Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandbyld kaldes en, hos Hesten og Kvæget optrædende Saarinfektion - Brandbæger, se Senecio. - Brandbælte ell. Brandlinie kaldes i Skovbruget de stribeformede Arealer - Branddirektør - Branddugsvampe (Perisporiaceæ), en Fam. af Kernesvampenes (Pyrenomycetinæ) Gruppe - Branddøre kaldes Saadanne Døre, der tjener til at besværliggøre en Ilds Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benvæv ell. Seneskeder og Ledkapsler, hvis
Hulheder derved aabnes og bliver Sædet for
langvarige og ødelæggende, undertiden
livsfarlige Forbulninger. Behandlingen gaar ud paa
at understøtte Organismen i dens Bestræbelser
paa at begrænse Branden og skille sig af med
de døde Væv; man anlægger derfor
fugtigvarme, desinficerende Omslag, og kun ved de
nævnte Komplikationer foretager man større
kirurgiske Indgreb.
G. S.
Brandbæger, se Senecio.
Brandbælte ell. Brandlinie kaldes i
Skovbruget de stribeformede Arealer, som
lægges uden om ell. igennem Naaletræafdelinger
for at hindre en Ildløs fra at angribe
Bevoksningen ell. brede sig over den hele. B. skal
derfor være saa brede, at Ilden ikke let
springer over dem, og lægges saaledes, at den
farligste Vindretning træffer dem paa skraa.
Oftest holdes B. ubevoksede ved Pløjning om
Sommeren; undertiden dyrkes de med ikke
brandfarlige Agerbrugsplanter; undtagelsesvis,
og da især inde i Bevoksningen, tilkultiverer
man dem med et ell. andet Løvtræ. Bredden
kan veksle noget efter Terrainets Fald i
Forhold til Vindretningen; man vil dog sjælden
have Grund til at gaa under 12 ell. over 30 m.
— B. er mest nødvendige, hvor Skoven er
omgivet af Lynghede, og især da, naar Jernbaner
ell. stærkt befærdede Veje gaar nær forbi. Inde
i Skoven bliver de desto nødvendigere, jo større
den enkelte Afdeling er. I mange Tilfælde kan
Vejene lægges ad B.
C. V. P.
Branddirektør. Ved Frd. 26. Marts 1800
bestemtes det, at der i hvert Amt skulde ansættes
en af Kongen udnævnt B. med den dobbelte
Opgave at fungere som Brandpoliti paa Landet og at
være den stedlige Repræsentant for den 1792
som Statsinstitution organiserede
Brandforsikring for Landbygninger. Senere overdroges det
ogsaa B. at foretage Opmaaling af Bygninger
paa Landet til Bygningsafgift. B. var saaledes
opr. en kgl., med Øvrighedsmyndighed udrustet
Embedsmand, men siden Midten af forrige
Aarh. omdannedes Stillingen efterhaanden
fuldstændigt. Den kgl. Udnævnelse afløstes 1851 af
Konstitution ved Justitsministeriet,
Politifunktionerne bortfaldt 1864, og efter at
Landbygningernes Brandforsikring i H. t. L. 23. Apr. 1870
var omdannet til et privat Forsikringsselskab,
blev B. endelig en Funktionær i dette Selskabs
Tjeneste. Af sine Forretninger for Staten
bevarede han kun, hvad der stod i Forbindelse med
Bygningsafgiften, men nu er ogsaa dette ved
Bygningsafgiftens Bortfald ophørt. De B.
paahvilende Forretninger bestaar for Tiden
navnlig i at modtage Indtegning af Forsikringer,
foranstalte Brandtaksationer og Vurderinger af
Brandskade og føre Tilsyn med de forsikrede
Bygninger. Ogsaa under Købstædernes
Brandforsikring er der ansat B., men Stillingerne
som saadanne blev først oprettede 1870, efter
at det var bestemt, at Forsikringen skulde
omdannes til et privat Selskab. Saa længe den var
en ren Statsinstitution, besørgedes de
tilsvarende Forretninger af Byskriverne. B. i
Købstæderne oppebærer ogsaa Brandkontingentet,
hvor dette ikke iflg. Overenskomst med
Byraadet erlægges til Kæmneren. Paa Landet
opkræves det derimod altid igennem Amtstuen.
P. J. J.
Branddugsvampe (Perisporiaceæ), en Fam.
af Kernesvampenes (Pyrenomycetinæ) Gruppe,
der er ejendommelig ved sit sorte, sodlignende
Mycelium, der udvikles paa Overfladen af
Blade o. a. Plantedele, uden dog at trænge ind
i disse; B. er Raadsvampe, der lever i og af
den af Bladlus- og Skjoldlus-Ekskrementer
dannede »Honningdug«; de er forsynede med
mørkfarvede Knopceller af forsk. Slags, udviklede
i rigelig Mængde, medens de kugle- ell.
kølleformede Sporehuse (Peritecier) er sjældne.
Almindelig B. (Capnodium salicinum ell.
Fumago vagans) findes alm. udbredt paa mange
forsk. Planter paa Steder og i Aar, hvor
Bladlusangreb er hyppige, bl. a. paa Humle,
Hestebønne, Frø-Runkelroer, Blomme, Lind, Pil, Eg
o. m. fl.
F. K. R.
Branddøre kaldes saadanne Døre, der ved
Indsætning i Døraabninger tjener til at
forhindre ell. i alt Fald besværliggøre en Ilds
Udbredelse fra det Lokale, hvori den
raser, til tilstødende Lokaler og
vel hyppigst til Bygningens
Trappehuse. Af en B. maa forlanges, at
den, slutter tæt i sin Fals, og at
den ikke taber sin Form under den
ensidige Varmepaavirkning; af
denne Grund finder de i tidligere
Tid alm. Pladejernsdøre ikke
mere Anvendelse, da de krummer
og folder sig under Ildens
Paavirkning.
Som B. benyttes nu jernbeklædte
Trædøre, der dog maa være konstruerede
saaledes, at de holder sammen i deres Form, selv
naar Træet — som det maa forventes — er
forkullet. Disse Døre, som trods deres
Klodsethed endnu finder udbredt Anvendelse, vil dog
sandsynligvis fortrænges af de saakaldte
Jernasbestdøre, af hvilke der i det sidste Tiaar
er fremkommet mange forsk. Modeller, til hvis
Hovedtræk hører, at de udføres som Kassedøre,
og at Asbesten indgaar som Isolationsled i dem.
De er forholdsvis lette, generer derfor ikke
Færdslen igennem dem, og deres Overflade kan
 |
| Fig. 1 a. |
|
| Fig. 1 b. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
