Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 827 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Branddøre kaldes Saadanne Døre, der tjener til at besværliggøre en Ilds Udbredelse - Brande (gl Form: Brønyld, Brunld), Sogneby i Midten af Nørrejylland (Nørvang - Herred, Vejle Amt) - Brandeis (tschekk. Brandys nad Labem), By i Böhmen, Distrikt Karolinenthal - Brandel, Robert, sv. Pædagog og Præst, (1864- ) - Brandelius, Bengt Johan Gustaf, sv. Maler, (1833- ) - Brandenborger, se Chrysanthemum. - Brandenburg, Prov. i Kongeriget Preussen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tildannes saaledes, at Døren faar et tiltalende
Udseende.

I Fig. 1 og 2 er fremstillet Prøver af disse
to Dørkonstruktioner. Fig. 1 viser en
jernbeklædt Trædør, fremstillet af Firmaet Mather
& Platt, London, og anvendt meget i
England. Den bestaar af 3 Lag Brædder, de
to Lag med vandrette Samlinger, det
midterste med lodrette, og
Pladebeklædningen bestaar af
sammenfalsede Plader; de fremstilles
baade som Hængselsdøre og som
Skydedøre og er baade tunge og
uhandelige.

Fig. 2 viser en tysk Dør, fremstillet af
König, Kücken & Co. i Berlin; den er let
og meget stiv. Den har fundet Indgang
i Kjøbenhavn og er
blevet underkastet en Brandprøve ved den
derværende Statsprøveanstalt med det Resultat,
at den, trods en Varmedifference af c. 1000° C.
paa dens to Sider, kun kastede sig 4—5 cm
foroven og forneden paa Laasesiden og gik
tilbage til sin opr. Form efter Prøvens
Afslutning, hvorhos den saa kunde aabnes og lukkes
uden Vanskelighed. Den bestaar af en Kasse af
Jernplader med en indvendig Afstivning af
buklede Plader og med et Asbestlag paa
begge Sider, og Luftlaget i Dørens Indre danner
en yderligere Isolation.

En anden tysk Jernasbestdør, der ligeledes
er indført her i Landet, har Kassen, hvis mod
Ilden vendende Side er en perforeret Plade,
fyldt med Asbestskifer ɔ: Asbestpap
underkastet et stort Tryk; den yder ligeledes god
Beskyttelse.

I den senere Tid har et Par danske
Fabrikker kastet sig over Fremstillingen af
Jernasbestdøre og, efter de foretagne Brandprøver at
dømme, med et godt Resultat. Den ene Dør er
en Varietet af König-Kücken-Døren, kun er den
fyldt med gennemimprægneret Træ; den viste
sig ved Prøven at isolere saa godt, at den paa
den fra Ilden vendende Side kunde berøres
med Papir, uden at dette forkulledes. (Litt.:
J. Hoch, »Feuerschutztüren« [Wien 1908];
British Fire Prevention Committee har i sine
Red books givet adskillige Meddelelser om
Prøver med forsk. Konstruktioner af B.).
E. L.

Fig. 2 a.

Fig. 2 b.

Brande (gl Form: Brønyld, Brunld),
Sogneby i Midten af Nørrejylland (Nørvang
Herred, Vejle Amt), c. 38 km NV. f. Vejle,
har Kirke, Skole, Missionshus, Forsamlingshus,
Sparekasse (1873), Markedsplads, Andelsmejeri,
Købmandsforretninger o. fl. industrielle Anlæg
m. m.; 1. Febr 1911 havde den 87 Gaarde og
Huse og 658 Indb. (1906: 491); i Byen en 1895
rejst Mindesten for Oberst Dalgas.
H. W.

Brandeis [↱branda^is] (tschekk. Brandys
nad Labem), By i Böhmen, Distrikt
Karolinenthal, ligger i en frugtbar Slette ved venstre
Bred af Elben, har c. 4200 tschekkiske Indb.,
Handel, Mølledrift og Ølbryggeri, og et
gammelt kejserligt Slot. I Trediveaarskrigen blev
den besat af de Svenske 1639.
G. Ht.

Brandel, Robert, sv. Pædagog og Præst,
f. 17. Juni 1864. B. blev Dr. phil. 1894 og 1899
Forstander for Krafftska skolan i Sthlm. Han
gjorde sig herved kendt som en stor
Ungdomsven, og han uddannede i Skolen et udmærket
Musikkorps, Forbilledet for de Musikkorps, som
nu findes ved næsten alle sthlm’ske Skoler. Med
sine »Kraffter« har B. gjort talrige Rejser,
ogsaa til Danmark, hvor han blev saa begejstret
for de frivillige Drengeforbund, at han i
Sverige søgte at indføre noget lgn. Han staar nu
som en af Lederne i Sveriges Scoutbevægelse
og i Ungdomsforbundet »Unga hjälpare«, som
opdrager forladte Børn til Landbrugere. 1908
blev B. Andenpræst ved Storkyrkan i Sthlm.
A. M. D.

Brandelius, Bengt Johan Gustaf, sv.
Maler, f. 1833 i Fredsberg Sogn, Vestergötland,
d. i Sköfde 1884. Efter at have taget
Studentereksamen gik han Militærvejen; hans heldige
Smaaforsøg paa Kunstens Omraade skaffede
ham imidlertid en Rejseunderstøttelse; 1857—59
malede han i Düsseldorf under d’Uncker, og
hjemkommen delte han sin Tilværelse mellem
Militærliv (Løjtnant 1861) og
Kunstnervirksomhed. Efter et Studieophold i Paris 1861—62,
hvor han flittig studerede Rosa Bonheur og
Troyon, var hans Kunst naaet til Modenhed:
en altid frisk og fornøjelig Kunst, hvor
Husdyrverdenen spiller en fremtrædende Rolle i et
sv. Landskabs hyggelige Omgivelser, og hvor
et godmodigt Lune og en dygtig Karakteristik
af de enkelte Dyretyper raader. Allerede
Titlerne paa fl. af Billederne antyder disses
Karakter: »Han blir Husar med Tiden«, »En liber
studiosus« o. s. fr. Til hans kendteste Arbejder
hører »Ved Ledet« (1864), Børn, der aabner
Ledet for Herskabsvognen, »Første Lektion i
Ridning« (1866), »Ved Kilden« (1868).
A. Hk.

Brandenborger, se Chrysanthemum.

Brandenburg, Prov. i Kongeriget Preussen,
lbestaar væsentlig af det preuss. Monarkis
Stamland, Markgrevskabet B., nemlig Landskaberne
Mittelmark, Ukermark og Priegnitz, mellem
Elben og Oder, og største Delen af Neumark, Ø. f.
Oder, hvortil kommer Nieder-Lausitz (der
tidligere hørte til Kongeriget Sachsen) samt
mindre Dele af Schlesien, Posen m. m.; B. grænser
mod Ø. til Prov. Vestpreussen, Posen og
Schlesien, mod S. til Prov. Schlesien og Sachsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>