Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bramstrup, Hovedgaard i Aasum Herred S. f. Odense - Braila, Jættekvinde, se Halvdan Branefostre. - Branca, Ascanio, ital. Politiker (1840-1903) - Brancaccio, Carlo. ital. Maler, (1861- ) - Brancas Maskine, se Dampmaskine. - Branche (fr.), Gren, Afdeling, Fag (af en Videnskab, en Forretning o. s. v.). - Branchider, en gr. Slægt, der nedledte sin Herkomst fra den berømte Spaamand Branchos - Branchier, se Gæller. - Branchiopoda, Branchipus, se Bladfødder. - Branchiostoma, se Lancetfisk. - Branchit, d. s. s. Hartit. - Branchos, se Branchider. - Brand, oldnordisk og gammeldansk Ord for et langt, tyndt Træstykke, særlig brugt om Prydelser paa Huse og Skibe. - 1) Husbrand, fastgjort paa Gavlspidsen, hvor Vindskederne mødes - 2) Skibsbrand, udskaarne Opstandere, som i Sagatiden og den nærmest flg. smykkede de nordiske Skibes For- og Agterstavn - Brand. I Jægersproget siger man om Fuglevildtet, at det »brænder sammen« *c: gaar i Forraadnelse - Brand, nordisk Mandsnavn - Brand, By i Kongeriget Sachsen - Brand, Planters, se Brandsvampe. - Brand, en Tysker, der angives som Fosforets Opdager (1669) - Brand, Henry William Bouverie, eng. Politiker (1814-92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Walkendorf til Glorup; i Beg. af 18. Aarh. kom den
atter til Brockenhuus’erne, senere til Ahlefeldt.
Paa B. boede Dronning Anna Sofie de første
Maaneder (Oktbr—Decbr 1730) efter Frederik
IV’s Død (i Odense).
B. L.
Brana, Jættekvinde, se Halvdan
Branefostre.
Branca [↱braŋka], Ascanio, ital. Politiker
(1840—1903), var Deputeret siden 1870 og
1877—85 Generalsekretær for Handelsministeriet
samt 1887 en af Underhandlerne med Frankrig
om en Handelspagt. Febr 1891—Maj 1892 var
han Minister for de offentlige Arbejder og Marts
1896—Juni 1898 Finansminister under Rudini;
endelig Juni 1900—Febr 1901 Arbejdsminister
under Sonnino.
E. E.
Brancaccio [braŋ↱kat.∫o], Carlo. ital.
Maler, f. 1861 i Neapel, en talentfuld
Landskabsmaler, der har skildret særlig sin Fødeegns
Natur i solrige Billeder; af disse anføres her
»Søstykke fra Capri« (1888), »Piazza del
Carmine i Neapel« (1889), »Neapel-Golfen« og
»Strada d’Amalfi« (1897, købt af den ital. Konge).
Brancas Maskine [↱braŋkas-], se
Dampmaskine.
Branche [da. ↱braŋsjə, fr. brã.∫] (fr.), Gren,
Afdeling, Fag (af en Videnskab, en Forretning
o. s. v.).
Branchider [braŋ↱ki.ðər], en gr. Slægt, der
nedledte sin Herkomst fra den berømte
Spaamand Branchos, og i hvilken et anset
Apolloorakel i Didyma (i Milet’s Nærhed) gik i
Arv. Ved Xerxes’ Fremrykning overlod B. ham
Tempelskattene; efter Krigens Slutning søgte de
af Frygt for Grækernes Hævn Tilflugt hos ham
og blev overflyttede til Baktrien. Her skal
senere Alexander den Store have straffet Slægten
for Forfædrenes Forræderi.
K. H.
Branchier [↱braŋ´kiər], se Gæller.
Branchiopoda [braŋki↱o´-], Branchipus, se
Bladfødder.
Branchiostoma [braŋ↱kio-], se Lancetfisk.
Branchit [braŋ↱kit], d. s. s. Hartit.
Branchos [↱braŋкås], se Branchider.
Brand, oldnordisk og gammeldansk Ord for
et langt, tyndt Træstykke, særlig brugt om
Prydelser paa Huse og Skibe.
1) Husbrand, fastgjort paa Gavlspidsen,
hvor Vindskederne mødes, og ragende op over
Mønningen. Ved Oldtidens Slutning var B. ofte
formede som et Dyrehoved; endnu i
Middelalderen har de sikkert været alm. her i
Norden, og de nævnes i Folkeviserne (»Jomfruens
Burebrand«). Gl. norske Bøndergaarde er den
Dag i Dag ofte smykkede med B.; i Sverige og
Danmark er de derimod sjældnere. Dog
forekommer de paa Bulvægsgaardene i
Nordøstslesvig, paa Lolland og i stort Tal paa Bornholm,
hvor de findes ikke blot paa Bøndergaarde, men
ogsaa paa Kirker. I de samme Landsdele lever
Ordet endnu i Dialekterne; paa Sønderjysk
hedder de med en Pleonasme Brandstang. De
danske B. er sædvanligt formede som en lang,
firkantet profileret Stang; stundom ender de i en
smedet Vindfløj, og vore Fløjstænger er
utvivlsomt Ætlinger af B. (Litt.: R. Mejborg,
»Om Bygningsskikke i Slesvig«, 1891).
2) Skibsbrand, udskaarne (ofte
forgyldte) Opstandere, som i Sagatiden og den
nærmest flg. Tid smykkede de nordiske Skibes For-
og Agterstavn. De dannedes af Kølens og
Rælingsplankernes Ender og kronedes af
Dyrehoveder, Figurer ell. Ornamenter, saaledes som
det f. Eks. er afbildet paa Bayeuxtapetet. (Se
Valtyr Gudmundsson: »Privatboligen paa
Island i Sagatiden« [1889]).
C. A. J.
Brand. I Jægersproget siger man om
Fuglevildtet, at det »brænder sammen« ɔ: gaar
i Forraadnelse, hvilket navnlig let sker paa en
varm Sommerdag, naar Vildtet er vaadt og
klumpes sammen i Tasken ell. hengemmes et
Sted, hvor det ikke er udsat for Lufttræk.
S. F.
Brand, nordisk Mandsnavn. »B.« er hos den
got. Folkestamme et digterisk Navn paa Sværd
(saaledes Folkeviserne »den brune B.«) og er
anvendt i en Række sammensatte Navne paa
Tysk (Hildebrand o. s. v.); Nordisk har kun
fastholdt faa af Sammensætningerne (Gudbrand),
men bruger i St herfor det enkelte B. (nu vist
uddødt).
A. O.
Brand [brant], By i Kongeriget Sachsen, 6
km SV. f. Freiberg, 474 m o. H., Knudepunkt
paa Jernbanen
Berthelsdorf—Grosshartmannsdorf, har (1910) 3180 Indb., Fabrikation af
Møbler, Cigarer og Trikotage og nogen
Bjergværksdrift (Sølvgruben »Himmelsfürst« ved
Erbisdorf).
G. Ht.
Brand, Planters, se Brandsvampe.
Brand [brant], en Tysker, der angives som
Fosforets Opdager (1669), skal iflg. Oplysninger, der
skyldes Leibnitz, først have været Soldat,
giftede sig senere Formue til, men forødte denne
ved alkemistiske Forsøg, egl. ikke for at søge
de Vises Sten, men for at finde Midler til at
forædle enkelte Metaller. Han opdagede
Fosforet, da han efter andres Angivelse af Urin
vilde fremstille en Vædske, som skulde
omdanne Sølv til Guld, men hemmeligholdt sin
Fremstillingsmaade.
(O. C.). R. K.
Brand [bränd], Henry William
Bouverie, eng. Politiker (1814—92), yngre Søn af
Lord Dacre. B. var først Privatsekretær hos
Minister Sir George Grey og valgtes 1852—68
som liberalt Medlem til Underhuset for Byen
Lewes og 1868—84 for Cambridgeshire; han
blev 1855—58 Skatkammerlord og 1859—66
parlamentarisk Skatkammersekretær (ministeriel
»Indpisker«). 1872—84 var han Underhusets
Formand under de skiftende Ministerier,
enstemmig genvalgt (viste særlig stor Kraft over
for de irske Medlemmers Obstruktion Febr.
1881) og blev derefter ophøjet til Peer som Lord
Hampden.
E. E.
Brand [holl. brɑnd, eng. bränd], Jan
Hendrik, Præsident i Oranje-Fristaten, f. 6.
Decbr 1823 i Kapstaden, d. 14. Juli 1888 smst.
Hans Fader blev 1854 Formand i Kapstatens
første lovgivende Forsamling. B. selv studerede
først i Leyden, hvor han 1845 tog jur.
Doktorgrad, og derefter i London, hvor han 1849 blev
Sagfører; han vendte derefter tilbage til sin
Fødeby, hvor han var Sagfører og 1858 blev
Prof. ved det sydafrikanske Kollegium, indtil
han 1863 valgtes til Præsident i
Oranje-Fristaten; han genvalgtes 4 Gange og styrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
