Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 885 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bratsberg Amt - Bratsch (Viola, Alto, Alt-Viola, Viola da braccio), et Strygeinstrument, noget større end Violinen - Bratt, Ivan, sv. Læge, (1878- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fjelddistriktet, deles i Telemarkens 2
Fogderier, Øvre og Nedre. Inden for Amtet ligger
4 Købstæder: Skien, Kragerø,
Porsgrund og Brevik samt 2 Ladesteder:
Langesund og Stathelle. Den c. 42 km
lange Kyststrækning er meget bugtet, fl. Fjorde
gaar ind i Landet, om end ikke af nogen
særdeles Længde; den betydeligste er
Skiensfjorden, som ved Mundingen kaldes
Langesundsfjord. Af Øerne uden for Kysten er Jomfruland
den mest bekendte. Bamles Hovedvasdrag gaar
fra Tokevand i sydlig Retning ud i
Kilefjorden straks V. f. Kragerø. Telemarkens
Mangfoldighed af Søer og Elve forener sig samtlige
i Skiens Vasdrag, med Undtagelse af de i Øvre
Telemarkens sydlige Del liggende
Vraavande, store Nisservand samt
Fyrrisvand, hvis Afløb, forenet med Elven fra
Nisservand, danner den S. over løbende
Nisserelv ell. Nidelv, der falder ud ved
Arendal. Op til Skien, 29 km fra Langesund, er
Elven sejlbar; her begynder Fosserne, hvilke
man dog har omgaaet ved Skien-Kanalen. Langs
de store Vasdrag Tinne- og Skienselven, som
har deres Udspring inde paa Hardangervidden,
og som danner Afløb for en stor Mængde Søer,
af hvilke Møsvand, Tinnsjø,
Hitterdalsvand og Siljordvand tilhører
førstnævnte, og Totakvand,
Bandakvand, Hviteseid og Flaavand
sidstnævnte, er der i de senere Aar ved Udnyttelse
af Vandkraften blomstret frem en storartet
Fabrikvirksomhed (Notodden, Tinnoset, Saaheim,
Union, Svælgfoss, m fl.). Naar Anlæggene i
Østtelemarken bliver færdige, vil Skiensvasdragene
have flg. Vandkraftsanlæg med flg. Antal
Turbine-Hestekræfter:

Rjukan I og II	c.	260000	HK.
Svælgfoss		40000	—
Lienfoss		15000	—
Sagafoss		15000	—
Tinnfoss		10000	—
Ulefoss		3500	—
Skotfoss		14000	—
Skien		6000	—
Tilsammen	c.	363500	HK.

Inden for Amtet foregaar ogsaa nogen
Bjergværksdrift (Aamsdals Kobberværk, Ulefoss
Jernværk, Ødegaardens Apatitværk, Brevikstranden
Feldspatbrud).

De vigtigste Næringsveje er Kvægavl,
Skovbrug og Fabrikdrift. Fiskeriet er af mindre
Bet. (Udbytte 1910: 361400 Kr.), hvorimod
Eksport af Is er tiltaget adskillig, 1910 udførtes
233700 Reg.-T.

Kvægavlen staar særlig højt i det egl.
Telemarken, hvis Kvæg er berømt. Det
gennemsnitlige, aarlige Mælkeudbytte pr Ko er 2300 l.
Af Mejerier var der i 1910 15, som modtog
c. 10000000 kg Mælk.

Ved Amtets Toldsteder udførtes 1910: 150736
m³ Trælast, af Træmasse, Cellulose og Papir
udførtes 22285950 kg; af Tømmer nedfløtedes
i alt 323940 Tylvter.

Af Fjelde kan nævnes Blefjeld, 1368 m, og
Gausta, 1883 m, samt Lifjeld, 1550 m. Af
Fosser er særlig berømt Rjukan Foss med 105 m
Faldhøjde. Af Kommunikationer mærkes:
Hovedvej fra Skien langs Vestsiden af Nordsjø,
gennem Bø, Siljord og Vinje til Haukelid, paa
Grænsen mod Søndre Bergenhus Amt,
hvorigennem den fortsættes til Røldal og Odde. Fra
Skien gaar regelmæssig Dampskibsrute over
Nordsjø gennem Bandakskanalen til Dalen og
op ad Hitterdalsvand til Notodden ved dettes
Nordende; paa Tinnsjøen gaar egne Dampskibe.
Private Jernbaner er anlagte fra Notodden til
Tinnoset og fra Rollag til Saaheim ved Rjukan,
den saakaldte Rjukanbane, anlagt af Norsk
Transportaktieselskab. Under Arbejde er Banen
fra Kongsberg til Hjuksebö ved Hitterdalsvand,
S. over langs dette til Saude, Sunde og videre
til Kragerø. Telemarkens bekendte
Naturskønhed har lokket en Mængde Turister, for hvem
der næsten i hver Bygd er oprettet Sanatorier
og Hoteller. Amtets mest dyrkbare og derfor
ogsaa bedst bebyggede Del findes langs Kysten
af Skienelven samt paa Vestsiden af Nordsjø.
Betydelige Skove dækker en større Del af
Bamle’s og Nedre Telemarkens Overflade, medens
Skoven betydelig aftager i Øvre Telemarken.
Af større Ejendomme kan mærkes
Bratsberggaard, Fossumgaard, Holden
og Ulefoss. Af Kirkerne er Hitterdal
Stavkirke alm. bekendt. I gejstlig Henseende
hører Amtet under Kristianssand Stift og
tæller 5 Provstier og 24 Præstegæld, i retslig
Henseende til Borgartings og Agders Lagdømme,
B.’s Lagsogn. I Oldtiden indbefattede
Landskaberne Grenland og Thelamörk
omtrent det nuv. B. Amt; dog regnedes den
vestlige Del af det nuv. Telemarken til Rogaland;
den sydlige Del langs Kysten regnedes til
Vestfold. Teledølerne, der udmærker sig ved
deres Forkærlighed for Viser og Stev, synes
at tilhøre en anden Folkerace end
Kystbefolkningen, Amtets Areal er 15189 km², hvoraf 1023
km² Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.

Bratsch[bra´t∫] (Viola, Alto, Alt-Viola,
Viola da braccio), et Strygeinstrument,
der kommer Violinen meget nær, men er noget
større; den udfylder 3. Stemme i
Strygekvartetten, og dens fire Strenge er stemte i c g d’ a’,
altsaa en Kvint dybere end Violinen, og en
Oktav højere end Violoncellen. Den noteres i
Altnøglen, for de højeste Toners Vedk. dog
ogsaa i G-Nøglen. B.’s Resonanskasse er noget
flad i Forhold til Instrumentets Størrelse, deraf
den noget snøvlende Klang; Forsøg paa at
fjerne denne Ejendommelighed ved en
Forandring i Mensuren (Hermann Ritter i Würzburg)
har endnu ikke ført til nævneværdige
Resultater. Tidligere benyttedes B. kun i ringe Grad
som Solo instrument; nyere Komponister har
bedre forstaaet at udnytte dens bløde, elegiske
Klangfarve, bl. a. Weber (i »Jægerbruden«),
Meyerbeer, Berlioz (i »Harald-Symfonien«);
Méhul har endog i en hel Opera, Uthal, anvendt
udelukkende B. i St f. Violiner; Følgen heraf
var dog kun en trættende Monotoni. Se
Violin og Viola.
S. L.

Bratt, Ivan, sv. Læge, f. 24. Septbr 1878,
blev 1899 cand. med. i Upsala, 1903 med. lic.
Siden 1906 har han praktiseret i Sthlm, i hvis
kommunale Liv han hurtigt kom til at spille en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>