Brown [bra^un], John, nordamer.
Abolitionist, f. 9. Maj 1800, d. 2. Decbr 1859, hørte til
en gl puritansk Slægt i Connecticut og nærede
fra sin Ungdom et brændende Had til Slaveriet.
Efter at have prøvet fl. Næringsveje, drog han
1855 som Nybygger til Kansas, hvor hans 5
Sønner Aaret før havde taget Bopæl, og tog
her kraftig Del i Kampen mellem Slaveriets
Tilhængere og Modstandere. Da hine Maj 1856
havde overfaldet Byen Lexington og dræbt 5
Mænd, tog B. og hans Flok 5
Slavestatsmænd til Fange og henrettede dem ligefrem som
Sonofre (25. Maj). Senere førte han en Fejde
mod Slaveherrerne i Missouri, idet han
bortførte deres Slaver og hjalp dem paa Flugt til
Kanada. 1859 besluttede han at rejse en
Slaveopstand i Virginia, bosatte sig i Nærheden af
Harper’s Ferry og overrumplede 16. Oktbr med
21 Mand Arsenalet her, for at faa Vaaben til
Rejsningen, men fandt ingen Tilslutning, og
blev efter en haard Kamp, i hvilken de fleste
af hans Folk, deriblandt 2 Sønner, faldt, taget
til Fange af Oberst R. Lee (senere Sydstaternes
Hærfører) og senere hængt. Paa sin Dødsdag
udtalte B. de profetiske Ord, at »Landets
Forbrydelser kun kunde aftvættes med Blod«. Hans
»Martyrdød«, særlig forherliget af Emerson,
gjorde stærkt Indtryk i Nordstaterne, og under
Borgerkrigen var Sangen om »Gamle John B.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
