Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - brasiliansk Litteratur - Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil), Republik i det østlige Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes paavirket af Victor Hugo. Nær til disse
Forf. slutter sig Fontoura Xavier, som
dog i fl. Henseender har frigjort sig fra sine fr.
Forbilleder. Hans betydeligste Værk er en
Samling Digte Opalas (1884).
Dekadenten bl. de unge Forf. er
Théophile Dias, hvis Hovedværk, Fanfarras
(1882), er en eneste Hymne til Lidenskaben i
Baudelaire’s Manér.
Positivismen har en ivrig Forkæmper i
Isidoro Martins junior, der har udviklet
sine Ideer i de filos. Digtninge Visões de hoje
(1881), Retalhos (1884), Estilhaços (1885).
Nærmest til ham slutter sig den ogsaa som
Politiker og Journalist bekendte Hugo Leal (d.
1883) med det yndefulde Digt Rosas de Maio
(1878), samt Mucio Teixeira, der navnlig
er kendt som Forf. til Novas ideaes (1880) og
Primas e Vibrações (1882). Af mindre Bet. er
hans Efterligning af Goethe’s »Faust«, Fausto e
Margarida (3. Udg., 1882).
En Særstilling bl. de brasilianske Digtere
indtager Filinto de Almeida, der er
Portugiser af Fødsel og med Forkærlighed vælger
sine Forbilleder fra Camões og Renaissancens
Digtere. Hans betydeligste Værk er
Digtsamlingen Lyrica (1887). (Litt.: Sylvio Romero,
Historia da litteratura brazileira [2 Bd, Rio
1888]; Texeira Bastos, Poetas brazileiros
[Porto 1895]).
(E. G.). Chr. H.
Brasilien (Republica dos estados unidos do
Brazil), (se politisk og fysisk Kort til
»Sydamerika«), Republik i det østlige Sydamerika,
8550000 km2 med 20—25 Mill. Indb. Kysten er
fra Grænsen mod Guayana til Sâo Luiz do
Maranhão flad og sandet. Paa denne Kyst
udmunder Amazon-Floden og Rio Tocantins hver
med en tragtformet Munding. Ø. f. São Luiz
veksler Klippekyst med Klitter. Ved Cabo São
Roque ligger ud for Kysten et Sandstensrev
som Vidne om Landets forhenværende større
Udstrækning mod Ø. Ved Pernambuco og
længere S. paa findes mange Koralrev og Skær.
Omtr. ved 20° s. Br. begynder atter en flad
sandet Kyst med Strandsøer, dog ofte afbrudt af
Strækninger, hvor Klipper træder ud til Kysten,
saaledes ved Rio Janeiro-Bugten. De største
Strandsøer er Lagoa dos Patos, Lagoa
Mirim og Lagoa da Mangueira ved
den sydlige Del af B.’s Kyst. Til B. hører
enkelte smaa Klippeøer ude i Oceanet, nemlig
Fernando Noronha og Rocas under c.
4° s. Br., Trinidad og Martin Vaz under
c. 20° s. Br.
Terrainforhold og Jordbund.
Nordgrænsen af B. mod Guayana og
Venezuela falder til Dels sammen med Vandskellet
mellem Amazon-Floden og de Floder, som løber
mod N. Dette Vandskel dannes af forsk.
Bjergrygge. Mod V. mellem Rio Branco og Orinocos
Tilløb ligger Serra Parima og Serra
Pacaraima. S. f. Rio Brancos øvre Løb
findes endnu nogle lavere Bakkerygge, Serra
Marauaua, Serra Picane, og Serra
Ypripara. S. f. disse begynder
Amazonas-Sletterne. Længere mod Ø. dannes Vandskellet af
Serra da Lua (1500 m), Serra Acarahy,
Serra Tucumuraque og Tumuc
Humac, hvilken sidste bestaar af en Del
uregelmæssig liggende Granitbakker, af hvilke
Timotakem (800 m) er den højeste. Herfra
breder sig mod S. et lavt Bakkeland, som Ø. f.
56° v. L. naar næsten ned til Amazon-Floden.
De Floder, som her løber ned til
Amazon-Floden, er rige paa Vandfald og Strømhvirvler.
Hele dette nordbrasilianske Højland betegnes i
Reglen »brasiliansk Guayana«. S. herfor breder
sig Amazonas-Sletten som en uhyre, næsten
vandret Flade. Den gennemstrømmes af
Amazon-Floden, som med sine talrige store Bifloder
danner en mægtig Vandvej fra Atlanterhavet til
Cordillerernes Østfod. Amazonas-Sletten er
bredest mod V., hvor den strækker sig fra lidt N.
f. Ækvator til c. 10′ s. Br. De Bifloder, som her
strømmer til Amazon-Floden, er derfor sejlbare
paa meget lange Strækninger. Fra N. kommer
Rio Putumayo, Rio Yapurá og Rio Negro. Fra
S. kommer Rio Juruá, Rio Purus og Rio
Madeira. Længere mod Ø. indsnævres Sletten til
ringe Bredde, og de Bifloder, som her
strømmer til Amazon-Floden, er kun sejlbare paa
korte Strækninger i det nedre Løb, idet de alle
danner Vandfald, hvor de forlader Højlandet.
Ogsaa de øvre Løb af disse Bifloder er rige paa
Strømhvirvler og Vandfald. De vigtigste af
Bifloderne er Rio Jamunda, Rio Trombetas, Rio
Parú og Rio Jary fra N., Rio Tapajóz og Rio
Xingú fra S. Om Oprindelsen til Amazonas-Sletten
vides kun lidet. Ved Slettens Rande har man fl.
St. fundet Granit, som overlejres af palæozoiske
Sedimenter fra Silur-, Devon- og Kulperioden.
Ved Eréré Ø. f. Obidos findes Sandsten,
som synes at høre til Kridtformationen.
Tertiær findes mange Steder. Det øverste
Jordlag paa Sletten er moderne Flodaflejringer.
Amazonas-Sletten har saaledes i palæozoisk Tid
været en Bugt, som senere synes at være blevet
Fastland, men atter i Kridttiden Hav. Dette er
senere blevet fyldt op af Flodernes Sedimenter.
S. f. Amazonas-Sletten følger det
brasilianske Højland, et Bakkeland, hvis Højde mod
Ø. gennemgaaende er 500—800 m, mod V. kun
200—300 m. Jordbundens underste Lag er
foldede Lag af Gnejs, Glimmerskifer og
Kloritskifer med Massiver af Granit. Disse Foldekæder
var allerede i archaisk Tid nederoderet til
Peneplan, og oven paa dem aflejredes vandret
palæozoiske og mesozoiske Havsedimenter.
Siden Tertiærtiden har der været Land, og det
rindende Vand har udskaaret det Virvar af
Dale, som ganske har borttaget Karakteren af
Slette fra Landet. Over store Strækninger har
Erosionen borttaget de mesozoiske og
palæozoiske Sedimenter, saaledes at Grundfjeldet træder
frem. Dette gælder særlig i den østlige, højest
liggende Del af Landet. Grundfjeldet er rigt
paa Guld. Mod Ø. falder Højlandet ned mod
Kysten i fl. Terrasser, hvis Rande fra Østsiden
ser ud som Bjergkæder. Terrasserne skraaner
jævnt nedad mod V. I Staten Bahia findes langs
Kysten lavt Land, hvorfra den lave Kystserra
fører op til den anden Terrasse. V. f. denne
hæver sig Serra do Espinhaço (Caraça c. 1955
m, Itaanbé: 1823 m), som danner Vandskellet
mellem Kystfloderne og Rio São Francisco. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
