Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bregner (Filicinæ), Klasse af Karkryptogamer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sølvhvidt Baand langs Bladenes Midtribbe.
Adiantum capillus Veneris (Sydeuropa) og cuneatum
(Brasilien) med de fortrinlige Varieteter
Matador og Triumf er meget taknemmelige at
dyrke; navnlig den sidste egner sig fortrinlig til
Afskæring. A. palmatum er en nydelig Sort med
temmelig store Smaablade paa lange traadfine
Stilke; den kan ogsaa anbringes i Koldhuset, men
naar den dyrkes i Varmehus, maa den opbindes
ell. bruges som Ampelplante. A. macrophyllum
(Brasilien) har store og uregelmæssig formede,
stilkløse Smaablade; Bladene kan blive
indtil O,7 m lange. A. tenerum var. Farleyense er
utvivlsomt den smukkeste af alle
Adiantum-Arter p. Gr. a. sit bløde, fyldige, smukt hængende,
lysegrønne Løv. Nephrolepis exaltata
(Vestindien), særlig som Ampelplante af stor
dekorativ Værd. N. Witmanni, en yppig voksende,
ualmindelig smuk Varietet med stærkt
findelte Smaablade af stor Skønhedsvirkning. Hos
Asplenium nidus avis (Ostindien) udgaar de
brede og udelte Blade i en tæt Kreds fra den
tykke Rodstok, dannende en tragtformig Hulhed
i Midten. Blechnum brasiliense kan have en ret
anselig Stamme, fra hvis Top de stive, til
Midtribben indskaarne Blade udgaar. Lomaria gibba
(Ny-Kaledonien) har ligesom foregaaende en
kort Stamme, men et blødere og elegantere Løv.
Polypodium sporodocarpum har temmelig
langstilkede og meget smukke Blade af en
ejendommelig lys, blaagrøn Farve. P. Reinwardtii
(Ostindien) er en Hængebregne med 1,7—2,3 m
lange, sirlig buede og nedhængende Blade.
Koldhusbregner: Alsophila australis
(Australien) har en træagtig Stamme, der
ligesom Bladribberne er stærkt beklædt med lange,
brune Avner; Bladene er store, stærkt
indskaarne, smukt formede og bløde. Aspidium
falcatum (Japan) har kredsstillede Blade med
stive, læderagtige, glinsende og mørkegrønne
Smaablade og kan, i Modsætning til de fleste
andre B., godt trives i Stuer. Asplenium
palmatum (Madeira) er en udmærket smuk B., med
blanke 5-lappede Blade, der minder om
Vedbendblade. A. bulbiferum (Ny-Zeeland)
frembringer en Mængde Smaaplanter langs Løvets
Midtribbe. A. dimorphum (Norfolk) kan i
Bladdelingens Finhed variere meget; paa de golde
Blade er Smaabladene hyppigst brede og kun
indskaarne i Randen, paa de frugtbare derimod
fl. Gange dybt delte; Bladene kan blive over 1,3
m lange. Blechnum occidentale (Chile) har
læderagtige, som unge smukt røde, Blade.
Frilandsbregner fordrer en fugtig,
skygget ell. halvskygget Vokseplads med
indesluttet Beliggenhed ell. i alt Fald i Læ for
stærk Blæst. Jorden maa helst være Bladjord
ell. en let, porøs Muldjord, en rigelig Iblanding
af gl, velforraadnet Staldgødning vil være at
anbefale. De plantes helst i Septbr, saa at de kan
rodfæste sig inden Vinteren, og temmelig dybt.
Hvert Efteraar vil det være heldigt at dække
Jorden med et godt Lag Gødning og at lægge
30 cm høj Bladjord over Hjertet paa de mindre
haardføre Arter; denne spredes, naar Vinteren
er til Ende. Først om Foraaret fjernes det visne
Løv, da Planterne svækkes, hvis det afskæres
om Efteraaret, medens det endnu er grønt. Om
Sommeren er det gavnligt at dække Jorden
mellem Planterne med et Lag Mos, der holder
paa Fugtigheden; ved længere Tids Tørvejr
maa der daglig vandes. — Adiantum pedatum
har sorte Bladstilke. Smaabladene er
lysegrønne, noget kileformede og i Randen indskaarne.
Aspidium aculeatum (Danmark) og A. angulare
er begge særdeles smukke. Det samme gælder
Asplenium felix femina med dens mange
Varieteter, Blechnum spicant, Osmunda regalis
med dens Varietet cristata, Struthiopteris
germanica, Cystopteris fragilis, Scolopendrium
officinarum med Varieteten crispum, alle
(undtagen den sidste) danske, Cystopteris regia og
C. montana (begge fra Schweiz, særlig til
Stenhøje).
B.’s Formering kan udføres paa forsk. Maade.
Deling af Rodstokken bliver hyppigst anvendt;
men Planterne bliver derved satte meget
tilbage i deres Udvikling, og hvor andre
Formeringsmaader kan anvendes, bør disse derfor
foretrækkes. B., der skyder Udløbere (som
Strudsvinge) ell. Yngleknopper (Asplenium
bulbiferum), formeres ved, at man skiller
Smaaplanterne fra Moderplanten. Hos nogle Arter
bruger man Bladene til Formering, disse
afskæres og lægges fladt udbredte, med Undersiden
nedad, paa en let sandblandet og porøs Jord
og under Glas, og de frembringer da
Smaaplanter fra Ribberne. Fremgangsmaaden ved
Sporeformeringen er en lgn. Naar Frugthobene
paa Løvets Underside er modne, afskæres hele
Bladet og lægges som nys anført, hvorved
Sporerne falder af paa Jorden. Sporerne kan ogsaa
saas paa flade Sphagnumtørv eller Mursten,
som forinden er smurt over med et Lag
udvasket Mosejord. Murstenene stilles da i en
Zinkbakke med Vand, for at denne stadige jævne
Tilførsel af Vand fra neden skal gøre
Sprøjtning og Vanding overflødig. Efter nogen Tids
Forløb spirer de, men de unge Planter maa ikke
prikles, før der fra den lille bladagtige
Forkim er skudt Blade frem, som ligner de ældre
Planter. De fleste Varieteter lader sig
reproducere ved Sporeudsæd, særlig naar man til
Udsæden kun benytter Sporer fra saadanne
Blade, som i særlig Grad har de Kendetegn,
der karakteriserer Varieteten. Da B.’s
Kønsorganer findes paa Forkimens Underside, maa
man, saafremt man vil anvende
Krydsbefrugtning, overføre Vanddraaber, der har staaet
mellem Forkimene af en Art, til Forkimene af
en anden. (Litt.: »Gartner Tidende«, III Aarg.
Nr 18 og 20).
L. H.
De fossile B. Medens B. i Nutiden kun
udgør en ringe Brøkdel af Planteverdenen, var
Forholdet et ganske andet i tidligere
Jordperioder. De første kendte B. hører til Slægten
Eopteris Sap. fra nedresiluriske Lag ved
Angers (tillige de første kendte Landplanter); i
Kul- og Juraperioderne var en meget stor Del
af de kendte Arter B., og disse optraadte
desuden i stor Mængde og som meget kraftige
Individer. Efterhaanden som vi nærmer os
Nutiden, bliver de mere og mere fortrængte og
erstattede af de højere Planter.
Kun paa en ringe Del af de fossile
Bregneblade er Sporehusene saa vel bevarede, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
