Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brand, Henry William Bouverie, eng. Politiker (1814-92) - Brandalarm, se Brandtelegraf. - Brandalarmering - Brandanus, irsk Abbed, der levede i Beg. af 6. Aarh. - Brandassurance, se Brandforsikring. - Brandassuranceretten var i det 18. Aarh. Navnet paa en speciel Domstol - Brandblære, se Blæreudslæt. - Brandbombe, se Brandprojektiler. - Brandbrev ell. Brandstødbrev kaldtes Tilladelser til at indsamle Almisse som af Øvrigheden meddeltes Brandlidte - Brandbu, Herred i Kristians Amt - Brandbyld (Anthrax; Carbunculus) er en særlig Form for Byld (Furunkel) - Brandbyld kaldes en, hos Hesten og Kvæget optrædende Saarinfektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil sin Død med stor Dygtighed. 1865—69 førte
han heldige Krige imod Basuto’erne. 1871 fik
han Opfordring til at lade sig vælge til
Præsident ogsaa i Transvaal, men afslog det, fordi
det nærmest sigtede til et Fællesskab med
England, medens han selv 1876 søgte at faa et
Forbund i Stand mellem de sydafrikanske
Lande. Han overholdt streng Neutralitet under
Transvaals Kamp imod det eng. Herredømme
og medvirkede 1881 som Mægler til
Fredslutningen.
E. E.
Brandalarm, se Brandtelegraf.
Brandalarmering sker for at tilkalde
Brandvæsenets Hjælp, naar Ild er udbrudt.
Alarmeringen foretages ved Brandraab,
Klokkeringning, Tromme-, Horn- ell. Pibesignal,
Dampfløjte, i større Byer ved Benyttelse af de
offentlige ell. private Brandalarmer (se
Brandtelegraf) ell. Telefoner. I Danmark er det
i Brandanordningerne gjort til Pligt for enhver,
hos hvem Ild opkommer, ell. som bliver den
var, at gøre Anmeldelse derom, i
Landdistrikterne for Brandfogeden og Sognefogeden, i
Købstæderne for Brandinspektøren og
Politimesteren, paa Frederiksberg og i Kbhvn paa
nærmeste Brandstation ell. Brandalarm.
E. L.
Brandanus, irsk Abbed, der levede i Beg.
af 6. Aarh. En Legende fortæller, at han drog
ud paa Havet i vestlig Retning for at finde
Paradiset; i 3 Aar flakkede han om og saa en
Mængde vidunderlige Ting; han kom saaledes
baade til det Sted, hvor de fordømte Aander
opholder sig, og til de Saliges Boliger. Om dette
Sagn blev der, rimeligvis i 9. Aarh., skrevet et
lat. Digt Navigatio Sancti Brandani; omkr. 1120
blev det oversat paa Fransk, og der er senere
fremkommet talrige Oversættelser i andre
Sprog. Legenden vakte Interesse overalt, man
fæstede fuldstændig Lid til dens mærkelige
Beretninger og mente, at den hemmelighedsfulde
Ø med de Saliges Boliger maatte være en af
de kanariske Øer. Det er utvivlsomt, at
Brandanuslegenden med dens baade drømmende og
dristige Mysticisme er af keltisk Oprindelse,
men den har optaget i sig forsk. Elementer af
den kristelige Mytologi. (Litt.: G.
Schirmer, »Zur B.-Legende« [Leipzig 1888];
Wahlund, »Brendans Meerfahrt« [Upsala 1900]).
Kr. N.
Brandassurance [-↱raŋsə], se
Brandforsikring.
Brandassuranceretten [-↱raŋsə-] var i det
18. Aarh. Navnet paa en speciel Domstol, der
var knyttet til Brandforsikringskassen i Kbhvn.
Retten, der ophævedes 1771, beklædtes af
Kassens Direktører og 2 Magistratspersoner m. fl.
og havde bl. a. dømmende Myndighed i Sager
ang. Brandforsikring, under Appel til
Højesteret.
K. Hch.
Brandblære, se Blæreudslæt.
Brandbombe, se Brandprojektiler.
Brandbrev ell. Brandstødbrev kaldtes
i ældre Tid de Tilladelser til at indsamle
Almisse, som af Øvrigheden meddeltes Brandlidte.
Endnu i 18. og første Halvdel af 19. Aarh. var
den Slags Tilladelser hyppige, men de er nu
som Følge af Brandforsikringsvæsenets
Udvikling gaaet af Brug.
P. J. J.
Brandbu, Herred i Kristians Amt,
Hadeland og Land Sorenskriveri, 471 km2 med 4952
Indb. (1910), svarer til B. Præstegæld med B.
og Tingelstad Sogne. Herredet ligger omkr. den
midterste Del af Randsfjorden, det er væsentlig
et Skovdistrikt, men der er ogsaa en Del
veldyrket Jord omkr. Røikenviken og ved B. Kirke.
Paa Vestsiden af Fjorden er der kun lidet
dyrket Mark. Gjövik-Banen passerer gennem
Herredet. Fra B.-Kampen (514 m) haves
glimrende Udsigt. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug og Skovdrift. Der findes en Del Savværker,
Møller og Frørenserier samt Mejerier. Antagen
Indtægt (1910) 982710 Kr, Formue 7615000 Kr.
M. H.
Brandbyld (Anthrax; Carbunculus) er en
særlig Form for Byld (Furunkel); B. adskiller
sig dog navnlig fra Furunkelen ved en større
Udbredning af Sygdommen. Derved kommer
den Bortdøen (Gangræn, Brand, Koldbrand) af
Huden, der ledsager enhver Byld, til at træde
særlig stærkt i Forgrunden, derfor Navnet B.
Sygdommen skyldes Infektion af Hudens
Kirtler, ligesom Tilfældet er med den alm. Byld;
men medens denne kun viser Infektion af en
enkelt ell. et Par Kirtler, saa er Infektionen
ved B. udbredt over en hel Gruppe saadanne.
Naar derfor Materien udvikler sig, sker der
Gennembrud for den paa fl. Steder, medens
den alm. Byld kun bryder igennem et enkelt
Sted. P. Gr. a. denne større Udbredelse kan B.
være en temmelig smertefuld Lidelse, og en,
som paavirker Patienten i temmelig høj Grad.
Ved Forsømmelse og hos ældre Folk kan
Lidelsen blive meget alvorlig; men under
passende Behandling taber de alvorlige Tilfælde
sig som oftest, uden at nogen Fare for Livet
opstaar. Behandlingen bestaar dels i Omslag,
dels i Indsnit, foretagne paa et tidligt Stadium
af Sygdommen.
E. A. T.
Brandbyld kaldes en, hos Hesten
(Kodebrandbyld, Mukbrandbyld) og Kvæget
(Klovebrandbyld) optrædende Saarinfektion,
som ytrer sig ved brandig Bortdøen
(Koldbrand, Nekrose) af et større ell. mindre Parti
af Huden og de underliggende Væv. Ved en
Betændelsesproces (demarkerende Betændelse) vil
det døde Væv i Løbet af nogen Tid løsnes og
udskilles i et samlet Stykke (Ægten,
Sekvesteret) og erstattes af fremvoksende Bindevæv
(Granulationsdannelse). Den egl. Aarsag til
Lidelsen er en bestemt Bakterieform
(Nekrosebacillen [Bang]), som trænger ind gennem
tilfældig opstaaede Saar og Revner i Huden
paa Koden (hos Hesten) og i Klovespalten (hos
Kvæget). Ved sin Vækst i de dyriske Væv giver
Nekrosebacillen, ligesom saa mange andre
(patogene) Bakterier, Anledning til Dannelsen af
forsk. Giftstoffer (Toksiner), som virker
dræbende paa Vævscellerne. Brandens Udstrækning
betinges derfor i det enkelte Tilfælde dels af
de indtrængte Bakteriers Giftighed
(Virulens), dels af de inficerede Vævs og hele
Organismens Modstandsevne. Medens Processen
saaledes som oftest indskrænker sig til Huden
og det underliggende (subkutane) Bindevæv, ser
man paa den anden Side jævnlig, at Branden
strækker sig i Dybden og angriber Brusk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
