- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
887

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braun, Ferdinand Albrecht, dansk Søofficer, (1757-1813) - Braun, Heinrich, tysk Socialpolitiker, (1854- ) - Braun, Karl, tysk Politiker og Forf., (1822-1893) - Braun, Karl Ferdinand, tysk Fysiker, (1850- ) - Braun, Kaspar, tysk Maler, Xylograf og Forlægger, (1807-1877) - Braun, Lily, tysk Forfatterinde, (1865- ) - Braun, Ludwig, tysk Maler, (1836- ) - Braun, Max, tysk Zoolog, (1850- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom i Brand. Skibet blev angrebet af Nelson’s
eget Admiralskib »Elefant« samt af Linieskibene
»Glatton« og »Ganges«. Af dets 336 Mand
stærke Besætning dræbtes 53, medens 51 saaredes,
deriblandt B. selv, som mistede sin højre Haand.
Efter at have sendt det friske Mandskab i
Land, og efter at han kun havde 3 Kanoner
brugelige tilbage, overgav han sig med sine
Saarede til Englænderne. Skibet, som ved
Slagets Slutning kom i Drift, sprang en halv Time
efter Kampens Ophør i Luften i kort Afstand
N. f. Batteriet »Trekroner«. B. tog sin Afsked
Aaret efter.
C. W.-S.

Braun, Heinrich, tysk Socialpolitiker, f.
23. Novbr 1854 i Budapest, studerede
Retsvidenskab og Socialøkonomi, blev Dr. i Halle
1881, sluttede sig til Socialdemokratiet, deltog
1883 i Grundlæggelsen af dettes videnskabelige
Organ »Die neue Zeit« i Stuttgart og
redigerede 1888—1903 det af ham selv grundlagte
Kvartalsskrift »Archiv für soziale Gesetzgebung
und Statistik« og 1892—95 tillige
»Sozialpolitisches Zentralblatt«. 1905 grundlagde han det
socialistiske Ugeblad »Die neue Gesellschaft«,
men det vandt ikke Partiets Støtte og ophørte
allerede at udkomme med 5. Bd (1907). 1911
grundlagde han og har siden udg. det mere
neutrale, videnskabelige Fagtidsskrift »Annalen
für soziale Politik und Gesetzgebung«. Et
Forsøg 1903 paa at faa ham ind i den tyske
Rigsdag mislykkedes. B. blev 1896 gift med nedenn.
Lily B.
K. V. H.

Braun, Karl, tysk Politiker og Forf., f. 20.
Marts 1822 i Nassau, d. 14. Juli 1893 i Berlin,
valgtes 1849 til Landdagen i Nassau og blev
kort efter Sagfører ved Appellationsretten i
Wiesbaden (indtil 1867). Han fortsatte
Modstanden mod den politiske Reaktion, selv da hans
Meningsfæller 1852 trak sig tilbage fra
Landdagen, og blev 1859 valgt til Formand, da et
Omslag i Stemningen havde givet Oppositionen
Flertal. Da han kraftig angreb Regeringens
Ødselhed og fjendtlige Holdning mod
Preussen, blev han gentagne Gange tiltalt for
Majestætsforbrydelse, men frifandtes. 1866 søgte han
at udvirke Smaastaternes Neutralitet under
Kampen mellem Østerrig og Preussen; men da
Nassau var blevet indtaget af Preusserne,
sluttede B. sig uden Tøven til den ny Tingenes
Orden og blev taget paa Raad ved Landets
Indlemmelse. Han blev Medlem af den
preussiske Landdag indtil 1879 og af den tyske
Rigsdag indtil 1887; var en af det
nationalliberale Partis Ledere og bedste Talere, men
skilte sig derfra 1880 af Uvillie mod Bismarck’s
Beskyttelsessystem. 1879—87 var B. Advokat
ved Rigsretten i Leipzig, men flyttede derefter
tilbage til Berlin. Han var 1858 Medlem og
siden Formand for de tyske
national-økonomiske Kongresser samt grundlagde 1863
»Vierteljahrschrift für Volkswirtschaft« som Organ
for Frihandelsmændene og var selv dets Leder
indtil 1887. Han var desuden en meget frugtbar
Forf.: Rejseskildringer, kulturhistoriske
Noveller og især en Række skarpe og vittige Billeder
af det tyske »Kleinstaaterei« (1869—70, 3. Udg.,
5 Bd, 1881); endvidere »Aus der Mappe eines
deutschen Reichsbürgers« (1874, 3 Bd) og
»Pandämonion, Kriminal- und
Sittengeschichten« (1887, 2 Bd).
E. E.

Braun, Karl Ferdinand, tysk Fysiker,
f. 6. Juni 1850 i Fulda, siden 1895 Prof. i Fysik
i Strassburg og Leder af det fys. Institut der.
Bekendt er B. især blevet ved Opfindelsen af
»B.’s Katodestraalerør«, der er et fortrinligt
Middel til Paavisning af hurtige elektriske
Svingninger, og ved sine Arbejder med
traadløs Telegrafi. Sammen med Marconi fik B. 1909
Nobelprisen for Fysik.
K. S. K.

Braun, Kaspar, tysk Maler, Xylograf og
Forlægger, f. 1807 i Aschaffenburg, d. 1877,
uddannet i München som Maler under Cornelius,
i Paris som Xylograf under Henri Brévière.
Efter 1839 grundlagde B. en xylografisk Anstalt
i München, der blev en udmærket Skole for
Træskærere, og hvorfra der er udgaaet en Rk.
betydelige Illustrationstræsnit
(»Niebelungenlied« med Tegninger af Schnorr, Cottas
»Bilderbibel« o. a.). 1843 stiftede B. sammen med Fr.
Schneider Forlaget »Braun u. Schneider«, af
hvis verdenskendte Publikationer skal
fremhæves »Fliegende Blätter« og »Münchener
Bilderbogen«.
A. R.

Braun, Lily, tysk Forfatterinde, f. 2. Juli
1865 i Halberstadt som Datter af Infanterigeneral
Hans von Kretschman. Gennem sin Mormoder,
Baronesse Jenny von Gustedt, f. Grevinde
Pappenheim, nedstammer hun fra Jerome
Bonaparte, Konge af Westfalen. Hun var første
Gang gift med Prof. Georg von Gizycki, der
døde 1895, anden Gang med ovenn. Heinrich B.
Foruden en Række Skr om Kvindens Stilling i
det moderne Samfund har L. B. 1891 udgivet
sin Bedstemoders Erindringer »Aus Goethes
Freundeskreis«, som i udvidet Skikkelse 1906
blev til den meget læste Memoirebog »Im
Schatten der Titanen«. Endvidere har hun, der
hører til det socialdemokratiske Parti, udsendt
de opsigtsvækkende »Memoiren einer Sozialistin«
I (1908) og II (1911) og vundet mange Læsere
med den indtagende Pastiche »Die Liebesbriefe
der Marquise« (1912). Hendes nyeste Arbejde
(1913) er Romanen »Mutter Maria«.
C. B-s.

Braun, Ludwig, tysk Maler, f. 1836 i
Schwäbisch-Hall. Efter en Læretid ved
Kunstskolen i Stuttgart tog han til München og Paris,
hvor han særlig kom under Indflydelse af H.
Vernet’s Kunst. Han fulgte 1864 med den
østerrigske Armé under det dansk-tyske Felttog,
leverede herfra en Række, i tyske Kredse meget
skattede Akvareller og forsynede fl. tyske Blade
med Tegninger fra Krigsskuepladsen, en
Virksomhed, der atter skaffede ham en Bestilling
paa 3 Slagmalerier fra Kejseren af Østerrig
o. a. formaaende Velynderes Gunst. Krigene
1866 og 1870 gav ham paa ny Lejlighed til
populære Arbejder. En Del af sine Studier har
han ogsaa udnyttet til livfulde
Panoramabilleder.
A. Hk.

Braun, Max, tysk Zoolog, f. i Schlesien
1850. Sin videnskabelige Uddannelse fik han ved
Univ. i Greifswald og Würzburg, hvor han
studerede Medicin og Zoologi. 1883 udnævntes han
til Prof. i Zoologi i Dorpat, 1886 i Rostock, 1890
i Königsberg. Bl. hans videnskabelige Arbejder,
der strækker sig saavel over de højere som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free