Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bregner (Filicinæ), Klasse af Karkryptogamer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løst, muldet Jordsmon, Skove og Krat, fugtige
Klippehuler og -revner, fugtige Mure o. l. I
Tropernes Skove lever en Mængde B. i
Træernes Kroner, hvor Muld samler sig i Revner
og Sprækker, og Fugtigheden tilbageholdes af
Mosklædningen; sammen med andre Epifytter
kan de aldeles overvokse Stammer og Grene.
Paa Øer i det ind. Monsunomraade, f. Eks. paa
Java, paa visse oceaniske Øer som Ny-Zeeland,
Juan Fernandez, Tristan da Cunha og St
Helena og endnu andensteds danner de træagtige
B., hvoraf nogle kan blive henved 13 m høje,
Underskov og mægtige Krat; som
Vegetationstype slutter de sig nær til Palmerne. Overalt
giver B. Landskabet ell. den enkelte Lokalitet
et ganske særegent Præg af yndefuld Skønhed;
de spiller derfor en stor Rolle i Havekunsten
(se ndf.). Økonomisk set er B. i øvrigt af meget
ringe Bet.
II. Vandbregner (Hydropterides) er
heterospore ɔ: samme Art har to Slags
Sporer, Mikrosporer og Makrosporer; af de
første er der et større Antal til Stede i hvert
Sporehus (Microsporangium), medens der i hvert
Macrosporangium kun findes een Makrospore
(se Karkryptogamer). Forkimen er, som
hos alle heterospore Karkryptogamer, lille og
træder ikke helt ud af Sporen, naar den spirer.
— Vandbregner danner i Forhold til Egentlige
B. en meget lille Gruppe, der deles i to Fam.:
Salviniaceæ og Marsiliaceæ. (Litt.:
Sadebeck i Engler und Prantl, »Dit natürl.
Pflanzenfamilien« I, 4. Abt).
A. M.
Bregnekultur. B. er p. Gr. a. deres
fine og elegante Løv af stor Bet. saavel for
Frilandsgartneriet som for Væksthuskulturerne. I
de gammeldags fr., stive og regelmæssige
Anlæg havde B. ikke hjemme; derimod er de
selvskrevne til at indtage en fremragende Plads i
Nutidens Haveanlæg, hvor det pittoreske
Princip er det dominerende, og hvor der derfor
lægges særlig Vægt paa dekorativ Værd hos den
enkelte Plante. I Vinterhaver og større
Varmehuse, hvor man tilsigter at give disse
Karakteren af Haveanlæg, udgør B. Bundvegetationen,
og foroven afgiver Træbregnernes findelte og
sirlige Løv en virkningsfuld Kontrast til
Palmernes mere stive og groteske Blade. Paa Friland
indskrænker B.’s Fordringer til en skygget og
ikke for tør Vokseplads deres Anvendelse, men
paa Nordsiden af Stenpartier, ved Bredderne af
Vandpartier o. l. Steder finder man vanskelig
noget mere dekorativt end en Samling af forsk.
B. Ogsaa til Afskæring finder B. en
overordentlig stor Anvendelse, og i mange
Handelsgartnerier er Produktionen af Bregnegrønt til
Afskæring blevet en Hovedgren.
Væksthusbregnerne maa anbringes ved
Nordsiden eller et andet Sted, hvor de kan faa
den nødvendige Skygge, saafremt man ikke har
et helt Hus alene til B. De fordrer endvidere
en passende Luftfugtighed; for at undgaa den
tørre Varme fra Varmerørene lægger man
Skiferplader over Hylderne, og i den Tid af Aaret,
hvor der fyres, dækkes Skiferpladerne tillige
med et tyndt Lag bornholmsk Grus, som stadig
holdes fugtigt ved hyppig Oversprøjtning.
Fordampningsskaale paa Varmerørene ell. et
Bassin med opvarmet Vand vil bidrage til en
frodig Udvikling i Vækstperioden.
Vintertemperaturen holdes i Koldhuset paa en 7,5—10° og i
Varmehuset 16—18° om Dagen og lidt køligere
om Natten. Hvileperioden varer fra
Novbr—Febr, og Planterne mister da største Delen af
de Blade, som de har dannet i den foregaaende
Vækstperiode. Planterne efterses hver 3.—4.
Dag, og de visne Blade afskæres. De vandes
kun sparsomt i denne Periode, men maa paa
den anden Side ikke udtørre. For at skaffe
tilstrækkelig Luftfugtighed oversprøjtes Rørene
og Murværket en Gang daglig; dette gælder dog
ikke Koldhusbregnerne. Ved denne Behandling
vil de holdes i en svag Vækst hele Vinteren;
men naar de i Febr — for Koldhusbregnernes
Vedk. lidt senere — begynder at skyde et større
Antal ny Blade, maa Omplantningen foretages.
Til Jordblandingen benyttes 3 Dele Bladjord,
helst af Bøgeblade, 1 Del Varmebedsjord, 1 Del
Tørvemos og 1 Del velforraadnet Gødning, og
desuden temmelig smaat knuste Trækul og groft
Sand. Man maa helst undgaa at forstyrre
Rodklumpen mere end nødvendigt ved
Omplantningen. Man giver Planterne et Skift større Potter
og rigelig Dræn i Bunden af Potterne. Efter
Omplantningen forhøjes Temp. i Huset et Par
Grader for at fremskynde Væksten: der sprøjtes
to Gange om Dagen og skygges, naar Solen faar
for megen Magt. Først i Apr. begynder man
at give Luft paa Huset, naar Temp. gaar for
højt op, men da de ikke taaler Træk ell. kolde
Luftstrømme, gives der helst Luft paa
Ventilerne langs Formuren. Efter Omplantningen af
Koldhusbregnerne udflyttes disse i en Bakke
paa rask Undervarme. I den første Tid holdes
der tillukket, og der skygges stærkt, men lidt
efter lidt giver man mere Luft, indtil de til sidst
er saa fuldstændig afhærdede, at de kan
anbringes paa en beskyttet Plads paa Friland. De
træagtige Bregner fordrer i Alm. mere Varme
end de urteagtige, ligesom de ogsaa ynder en
noget sværere Jord, hvorfor det maa anbefales
til den ovenn. Jordblanding at tilsætte 1 Del
Markjord. Naar man indforskriver Træbregner,
faar man som oftest Stammerne forsendt fra
deres Hjemstavn uden Rødder og Top. Stammen
indstilles da i et fugtigt Varmehus, efter at
være ombundet med Mos, og oversprøjtes
daglig. Naar Stammen er begyndt at skyde,
plantes den i Potte og maa i den første Tid helst
anbringes paa Undervarme. — I det flg. nævnes
nogle af de smukkeste Arter.
Varmehusbregner: Gymnogramme
chrysophylla, Guld-B. (Vestindien), med gult
Støv paa Løvets Underside, G. tartarea og
peruviana argyrea, Sølvbregnen, med hvidt
Støv. G. schizophylla (Jamaica) har lange,
meget findelte og særdeles smukke Blade. De til
Gymnogramme-Slægten hørende Arter maa ikke
oversprøjtes, da de ikke taaler Fugtighed paa
Bladene, og maa tillige have en lysere Plads
end de andre B. Pteris serrulata (Indien) og
P. Wimsetti med stærkt krusede og fligede
Bladdelinger samt P. cretica og P. cretica albo
lineata kan nøjes med Koldhustemperatur, i alt
Fald om Sommeren. P. argyrea (Indien) er
kraftig voksende og stor, med et bredt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
