Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Karl, Hertug af, kaldet Connétablen af B. - 2) Karl, kaldet Kardinalen af B., (1523-1590) - 3) Ludvig Henrik, Hertug af B., og Ludvig Henrik Josef, Hertug af B. og Prins af Condé se Condé. - Bourbon, Ludvig Marie af, sp. Prins og Kardinal (1777-1823) - Bourbon-Lancy, kaldet Bellevue-les-Bains, By i det østlige Frankrig, Dept. Saone-et-Loire - Bourbon-l'Archambault, under Revolutionen Bourges-les-Bains, By i Mellemfrankrig, Dept Allier - Bourbonnais , tidligere Prov. i Mellemfrankrig med Moulins til Hovedstad - Bourbonne-les-Bains, By og Badested i det nordøstlige i Frankrig, Dept Haut-Marne - Bourbon-Te, de tørrede Blade af en paa Maskarenerne voksende Orkidé, Angræcum fragans - Bourbon-Vendée, se La Roche sur Yon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slagene ved Agnadello og Marignano 1515. B. var
ogsaa en dygtig Hærfører og en energisk
Politiker, men tillige en stor Intrigant; han
ombyttede sit Huses gl. Motto: espérance med:
omnis spes in ferro est (alt mit Haab staar til
Sværdet). Hans mægtige Stilling som den
eneste store Lensherre i Frankrig maatte
nødvendigvis bringe ham i et vanskeligt Forhold til
Kronen, og da han 1521 mistede sin Hustru,
gjorde Kongen Krav paa fl. af de Besiddelser,
som hun havde bragt sin Ægtefælle; det hedder
sig ogsaa, at denne fornærmede Kongens Moder
Louise af Savoyen ved at afvise hendes Haand.
B. sluttede da 1523 et hemmeligt Forbund med
Kejser Karl V og Henrik VIII af England, der
laa i Krig med Frants I; han skulde ægte Karl’s
Søster Eleonore af Portugal og rejse
Oprørsfanen i selve Frankrig, medens samtidig
Fjenderne udefra skulde gøre Indfald. Frants I blev
dog fuldstændig underrettet om det hele og søgte
først ved en Sammenkomst at holde B. tilbage;
da det ikke lykkedes, blev hans Venner ved
Hoffet fængslede, og selv flygtede B. ud af
Landet. Saaledes faldt Planen om et Oprør
ganske til Jorden; men Karl V satte saa megen
Pris paa B.’s Feltherreevner, at han satte ham
i Spidsen for sin Hær; han kæmpede mod sine
Landsmænd i Slaget ved Gatinara ved Sesia
(30. Apr. 1524), hvor Bayard faldt, og førte
siden, Juni 1524, den sp. Hær ind i
Frankrig, hvor han forgæves belejrede Marseille;
endelig sejrede han i Slaget ved Pavia (24.
Febr 1525). Dog fik han ved Madrid-Freden
ikke sine Godser tilbage, og Kejserens Søster
Eleonore ægtede Frants I i St f. B. Ved
Udbrudet af den ny Krig blev han dog atter stillet
i Spidsen for de kejserlige Tropper; 24. Juli 1526
erobrede han Milanos Citadel, og Febr 1527 førte
han Hæren imod Rom for at straffe Paven
og ved Plyndring af Byen skaffe Soldaterne
Sold. 5. Maj stod Hæren uden for Rom, den
6. begyndte Stormen, og B. selv var bl. de
første, der besteg Murene, men blev straks
dræbt af en Bøssekugle. Rom blev dog erobret,
og da Hæren to Maaneder senere drog bort,
førte den B.’s Lig til Gaeta, hvor det
jordfæstedes.
2) Karl, kaldet Kardinalen af B., en
Søn af Karl af Vendôme, f. 22. Decbr 1523, d.
9. Maj 1590, var ivrig Katolik og blev Kardinal
og Ærkebiskop af Rouen. Da Henrik III var
blevet myrdet (2. Aug. 1589), blev B. af
Guisernes Parti udraabt til Konge for at undgaa hans
Brodersøn, Henrik IV; men han var selv i
Fangenskab hos Nevøen og fik aldrig noget at
sige, gl og svag, som han var.
3) Ludvig Henrik, Hertug af B., og
Ludvig Henrik Josef, Hertug af B. og
Prins af Condé se Condé.
Kr. E.
Bourbon [bur↱bǡ, da. -↱båŋ], Ludvig Marie
af, sp. Prins og Kardinal (1777—1823), Søn af
Kong Karl III’s yngste Broder Ludvig, blev
allerede 1799 Ærkebiskop i Sevilla og næste
Aar i Toledo, samt Kardinal, hvorhos han fik Lov
at beholde Indtægterne ogsaa for det førstnævnte
Stift, maaske det rigeste i hele Verden. Han
underkastede sig vel 1808 den ny Konge Josef
Bonaparte, men modtog dog 1809 Valget til
Formand for Regentskabet i Cadiz, var virksom
for den nationale Sag og udstedte den
frisindede Forfatning af 1812. Da Ferdinand VII kom
tilbage 1814, blev han som Tilhænger af det
konstitutionelle System forvist til sit Stift og
mistede Indtægterne fra Sevilla. Efter
Revolutionen 1820 blev han derimod Formand for den
foreløbige Regeringsjunta og senere Medlem af
Statsraadet; Døden sparede ham for at se
Forfatningen paa ny omstyrtet.
E. E.
Bourbon-Lancy [bur↱bǡ-lã↱si], under den
første fr. Revolution og ogsaa en kort Tid efter
1848 kaldet Bellevue-les-Bains, By i
det østlige Frankrig, Dept. Saône-et-Loire,
Arrond. Charolles, beliggende paa en Høj nær
ved Loires højre Bred og ved Lyon-Banen, har
(1911) 4469 Indb. og er kendt for sine allerede
i Romertiden (Aquæ Nisineii) benyttede varme,
jernholdige Mineralkilder (41—56°), der nu ejes
af det i B. værende store Hospital Aligre.
G. Ht.
Bourbon-l’Archambault [bur↱bǡ-lar∫ã↱bo],
under Revolutionen Bourges-les-Bains,
By i Mellemfrankrig, Dept Allier, Arrond.
Moulins, c. 3 km fra Loires højre Bred, ved
Lokalbanen Moulins—Cosne, har c. 2300 Indb. og 2
berømte Sundhedskilder, der allerede var kendte
af Romerne (Aquæ Borvonis) og især benyttes
mod Reumatisme, lymfatiske Lidelser og
Skrofulose; p. Gr. a. sin afsides Beliggenhed besøges
B. kun af virkelig Syge. Paa en af Højderne,
der omgiver Byen, ligger de store Ruiner af det
1793 ødelagte bourbonske Stamslot.
G. Ht.
Bourbonnais [burbå↱næ], tidligere Prov. i
Mellemfrankrig med Moulins til Hovedstad, et
bølgeformet, frugtbart Terrasseland V. f. Loire
omkr. Allier og Cher, omgivet mod N. og V.
af Nivernais og Berry, mod S. af Auvergne og
mod Ø. af Forez og Bourgogne, omfattede c. 8000
km2 og udgør nu Dept. Allier og lidt af Dept.
Cher, Creuse og Puy-de-Dôme. B. var
1327—1523 et eget Hertugdømme B., som inddroges
under Frants I p. Gr. a. Karl af Bourbon’s
Forræderi; 1661 gav Ludvig XIV det til Ludvig II,
Prins af Condé, i hvis Hus’ Besiddelse det blev
til Revolutionen.
G. Ht.
Bourbonne-les-Bains [bur↱bån-læ-↱bǣ], By
og Badested i det nordøstlige Frankrig, Dept
Haut-Marne, Arrondissement Langres ved den
sydøstlige Skraaning af Langres-Plateauet, med
Ruinerne af en rom. Akvædukt, stort
Militærhospital og (1901) 3719 Indb., der fabrikerer
Uldtøjer og fine Knive. Stedet har 12
Kogsaltkilder (43—65,8°), som benyttes mod reumatiske,
skrofuløse og syfilistiske Lidelser, samt mod
gl. Saar (derfor mange Officerer bl. Gæsterne),
Gigt og kroniske Sygdomme i
Fordøjelsesorganerne. Klimaet er tempereret, men med
pludselige Overgange og hyppig kolde og fugtige
Aftener. Sæsonen er fra 15. Juni—15. Oktbr.
E. F.
Bourbon-Te [bur↱båŋ-], de tørrede Blade
af en paa Maskarenerne voksende Orkidé,
Angræcum fragans, benyttes til Parfumering af
Te, til hvilket Brug den eksporteres fra
Maskarenerne til Kina. B. er ogsaa en Slags Te fra
Réunion.
K. M.
Bourbon-Vendée [bur↱bǡ-vã↱de], se La
Roche sur Yon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
