- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
906

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bregner (Filicinæ), Klasse af Karkryptogamer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dettes Deling opstaar den først traaddannede,
senere flade, ganske tynde og hyppig
hjertedannede Forkim, der stedse er stærkt grøn, men
hvis Størrelse og Form i øvrigt varierer inden
for de forsk. Familier af B. (se Fig. 12); hos
Polypodiaceerne naar den 1 cm i Tværmaal. Paa
dens Underside findes de med
blotte Øje usynlige
Kønsorganer; oftest træffes baade
Sædgemmer og Æggemmer paa
samme Forkim (enbo),
saaledes ordnede, at
Æggemmerne sidder nærmest
Indbugtningen, medens
Sædgemmerne har deres Plads
længere ude mod Randen og
mellem de talrige, ganske
fine Haarrødder (Rhizoïder),
der jo dels tjener til
Plantens Fæstelse, dels til
Optagelse af den mineralske
Næring. I Indbugtningen
bestaar Forkimen af fl.
Cellelag, ellers er den kun eet
Cellelag tyk og taaler derfor
meget daarlig Udtørring. —
Resultatet af Ægcellens
Befrugtning af Sædlegemet (se
Befrugtning, Karkryptogamer og
Kemotaksis) er, som hos alle
Karkryptogamer, Dannelsen af en Kimplante (se Fig. 13),
som nu vokser ud til den højt udviklede B. —
Det maa endnu nævnes, at man hos enkelte
B. har fundet Apogami: Løvknopper har
udviklet sig paa Æggemmernes Plads og er
voksede frem til normale, fruktificerende
Bregneplanter; samtidig har Æggemmerne aldrig
været til Stede, medens man derimod har
kunnet finde Sædgemmer, endog i
Mængde. Se ogsaa Apospori.

Ved den systematiske
Gruppering
af de henved
4000 bekendte og nulevende
egl. B. kan man paa Grundlag
af Sporehusets Anlæg og
Bygning skelne mellem to
Ordener: Eusporangiatæ, hos hvilke
Sporehusene, hvis Vægge i
færdig Tilstand er dannede af
flere Lag Celler, udvikles af
et Cellekompleks, og
Leptosporangiatæ, hos hvilke
Sporehusene, hvis Vægge i færdig
Tilstand er dannede af eet
Cellelag, opstaar af en enkelt
Celle. Den første Orden, som
i Nutiden kun tæller c. 40
Arter, deles i to Fam.:
Slangetungefamilien og
Marattiaceæ. Den anden Orden
omfatter flg. 6 Fam. Engelsødfamilien,
Hymenophyllaceæ, Cyatheaceæ, Gleicheniaceæ,
Schizæaceæ og Osmundaceæ; af disse er
særlig den første en meget stor og formrig Fam. —
Egl. B. er vel udbredte i saa godt som alle
Egne, der overhovedet er beboede af Planter,
men i Nutiden naar de deres rigeste Udvikling
og største Artsantal (over 2500) i Troperne.
Uden for Vendekredsene tager de stærkt af i
Antal; medens der saaledes i Vestindien gives
8 % B. af alle Karplanter, er der i Danmark
end ikke fuldt 2 %, i Norge forekommer af
de egl. B. 34 Arter, men af Vandbregnerne kun
en eneste Art, Pilularia globulifera, i de
sydligere Dele af Landet. En enkelt Art, den i
Danmark og Norge alm. Ørnebregne, er
kosmopolitisk. B. kræver for aller største Delen
Fugtighed i Luften og Jordbunden og holder
sig derfor særlig til skyggefulde Lokaliteter med

illustration placeholder
Fig. 9. Flige af forskellige Bregneblade, visende Frugthobenes Form

Ordning, Slør etc. Jfr. Teksten.


illustration placeholder
Fig 10. Sporehus

af en Polypodiacé

(forstørret).

r Ringen; s Sporer.


illustration placeholder
A. B. C.

Fig. 11. Bregnesporer. A. af Alm. Engelsød (forstørret

290 G.). B. og C. af Ceratopteris thalictroides, set fra

to Sider (forstørret 150 G.).


illustration placeholder
12. Udvokset

Bregneforkim, set fra Undersiden

(forstørret).

Haarrødder og

Kønsorganer ses.


illustration placeholder
Fig. 13. Bregneforkim af

Adiantum Capillus

Veneris
, set fra Undersiden

(ca. 30 G. forstørret).

p Forkim; h Rhizoïder;

w—w Rødder paa den

unge Plante; b første Blad

paa samme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0972.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free