Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bourbon, gl. fr. Adelsslægt - Bourbon, - 1) Karl, Hertug af, kaldet Connétablen af B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overlevede ham. Den ældste Søn, Ludvig (d. 1711),
havde efterladt sig to Sønner: Ludvig af Burgund
(d. 1712), der blev Fader til Ludvig XV, og
Filip af Anjou (Konge i Spanien 1700—46), som
blev Grundlægger af den sp. Linie af Huset B.
Ludvig XVI, Ludvig XV’s Sønnesøn, havde i sit
Ægteskab med Marie Antoinette to Sønner, af
hvilke Ludvig-Josef døde 1789, Ludvig-Karl
(Ludvig XVII) 1795. Ved Kejserrigets Fald 1814
blev da Ludvig XVI’s Broder Ludvig XVIII
Konge (1814—24), og han fulgtes af Broderen Karl
X (1824—30). Denne havde i sit Ægteskab med
Maria Teresia af Savoyen Sønnerne
Ludvig-Antonius, Greve af Angoulème (d. 1844), som
ægtede en Datter af Ludvig XVI, og Karl
Ferdinand, Greve af Berry (myrdet 1820),
hvis Søn med Marie-Caroline af Neapel
Henrik, Greve af Chambord (f. 1820) efter
Julirevolutionen 1830 af Legitimisterne betragtedes
som Frankrigs retmæssige Konge (»Henrik V«).
1846 havde Henrik ægtet Marie-Louise, Datter
af Frans IV, Hertug af Modena, men døde 1883
uden Efterkommere, hvorved den kgl. Linie af
Slægten B. uddøde. En Søster til ham, Louise,
havde 1845 ægtet Karl III af Parma. De fr.
Monarkisters Tronkandidat blev nu
Ludvig-Filip, Greve af Paris (1838—94) den ovenn.
Hertug af Orléans’ Efterkommer, af Royalisterne
kaldet Filip VII.
Den spanske Linie af Slægten B.
grundlagdes som nævnt af Ludvig XIV’s
Sønnesøn Filip af Anjou, Konge i Spanien
1700—46. I sit første Ægteskab med Marie
Louise af Savoyen havde han bl. a. Sønnen
Ferdinand (VI), der fulgte Faderen
(1746—59), i sit andet Ægteskab med Elisabeth
Farnese af Parma havde han Sønnerne Karl
(III), der fulgte Halvbroderen Ferdinand
(1759—88), og Filip, der blev Stamfader til Linien
B. i Parma. Af Karl III’s 13 Børn med Marie
Amalie af Sachsen blev Karl IV Konge efter
Faderen (1788—1808), Ferdinand Konge i
Neapel og Sicilien og saaledes Stamfader til
Linien B. i Neapel. Karl IV blev afsat af
Napoleon I 1808, men Sønnen Ferdinand VII
besteg 1814 den sp. Trone og fulgtes ved sin
Død (1833) af Datteren Isabella. Et Parti
proklamerede imidlertid den afdøde Konges
Broder Carlos til Konge (Karl V), og denne
rejste en forbitret Kamp for sine formentlige Krav,
en Kamp, der blev fortsat efter hans Død (se
Carlos). Efter at Isabella var blevet
fordrevet 1868, forsøgte man i Spanien forsk.
Regeringer, men indkaldte 1874 Isabella’s Søn
Alfons XII (d. 1885). I sit andet Ægteskab med
Marie Kristine af Østerrig havde denne tre
Børn, af hvilke Sønnen Alfons XIII, født efter
Faderens Død 1886, nu regerer.
Den neapolitanske Linie. Den
polske Arvefølgekrig (1733—35) skaffede Spanien
Neapel og Sicilien, og idet Filip V afstod alle
Rettigheder til Sønnen Karl, blev denne Konge
(1735) i Neapel (som Karl VII) og Sicilien (som
Karl IV). Ved Broderen Ferdinand VI’s Død
(1759) blev som nævnt Karl Konge i Spanien
og overlod derfor sine ital. Lande til sin
8-aarige Søn Ferdinand (IV i Neapel, III af
Sicilien), i hvis bevægede Regeringstid Neapel
1799 blev Republik (den parthenopæiske) og
1806 Kongerige, først under Josef, senere under
Murat. Efter Restaurationen tog Ferdinand
Navnet Ferdinand I af begge Sicilier (1816).
Han fulgtes af Frans I (1825—30), denne af
Sønnen Ferdinand II (1830—59), under
hvis Søn Frans II begge Sicilier annekteredes
af Kongeriget Italien (1861). I sit andet
Ægteskab med Marie Teresia af Østerrig havde
Ferdinand II bl. a. Sønnen Alfons, Greve af
Caserta (f. 1841), der efter Halvbroderen Frans’
Død (1894) gør Fordring paa dennes
Rettigheder og Titler. I sit Ægteskab med
Antoinette af B.-Sicilien har han bl. a. Sønnen
Ferdinand, Hertug af Calabrien (f. 1869).
Den parma’ske Linie. 1731 uddøde
Familien Farnese paa Mandssiden med Antonio
Farnese, og Parma og Piacenza tilfaldt den
ovenn. Karl (III), Søn af Filip V og Elisabeth
Farnese, Antonio’s Broderdatter. Da Karl fik
begge Sicilier (1735), fik Østerrig imidlertid
disse Lande, men efter den østerrigske
Arvefølgekrig kom de ved Freden i Aachen (1748)
igen tilbage til de sp. B., idet Karl’s yngre
Broder Filip blev Hertug og regerede til
1765. Hans Søn Ferdinand (d. 1802)
maatte 1801 afstaa Parma, medens til Gengæld
Sønnen Ludvig I blev Konge af Toscana.
Allerede 1807 maatte Ludvig’s Søn Karl Ludvig
afstaa Landet til Frankrig. Ved Paris-Freden
1814 tildeltes Kejserinde Marie-Louise Parma
og Piacenza, medens ved Wien-Kongressen (1815)
Karl Ludvig som en Erstatning fik Lucca. Ved
Marie-Louise’s Død (1847) tog han igen sine
Lande i Besiddelse under Navn af Karl II;
samtidig overgaves saa Lucca til Toscana. Efter den
revolutionære Bevægelse 1848 abdicerede han
(1849) til Fordel for Sønnen Karl III, gift
med en Datter af Hertugen af Berry og
myrdet 1854. Han fulgtes af Sønnen Robert (f.
1848). 1859 maatte denne forlade Parma, og
1861 gik hans Lande op i Kongeriget Italien.
Robert døde 1907, efterladende sig talrige Børn
af sine to Ægteskaber, bl. a. af første
Ægteskab Henrik, Hertug af Parma (f. 1873), der
har overtaget Kravet paa Familiens
Rettigheder, af andet Ægteskab Prinsesse Zita (f.
1892), der er gift med den nuv. østerrig-ung.
Tronfølger Karl Franz. Af B.’s uægte
Linier bør nævnes Vendôme-Linien, der
nedstammer fra Cæsar, Henrik IV’s Søn, samt
Maine- og Toulouse-Linierne, der
nedstammer fra Sønner af Ludvig XIV og Mad.
Montespan. (Litt.: Desormeaux, Hist. de
la Maison de B. [5 Bd, Paris 1772—88]; La
Mure, Hist. des ducs de B. et des Comtes de
Forez [3 Bd, 1860]; Depeyre, Les ducs de B.
[1897]; Dussieux, Généalogie de la maison
de B. de 1265 à 1869 [Paris 1869, 2. Udg. 1872]).
L. R.
Bourbon [bur↱bǡ, da. -↱båŋ], 1) Karl,
Hertug af, kaldet Connétablen af B., anden
Søn af Gilbert af B., Greve af Montpensier, f.
17. Febr 1490, ægtede Susanne af Beaujeu,
Datter af hans Onkel Peter, og fik med hende de
store Len, der tilhørte den ældre Linie af
Huset B. Frants I gjorde ham til Connétable
p. Gr. a. den Tapperhed, han havde vist i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
