Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil), Republik i det østlige Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højlandets Rand, træffer man Egne med en
noget ringere Regnmængde og med en mere ell.
mindre udpræget Tørtid, saaledes i Uberabá
172,4 cm aarlig, hvoraf 9,5 cm i Maj—Aug., i
Novo Friburgo 155,2 cm aarlig, hvoraf 9,3 i
Juni—Aug. Temperaturerne er i Højlandet
modererede af Højden. I Uberabá (766 m o. H.) er
Middeltemperaturen 18,7° for Juli, 23,5 for Jan.;
Middelekstremerne er 10° og 33°. Novo
Friburgo (850 m o. H.) har i Middel for Juni 13,6°,
for Jan. 20,3°, Middelekstremerne er 3,8° og
30,2°. Luften er temmelig tør. Fugtigheden er i
Uberabá 62 % i Tørtiden, 78 % i Regntiden.
Enkelte Aar kan Frost indtræde og gør da stor
Skade saavel paa de dyrkede som paa de
vildtvoksende Planter. Rimfrost er derimod ikke
sjælden. Fra de lavere liggende Dele af
Højlandet ved Paraguay og Bifloderne til
Amazonas haves meget faa Oplysninger. I Cuyabá i
Matto grosso er Juni koldest med 23,3° i Middel,
Oktbr varmest med 27,1°, derefter synker Temp.
til Jan. (26,6°), er i Febr 26,8°, hvorefter den
atter synker. Aarets Middelekstremer er 11,0°
og 37,4°. Den gennemsnitlige dgl.
Temperaturvariation er 11,8°, i de tørreste Maaneder stiger
den endog til 15,4°. Skymængden er i Tørtiden
3,3, i Regntiden 6,5. Fugtigheden er i Aug. 63 %,
i Decbr—Febr 86 %. Den aarlige Regnmængde
er 142,5 cm. I Tørtiden, Juni—Aug., falder 2,3
cm. Ved Araguayas øvre Løb fandtes 22,7° i
Middeltemperatur for Juli, 26,2° for September,
24,5° for Januar, 25,5° for Marts. Regntid
og Tørtid er skarpt adskilte. Længere mod
N. er Klimaet hedt og tørt. Det synes,
som om der igennem en Del af det
Indre af B., omtr. ved 10° s. Br., strækker sig
et Bælte med ringe Regnmængde. De sydligste
Stater af B. hører allerede til den subtropiske
Zone. I Pelotas er Middeltemperaturerne for
koldest og varmest Maaned 12,6° og 23,0°.
Middelekstremerne er ÷1,9° og 36,5°.
Regnmængden er 125,5 cm aarlig, temmelig jævnt fordelt
over Aaret. I det Indre er Temp. lavere.
Regnen er ogsaa der ret jævnt fordelt over Aaret,
dog med mest om Sommeren.
Plantevækst.
I den nordlige Del af B. i Ækvators Nærhed
er Regnskov den dominerende
Vegetationsformation. Ø. f. Sammenløbet mellem Rio Negro
og Amazonas er Regnskovsbæltet dog meget
smalt. Flere Steder naar Savannerne mod N.
nær hen til Floden, og ved Santarem naar
Savannerne sydfra til Flodbredden. Mod V.
dækker derimod Regnskoven umaadelige Arealer.
Kun hvor den regnfattige Tid er reduceret til
et Minimum, er Regnskoven uafhængig af
Terrainet. Hvor der findes en Tørtid, begunstiges
Regnskoven af Flodsletternes høje
Grundvandstand, medens den ikke trives paa Bakkerne,
hvor Grundvandet er fjernere fra Overfladen.
Regnskovenes Hovedudbredelse falder derfor i
de store Træk sammen med Amazonas-Slettens.
Den egl. Regnskov (Eté, Guaçu, Mato virgem)
trives dog kun paa Land, som ikke oversvømmes
af Floden. Den taaler ikke Overmaal af Vand.
Bl. de kolossale Træer er Bertholletia excelsa,
som leverer Paranødderne, karakteristisk,
fremdeles Ceiba samauma og Bombax munguba. De
højeste Træer naar 60—70 m og er uforgrenede
indtil Midten. Under dem vokser mindre Træer,
hvoriblandt Kautsjuktræer (Hevea brasiliensis
o. a. Arter af Hevea), Kakaotræer og mange
Palmer. Blandt de højeste af disse er
Urucuri-Palmen (Attalea excelsa), som bliver c. 15 m
høj. Dernæst findes Arter af Phytelephas,
Bactris o. a. Slægter. Skovbunden er fattig paa
Buske og Urter, mest Bregner, Musaceer,
Araceer og Bambus Arter. Lianer findes i stor
Mængde og gør Skoven næsten
uigennemtrængelig. Stammer og Grene er ganske overvoksede
af epifytiske Bregner, Araceer, Orchideer,
Bromeliaceer etc. Ved Rio Negro er Skoven af en
noget fattigere Type og betegnes som Capoes,
et Navn, som ogsaa bruges om Smaaskovene
i Savanne-Egnene. Skoven er mere aaben, af
ringere Højde, fattig paa Lianer, men yderst
rig paa epifytiske Bregner. En af de faa
Palmer (Leopoldinia pulchra) naar kun en Højde
af 5 m. Man har bemærket samme Skovtype
ved andre Floder, som fører sort Vand. Den
Skov, som findes i Flodernes
Oversvømmelsesomraade, kaldes Igapó. Den er lavere end Eté.
Almindelige Træer er Salix Humboldtiana,
Couroupita guianensis, Arter af Inga og Cecropia,
mange Palmer, hvoriblandt Maximiliana regia.
Blandt Urterne er særlig de kæmpemæssige
Scitamineer fremtrædende, saaledes Urania
amazonica med 2,5 m lange Blade, som udgaar
fra en mandshøj, af Bladskederne dannet
Stamme. Lianer og Epifyter er faa. De talrige
Vandhuller og af Strømmen forladte Flodarme
prydes af Vandplanter, hvoriblandt den
bekendte Victoria regia. Langs Randen af det
tørre Land findes ofte store Bestande af
Bambus.
Den høje Østskraaning af det brasilianske
Højland har Regn til alle Aarstider og er
ligesom Amazonas-Sletten rig paa Regnskov. Ved
Kysten findes vegetationsfattig Sandstrand paa
de udsatte Steder og Mangrove i de rolige
Vige. Inden for det af Højvande beskyllede
Omraade breder sig Strandkrat, her kaldet
Restinga, dannet af Kaktusarter og andre xerofile
Buske. Inden for disse findes Regnskoven, hvor
ikke Kulturen har fortrængt den. Den
østbrasilianske Regnskov hører til de pragtfuldeste i
Verden, særlig hvor Højden overstiger 200—300
m. Blandt de talrige Træer kan nævnes
Cæsalpinia echinata, hvoraf faas Pernambuktræ,
Machærium firmum, Bertholletia, Lecythis Ollaria,
Arter af Cecropia, mange Palmer, hvoriblandt
Euterpe oleracea, Astrocaryum Ayri,
Arter af Kokos og Geonoma, træagtige Bregner,
Bambus. Lianer og Epifyter er overmaade
talrige. De højst liggende Skove kaldes Mato
geral. Træerne er her mindre, Bambus, Palmer
og træagtige Bregner danner her tætte
Kratskove. Højlandets Indre er Savanneland. Af
Savannen eller Campos, som den her kaldes,
findes flere Typer. Den trærige Savanne kaldes
Campo serrado, den træfattige Campo vero ell.
Campo limpo. De sidste findes især paa tørre
Bakkerygge. Savannernes Træer er lave med
knudrede Stammer. De taber Bladene og staar
bladløse en kort Tid i Slutningen af Tørtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
