Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bratt, Ivan, sv. Læge, (1878- ) - Brattahlid i Eriksfjorden i Nordboernes Østerbygd paa Grønland - Brattingsborg paa Samsø, Hovedsæde i Grevskabet af s. N. - Brattleboro, By i U. S. A., Stat Vermont - Bratuspantium, se Breteuil-sur-Noye. - Braula, se Bilus. - Braulio, Alpedal i Norditalien, Prov. Sondrio - Braun, Alexander, tysk Botaniker, (1805-1877) - Braun, Carl Anton Philip, Oboist og Komponist, (1788-1835) - Braun, Ferdinand Albrecht, dansk Søofficer, (1757-1813)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig Rolle. 1908 blev han Medlem af
Borgerrepræsentationen. Hans Navn er blevet
knyttet til den 1914 efter hans Anvisning
gennemførte Reform af Spiritusudskænkningen i Sthlm,
(»Stockholmsystemet«, ofte kaldt
»Brattsystemet«), efter hvilket Brændevin o. a. Spirituosa
kun udleveres mod »Kontrabog« og kun til et
vist begrænset Kvantum pr Aar.
A. M. D.
Brattahlid i Eriksfjorden i Nordboernes
Østerbygd paa Grønland. B. var Erik den
Røde’s berømte Gaard og senere
Lovsigemændenes Hjemstavn. Her var en Kirke, Leyder
Kirke. B. er identificeret som Kagsiarsuk paa den
vestlige Side af Tunugdliarfik-Fjordens indre
Del. (Litt.: Meddelelser om Grønland, XX,
1899; Grønlands hist. Mindesmærker, 1838—45).
G. F. H.
Brattingsborg paa Samsø, Hovedsæde i
Grevskabet af s. N., opr. den gl. Kongsgaard,
Søllemarksgaard, opført 1870 af Arkitekt Knud
Borring som Bolig for Besidderen af
Grevskabet, Grev C. F. Danneskjold Samsøe. Om B.
i Folkeviserne, se Birtingsborg.
B. L.
Brattleboro [↱brät£bərə], By i U. S. A., Stat
Vermont, ligger ved Connecticut River i den
sydøstlige Del af Staten. (1910) 7541 Indb. B.
har Orgelfabrikker, Trykkerier og anden
Industri.
H. P. S.
Bratuspantium, se Breteuil-sur-Noye.
Braula, se Bilus.
Braulio [↱bra^ulio], Alpedal i Norditalien,
Prov. Sondrio, ligger mellem Ortleralperne mod
V. og Monte B. (2980 m) mod Ø. Gennem B.
fører Vejen fra Stilfser Joch til Bormio.
H. P. S.
Braun, Alexander, tysk Botaniker, f. i
Regensburg 10. Maj 1805, d. i Berlin 27. Marts
1877. Han udmærkede sig allerede som lille
Dreng ved sin Lyst til Naturfagene, særlig til
Botanik, og samlede sig Herbarium allerede
ved 6 Aars Alderen. I Lyceet i Karlsruhe, hvor
Gmelin blev hans velvillige, men i Linné’iske
Folder alt for stivnede Lærer, begyndte B.
allerede i 14 Aars Alderen at sætte sig i
Forbindelse med Botanikere i andre Byer, for
gennem Bytteforbindelse med dem at udvide sit
Herbarium og sine Kundskaber. Allerede 3 Aar
førend han som Student gik til Univ. i
Heidelberg, publicerede han bot. Arbejder, og endnu
inden han blev Student (1824), havde forsk.
Artsbeskrivere opkaldt Planter efter ham. Det
var klart, at der i den ivrige og skarpsynede
unge Mand boede Stof til en ualmindelig Lærd;
hele hans øvrige Liv udviste det ogsaa. Han
forenede grundig og virkelig Indsigt med
Evnen til klar og udtømmende Behandling, og
hans utrættelige Arbejdsomhed var forbundet
med et sjældent Forskerblik. Han beherskede
sin Videnskab, og han førte den selv frem paa
mange vanskelige Punkter og aabnede ny
Baner. En Del af sin Ungdomstid levede B. et
kammeratligt og videnskabeligt Studenterliv
med Engelmann, Agassiz og Schimper, og
særlig den sidste var, med sine ualmindelige
Evner, ikke uden Indflydelse paa B. I München,
hvorhen B. var draget 1827, hørte han
Forelæsninger hos Döllinger, Fuchs, v. Martius,
Zuccarini o. a. og kom bl. a. meget i Oken’s Hus;
i disse Studieaar kom B. ind paa det store, af
ham selv senere saa glimrende udviklede
Bladstillingsspørgsmaal, i hvilket en betydelig Del
af de fundamentale Sætninger først udtaltes af
Vennen Schimper. Efter at B. 1829 var blevet
Doktor i Tübingen, med et Arbejde over
Orobanche, udkom 1831 det i Botanikkens Historie
saa betydningsfulde Værk: »Vergleichende
Untersuchungen über die Ordnung der Schuppen
an den Tannenzapfen« (Nova acta Acad.
Leop.-Carol. [Bd XV, 195]), hvori Bladstillingens
Morfologi i Grundtræk er givet. Indtil vore Dage
har de deri udviklede Tanker behersket den
bot. Videnskab (se i øvrigt Blad). Efter en
Rejse til Frankrig overtog B. Stillingen som
Prof. i Karlsruhe 1832, hvor han blev til 1846,
da han overtog Professoratet i Freiburg; 1850
tog han imod Professoratet i Giessen, som han
for øvrigt igen opgav 1851, da han, paa v.
Buch’s indstændige Opfordring, forlagde sin
Virksomhed til Berlin, hvor han som primus
botanicus i Tyskland holdt Forelæsningerne og
dirigerede den bot. Have indtil sin Død.
De Omraader, paa hvilke B.’s Studier
bevægede sig, var saare mangfoldige, snart
floristiske, snart systematiske, snart teratologiske,
men fornemmelig dog morfologiske. Han er
ikke optraadt som Lærebogsforfatter, men
Tallet paa hans Afh. er Legio. Et Par af de større
er: »Beobachtungen über die Erscheinung der
Verjüngung in der Natur« (1851), »Das
Individuum der Pflanze in seinem Verhältniss zur
Species, Generationsfolge, Generationswechsel
und Generationstheilung der Pflanze« (Berlins
Akad. 1853), »Polyembryonie und Keimung bei
Coelebogyne« o. s. v. (Berl. Akad. 1859). En
egen, meget ejendommelig Planteklasse,
Characeerne ell. Kransnaalsvæksterne, har B. helliget
meget dybtgaaende Studier; medens disse
gaadefulde Væseners Bygning, før B.’s Studier, var
yderst mangelfuldt kendt, lykkedes det ham
paa mønsterværdig Maade at opklare deres
Naturhistorie saa fuldstændig, at der næppe kan
føjes noget til. — B., som engang havde sluttet
sig til Schelling, hvis Forelæsninger han havde
hørt, havde dog aldrig kunnet gaa ind paa hans
Lære og naturfilosofiske Retning, der forsøgte
at konstruere Naturen ud af Ideen. B. fastholdt,
at Naturen skyldte den absolutte Aands
Skaberkraft sin Oprindelse og blev planmæssig ledet af
denne til højere og højere Udvikling. Han
sluttede sig altsaa ikke i alt til den moderne
Evolutionsteori, men delte i Hovedspørgsmaalet
snarere Mening med Nägeli.
V. A. P.
Braun, Carl Anton Philip, Oboist og
Komponist, f. 1788 i Mecklenburg, d. 1835 i
Sthlm, var en Søstersøn af Kunzen og blev
1807 Oboist i det kgl. Kapel i Kbhvn. For
Teatret her komponerede han Syngestykket
»Hytten i Schwarzwald«. Senere tog B. Ophold i
Sthlm, hvor han komponerede forsk.
Teater- og Kammermusik.
W. B.
Braun, Ferdinand Albrecht, dansk
Søofficer, f. 10. Septbr 1757, d. 19. Decbr 1813.
B. blev Sekondløjtnant 1774 og steg
efterhaanden til Kommandørkaptajn (1802). Han er
blevet bekendt ved Slaget paa Reden 2. Apr. 1801,
da han var Chef for Blokskibet »Dannebrog«,
der førte Olfert Fischer’s Stander, indtil det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
