Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bourbon-Vendée, se La Roche sur Yon. - Bourbourg, B.-Ville, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord - Bourchier, John, se Berners, Lord. - Bourcicault, d. s. s. Boucicaull. - Bourdaloue, Louis, fr. Teolog, (1632-1704) - Bourdon, se Bordun. - Bourdon, Sebastien, fr. Maler (1616-71) - Bourdon de la Crosniére, Leonard Jean Joseph, fr. Terrorist (1758-1808) - Bourg *c: Flække, Navn paa mange Byer i Frankrig; se under de enkelte Artikler. - Bourganeuf, By i Mellemfrankrig, Dept Creuse - Bourgault-Ducondray, se Ducondray. - Bourg-de-Batz, Flække paa den lille fr. Ø Batz. - Bourg-d'Égalité, se Bourg-la-Reine. - Bourg-de-Péage, By i det sydøstlige Frankrig, Dept. Drome - Bourg-d'Oisans, se Oisans. - Bourgelat, Claude, fr. Veterinær (1712-79)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bourbourg [bur↱bu.r], B.-Ville, By i det
nordlige Frankrig, Dept Nord, ligger 20 km SV.
f. Dunkerque, 48 m o. H., ved B.-Kanalen, der
fører fra Dunkerque til Aa, har c. 2600 Indb.,
Dampmøller og Ølbryggerier og driver Handel
med Korn. I Nærheden ligger Landsbyen
B.-Campagne med c. 1450 Indb.
G. Ht.
Bourchier [↱bu.ət∫iə ell. ↱ba^ut∫ə], John, se
Berners, Lord.
Bourcicault [bursi↱kou], d. s. s.
Boucicault.
Bourdaloue [burda↱lu], Louis, fr. Teolog,
f. i Bourges 20. Aug. 1632, d. i Paris 13. Maj
1704, traadte 1648 ind i Jesuiterordenen og blev
tidlig Prof. i Filosofi og Moral i Bourges. 1669
kom han som Prædikant til Paris, og efter
Ophævelsen af det nantiske Edikt 1685 virkede
han en Tid i Montpellier for at omvende
Protestanterne der. Hans Samtidige kaldte ham
»Kongernes Præst og Præsternes Konge«, og
han skildres som en ualmindelig nobel og
tiltalende Karakter og som en glimrende Taler.
Hans Værker er udgivne af Bretonneau (Paris
1707). (Litt.: Lauras, B., sa vie et ses
œuvres [Paris 1881]).
A. Th. J.
Bourdon [bur↱dåŋ], se Bordun.
Bourdon [bur↱dǡ], Sebastien, fr. Maler
(1616—71). Efter nogen Uddannelse i Paris
opholdt B. sig faa Aar i Rom, hvor Cl. Lorrain og
Poussin blev hans Vejledere, og hvor han efter
Tidens Smag malede »Bambocciader«.
Hjemkommet til Paris malede han en Del
Kirkebilleder og blev Medstifter af det kgl. Akademi og
Rektor for det. 1652—54 var han Dronning
Kristina’s Hofmaler i Sverige, udførte dygtige
Portrætter af Dronningen (Sthlm’s
Nationalmuseum), Karl X Gustaf, Grev Gustaf af
Vasaborg (Upsala) m. v. i Tidens Barokstil. Atter
i Frankrig blev han sysselsat med offentlige og
private Bestillinger i Mængde. Ferm og dristig
malede han snart Landskaber, snart Portrætter,
Genre- ell. Historiemalerier; han raderede
ogsaa. Louvre-Saml. ejer en Mængde af hans
Arbejder, der ogsaa hyppig ses i franske
Provinsmuseer og i Udlandet. (Litt.: C.
Ponsonailhe, B., sa vie et son œuvre [1883]).
A. Hk.
Bourdon de la Crosnière [bur↱dǡ-d-la-kro↱niæ.r],
Leonard Jean Joseph, fr.
Terrorist (1758—1808), gjorde sig som Medlem
af Konventet bekendt ved sin yderliggaaende
Revolutionsiver og optraadte ogsaa med stor
Voldsomhed som Udsending i Landet. Et
Attentat, han paastod at have været Genstand for i
Orléans, medførte streng Straf over Byen; den
egl. Sammenhæng er meget omtvistet. Han
virkede ogsaa som Skoleholder og søgte med et
vist Held at vække Opmærksomhed for sine
Ideer om Opdragelsen af Fremtidens frie
Borgere. Han spillede en Rolle 9. Thermidor i
Konventets Kamp mod Robespierre’s Tilhængere.
Senere var han en Tid fængslet som Medskyldig
i det Jakobinske Opstandsforsøg 12 Germinal
III (1. Apr. 1795).
P. L. M.
Bourg [bu.r] ɔ: Flække, Navn paa mange
Byer i Frankrig; se under de enkelte Artikler.
Bourganeuf [burga↱nöf], By i
Mellemfrankrig, Dept Creuse, Arrondissement B.,
ligger paa en Højslette over
Thaurion-Dalen ved Orléans-Banen, har to gl. Kirker,
Ruiner af et Kastel (tidligere Sæde for et
Malteserstorpriorat), (1906) 2721 (som Kommune 3864)
Indb., Kulbjergværksdrift, Porcelæns-, Papir- og
Hattefabrikation.
G. Ht.
Bourgault-Ducondray [bur↱go-dykǡ↱dræ],
se Ducondray.
Bourg-de-Batz [bur-d-↱bats], Flække paa
den lille fr. Ø Batz.
Bourg-d’Égalité [bur-d-egali↱te], se
Bourg-la-Reine.
Bourg-de-Péage [bur-t-pe↱a.з], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept. Drôme, Arrond.
Valence, ved venstre Bred af Isère lige over for
Romans, har (1906) 4800 (som Kommune 5537)
Indb., Garveri og Industri i Hatte og Tovværk.
G. Ht.
Bourg-d’Oisans [bur-d-wa↱zã], se Oisans.
Bourgelat [burзö↱la], Claude, fr. Veterinær
(1712—79), studerede opr. Lovkyndighed og
praktiserede en Tid lang som Advokat; men
efter at have plæderet og vundet en uretfærdig
Sag, trak han sig p. Gr. a.
Samvittighedsskrupler tilbage fra denne Stilling, traadte over i
Corps de Mousquetaires og blev Chef for den
kgl. Rideskole i Lyon. Som Lærer ved
Rideskolen blev han snart berømt for sin grundige
Undervisning. Han studerede ivrig ældre og
nyere Skr over Hesten og bidrog meget til at
lægge et solidt Grundlag for en særlig
Veterinærmedicin, som dengang endnu ikke
eksisterede. I Lyon fandt han Lejlighed til at
studere Menneskets Medicin, og denne lagde han
til Grund for sine Studier og Fremstillinger af
Hesten i sund og syg Tilstand. Paa B.’s Initiativ
oprettedes i Lyon Europas første Dyrlægeskole,
som aabnedes 1. Jan. 1762. Ved det store Antal
Dyrlæger, B. der uddannede, erhvervede han
sig snart europ. Ry, og fl. europ. Landes
Regeringer sendte unge Læger til Lyon, hvor de
skulde studere under B. Bl. hans Elever var
ogsaa Grundlæggeren af den danske
Veterinærskole, Abildgaard. Regeringen tildelte B. den
indbringende Post som Generalkommissær over
Stutterierne, og da Veterinærskolen i Alfort var
blevet oprettet 1765, blev han Direktør for denne
Anstalt, samtidig med at han bibeholdt
Overopsynet ved Lyoneser-Skolen, og disse Stillinger
beklædte han lige til sin Død. B.’s Skr, der
oplevede mange Oplag og for største Delen blev
oversatte til fl. europ. Sprog, behandler Hestens
Anatomi og Hygieine, Ydrelæren, Materia
medica, Kirurgi og Beslaglære. Ved sine Skr søgte
B. særlig at bøde paa Savnet af en
Husdyranatomi; men da den komparative Anatomi
dengang ikke indtog noget synderligt fremragende
Standpunkt, og da der i de anat. Værker
indførtes en Mængde populære Betegnelser for de
forsk. Legemsdele, som kun passede paa et
enkelt Husdyr, er den af B. anvendte
Nomenklatur senere blevet væsentlig forandret,
ligesom man ogsaa efterhaanden er kommet mere
og mere bort fra den Fremstilling af Hestens
Eksteriør, som B. indførte, idet han gik ud fra,
at Hesten, uden Hensyn til dens særlige Brug,
burde afgive en bestemt, nøjere beskreven
Mønsterform.
H. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
