Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil), Republik i det østlige Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3. Terrasse, som afvandes af Rio São Francisco,
strækker sig fra Serra do Espinhaço til den
næste Brudrand, som fører Navnene Serra do
Duro, Serra do São Domingos og Serra do
Paraná. V. f. denne Brudrand afvandes Landet af
Rio Tocantins. N. f. Rio São Franciscos
Omraade løber Floderne mod N. Den største af disse
Floder er Rio Parnahyba, hvis Opland skilles
fra Rio Tocantins ved Serra da Cinta og
Chapadas Mangabeiras, fra Rio São Franciscos
Opland ved Serra de Tabatinga, Serra do Piauhy,
Serra dos dois Irmãos og Serra Vermelha. V. f.
Rio Tocantins er Højlandet kun lidet kendt i
Enkelthederne. Bakkeryggen mellem Rio
Tocantins og dens Biflod Rio Araguaya fører Navnene
Serra de Donna Luiza, Serra Chavante og Serra
do Estrondo. Landet mellem Rio Araguaya og
Rio Xingu kaldes Serra do Roncador.
Vandskellet mellem Rio Tapajos og Rio Madeiras
øvre Løb dannes af Cordilheira geral ell. Serra
dos Parecis. I Staterne Rio Janeiro og São
Paulo bliver Kystsletten smallere end længere
mod N. Den første Brudrand, som har forsk.
Lokalnavne, sammenfattes i Reglen under
Betegnelsen Serra do Mar, som er meget højere
end Kystserraen i Staten Bahia. N. f. Rio
Janeiro-Bugten hæver den sig i Serra dos Orgãos
til 2232 m. Bag Serra do Mar følger Serra do
Mantiqueira, et vildt sønderskaaret Bjergland,
som kulminerer i Itatiaya (2712 m), Brasiliens
højeste Punkt. Landet mellem Serra do Mar
og Serra do Mantiqueira afvandes af Rio
Parahyba. Gennem de sydlige Stater fortsættes
Serra do Mar i mere ell. mindre kort Afstand fra
Kysten, og Kystfloderne er smaa. V. f. Serra do
Mar løber Vandet til Rio Grande,
Paraná-Flodens Hovedkilde ell. til Bifloderne, hvoraf de
største er Rio Tieté, Rio Paranapanema og Rio
Iguassú. Vandskellet mellem Paranás nordlige
Kildeflod Rio Paranahyba og Rio Tocantins
fører Navnene Serra do Cayapo, Serra de
Santa Martha, Serra dos Pyreneus. Den vestlige Del
af Brasiliens Højland afvandes af Rio Paraguay.
Omkr. Floden breder sig vide, flade Sletter,
som i Regntiden milevidt staar under Vand.
Først i temmelig stor Afstand fra Floden
hæver Landet sig og antager det brasilianske
Højlands bakkede Karakter. Vandskellet mellem
Paraguay-Floden og Rio Araguaya kaldes Serra
de São Jeronymo, Vandskellet mod Rio Paraná
kaldes Serra das Araras og længere mod S.
Serra de Amambahy. I Rio Grande do Sul,
Brasiliens sydligste Stat, gør Serra do Mar,
ell. Serra Geral, som den her kaldes, en brat
Bøjning mod V., og lader Plads for den
betydelige Flod Rio Jacuhy, som løber mod Ø.
mellem Serra Geral og Serra do Herval for til
sidst at falde ud i Lagoa dos Patos.
Vandskellet mellem Rio Jacuhy og Rio Uruguay
kaldes Cochilla grande. Floderne, som
gennemløber det brasilianske Højland, er
gennemgaaende fulde af Vandfald og Strømhvirvler og
derfor kun sejlbare paa mindre Strækninger.
Bl. Vandfaldene fortjener at omtales Rio São
Franciscos 80 m høje Fald ved Paulo Affonso
og Paranas store Fald Salto Guaira, som
danner Adskillelsen mellem denne Flods sejlbare
øvre og nedre Løb. V. f. Højlandet danner
derimod Rio Paraguay en Vandvej, som er sejlbar
næsten op til denne Flods Kilder, som ikke er
langt fjernede fra Kilderne til den sejlbare Rio
Guaporé, en Biflod til Rio Mamoré, Rio
Madeiras øvre Løb, som dog er adskilt fra det
sejlbare nedre Løb ved São Antonio-Faldene, hvor
en Jernbane, som talrige Gange er projekteret,
vilde aabne rige Distrikter i Grænseegnene
mellem B. og Bolivia.
Klima.
Den største Del af B. ligger i den tropiske
Klimazone, kun den sydligere Del af Landet
hører til den subtropiske Zone.
Amazonas-Sletten har som andre Egne i Ækvators Nærhed
ringe Forskel paa Aarstiderne, men den aarlige
Temperaturgang er meget forsk. paa de
enkelte Steder. Saaledes har Para to aarlige
Temperaturmaksima, Maj med 25,8° i Middel og
Novbr med 26,5°, to Minima, Febr med 25,0° og
Juli med 25,6° i Middel. Manaos har derimod
en enkelt Temperaturgang. Marts er koldest
med 25,5° i Middel, og Novbr varmest med
27,0°. I Obidos og Iquitos er Juni koldest og
Novbr varmest. De daglige
Temperatursvingninger er i Para i Gennemsnit for de meget
regnrige Maaneder Febr-Apr. 7,6°, i de relativt
tørre Maaneder Septbr-Novbr 9.8°. Aarets
Middelekstremer er 19,5° og 33,3°. Den relative
Fugtighed er i Jan.-Apr. 93 %, i Juni-Novbr
85 %. Skymængden er 5,2. Den aarlige
Regnmængde i Para er 220,4 cm. i 243,8 Regndage.
Den regnfattigste Maaned er Novbr med 5,9
cm. Kun de 3 Maaneder Septbr-Novbr har
mindre end 10 cm i Gennemsnits-Regnmængde.
Længere inde ad Strømmen bliver Tørtiden
noget mere udpræget. Manaos har 212,7 cm
aarlig Regnmængde. Juli-Septbr har mindre end 10
cm Regn, deraf Septbr 3,9 cm. Ingen af disse
Steder er der dog Tale om mere end en ganske
kortvarig Tørtid. De Stater, som ligger Ø. f.
Amazonas-Mundingen, har en ringere
Regnmængde og udpræget Tørtid. I Ceará ved
Kysten falder Aarlig 146,3 cm, hvoraf kun 5,9 cm
i Maanederne August-November. Quixeramobim i
Indlandet har i Middeltemperatur for koldest
(Juni) og varmest (Decbr) Maaned 26,2° og
28,6°. Den aarlige Regnmængde er 59,1 cm,
hvoraf kun 5,4 cm i Juli-Decbr. Den relative
Fugtighed er i Regntiden 72 %, i Tørtiden 56
%. Det Indre af Nordøststaterne lider ofte
under Tørkeperioder. Undertiden forlænger
Tørtiden sig til Febr ell. længere. Der opstaar da
Misvækst og Hungersnød. Saa snart Kysten
bøjer mod S., ændrer Klimaet sig. Kysten, som
ligger vinkelret paa Passaten, modtager rigelig
Regn, temmelig jævnt fordelt paa Aaret, mod
N. mest om Vinteren, mod S. mest om
Sommeren. I Pernambuco falder saaledes aarlig
235,6 cm paa 204,2 Regndage. Juni er rigest paa
Regn. I Bahia falder i aarligt Gennemsnit 202,1
cm. Maj er rigest paa Regn. I Rio Janeiro
er den aarlige Regnmængde 110,9 cm i 127,0
Dage. Den største Regnmængde har
December. I Santos er den aarlige Regnmængde
derimod 233,1 cm med Maksimum i Jan. Paa
Østskraaningen af Højlandet er Regnmængden
meget stor, men saa snart man kommer V. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
