Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breton de los Herreros, Manuel, sp. Digter, (1796-1873) - Bretoner, se Bretagne og bretonsk Sprog og Litteratur. - Bretonne, se Restif de la B. - bretonsk Sprog og Litteratur - Bretschneider , Emil, russ. Orientalist og Botaniker, (1833-1901) - Bretschneider, Karl Gottlieb, tysk rationalistisk Teolog, (1776-1848) - Brett, Reginald og William, se Esher. - Bretten (gl Bredaheim), By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Karlsruhe - Breuer, Christian Peter, tysk Billedhugger, (1856- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
recuerdos de su vida y de sus obras [Madrid
1883]; G. Le Gentil, Le poète M. B. de los
H. et la société espagnole de 1830 à 1860 [Paris
1909]).
E. G.
Bretoner, se Bretagne og bretonsk
Sprog og Litteratur.
Bretonne [brö↱tån], se Restif de la B.
bretonsk Sprog og Litteratur. Det
bretonske Sprog (brezonnek, fr. bas-breton) tales
af omtr. 1340000 Mennesker, af hvilke c. 40 %
ogsaa kan tale Fransk, i den vestlige Del af
Bretagne (Basse-Bretagne), ell. Dept Finistère
og den vestlige Halvdel af Côtes-du-Nord og
Morbihan, fortrinsvis paa Landet, kun i ringere
Grad i Byerne. Fra den østligere Del,
Øvre-Bretagne, er det, siden Landet 1499 kom under
Frankrig, efterhaanden blevet ganske fortrængt.
Det er et keltisk Sprog, der hører til den
britiske Gren af disse Sprog sammen med Kymrisk
i Wales og det nu uddøde Corniske. Den
keltiske Befolkning i Bretagne (Aremorica)
skyldes nemlig en Indvandring fra Britannien,
navnlig Cornwall, i 5.—7. Aarh. I Ordforraadet
er det bretonske Sprog i Tidens Løb blevet
stærkt paavirket af Fransk. Man plejer at
opstille 4 Hoveddialekter, grupperede om Byerne
Léon, Tréguier, Quimper og Vannes. — De
ældste Sprogmindesmærker er bretonske Glosser i
lat. Haandskrifter. Fra den senere Middelalder
begyndte en Række religiøse Skuespil
(Misterier), som endnu undertiden opføres; en Del af
dem er udgivne dels i tidligere, dels i nyere
Tid. Den trykte Litt. er mest af religiøst
Indhold, dels Digte, dels Opbyggelsesskrifter, for
største Delen oversatte. En Oversættelse af
Biblen skyldes Le Gonidec (1827), der
overhovedet har indlagt sig store Fortjenester af
b. S. o. L. Størst Interesse knytter sig dog til
de talrige og mærkelige Folkesange og
Folkeeventyr og Sagn. Hersart de la Villemarqué
udgav 1839 en Samling Folkesange under Titlen
»Barzaz Breiz« (2 Bd, 7. Opl. 1867); men denne
Samling, der i sin Tid gjorde en Del Opsigt,
er ganske ukritisk og frit omdigtet. I nyere
Tid er der derimod kommet forsk. fuldt
paalidelige og kritiske Samlinger, især udgivne af
Luzel, f. Eks. Gwerziou Breiz-Izel, Chants
populaires de la Basse-Bretagne (2 Bd, 1868—74),
Contes bretons (1870), Veillées bretonnes (1879),
Soniou Breiz-Izel, Chansons populaires de la
Basse-Bretagne (2 Bd, 1890), o. fl. a. Smlg.
Revue Celtique, 5. Bd, hvor Gaidoz og Sébillot har
leveret en Fortegnelse over alle Arbejder af
denne Art. Bretonske Grammatikker haves bl. a.
af Rostrenen (1738; 1833), Le Gonidec (1807;
1838; 1848), Hingant (1868), Ernault (1897),
Guillevic et Le Goff (1902), og fra hist.
Synspunkt i Zeuss’ Grammatica celtica (2. Udg.
1871) og Holger Pedersen, »Vergleich.
Grammatik der keltischen Sprachen« (1909—13);
Ordbøger af J. Lagadeuc (Catholicon, 1499, og
fl. Gange senere; ny Udg. ved Le Men, 1868);
P. de Châlons (1723, ny Udg. ved Loth, 1895),
Grég. de Rostrenen (fr.-bretonsk, 1732), Le
Pelletier (1752), Le Gonidec (1821; 2. Udg. ved
Hersart de la Villemarqué, fr.-bret., med
Grammatik, 1847, bret.-fr. 1850), Troude (fr.-bret.,
1869; 1886; bret.-fr. 1876). Endvidere kan for det
ældre Sprog fremhæves: Ernault, Le
mystère de Ste Barbe et dictionnaire étymologique
du breton moyen (1888) og Sammes Glossaire
moyen-breton (i Mém. de la société de
linguistique, VI—VIII, 1889—92); Loth, Vocabulaire
vieux-breton (1883), Samme, Chrestomathie
bretonne (armoricain, gallois, cornique), I, Breton
armoricain (1890).
Vilh. Th.
Bretschneider [↱bræt∫na^idər], Emil, russ.
Orientalist og Botaniker, f. 1833, d. 1901, sendtes
efter et Ophold i Persien af den russ. Regering
som Læge ved dennes Gesandtskab til Kina,
hvor han satte sig godt ind i kin. Sprog og
Litt., idet han særlig dyrkede Botanik og
Arkæologi. B. er Forf. til mange Afh., som læses i
de Tidsskr i europ. Sprog, der udkommer i
Kina. Fl. af dem udgaves senere som Bøger.
Man kan nævne: Mediæval Researches from
Eastern Asiatic Sources (1888), »Ueber das
Land Tusang« (1876); Archæological and
historical Researches on Peking and its environs (1876;
overs. paa Fransk af Collin de Plancy, 1879);
»Die Pekinger Ebene« i »Petermann’s
Mittheilungen« i Ergänzungsheft XLVI (1876); Early
European Researches into the Flora of China
(1881); On the study and value of Chinese
Botanical works (1870); Botanicon Sinicon (1882);
Notes on some botanical Questions connected
with the Export trade of China (1881); Chinese
silkworms Trees (1881) o. s. v.
V. S.
Bretschneider [↱bræt∫na^idər],], Karl
Gottlieb, tysk rationalistisk Teolog, f. 11. Febr
1776 i Sachsen, d. 22. Jan. 1848. Fra 1816 var
han Generalsuperintendent i Gotha. B. har
forfattet et stort Antal Skr i rationalistisk Aand,
bl. a. en Ordbog til det ny Testamente (3. Udg.
1840), »Handbuch der Dogmatik der evg.-luth.
Kirche« (4. Udg. 1838). Han har udg.
Melanchton’s Værker i Corpus Reformatorum (1834
ff.). Størst Opsigt vakte hans Skr. Probabilia
(1820), der angriber Johannesskrifternes
Ægthed. B. har skildret sit Liv i »Aus meinem
Leben« (1851).
A. Th. J.
Brett, Reginald og William, se
Esher.
Bretten [↱brætən] (gl Bredaheim), By i
Storhertugdømmet Baden, Kreds Karlsruhe,
184 m o. H., c. 25 Km Ø. f. Karlsruhe ved
Saalbach, har (1910) 6025 mest protestantiske
Indb., Maskinfabrik og Handel med Kvæg og
Tømmer, Mindesmærke for Kurfyrst Frederik
II af Pfalz, Storhertug Frederik af Baden og
Melanchton, hvilken sidste er f. i B. Hans
Fødehus, der staar paa Torvet, ejes af den til
Understøttelse af fattige Studenter grundlagte
Melanchtonstiftelse.
G. Ht.
Breuer [↱brå^yər], Christian Peter, tysk
Billedhugger, f. 19. Maj 1856 i Köln. Han er
Elev af Münchens og Berlins Akademi, Prof.
sidstnævnte Sted. B. er af Kunstretning
Naturalist (har ogsaa arbejdet under R. Begas),
men søger den rolige Helhedsvirkning, der
føjer sig ind under den Arkitektur, som hans
Værker skal smykke (saaledes Relieffet »Pietà«
til Kaiser Wilhelm-Gedächtniskirche i Berlin).
Fremragende Arbejder er den fint følte Statue
»Foraar« (ung Kvinde paa Hug), Gruppen
»Lader de smaa Børn komme til mig«, »Adam og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
