- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
752

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bott, Jean Josef, tysk Violinist og Komponist (1826-95) - Botta, Carlo Giuseppe Guglielmo, ital. Historieskriver (1766-1837) - Botta, Paul Emile, fr. Oldgransker og Assyriolog, (1802-1870) - Botta, Vincenzo, ital. Forf., (1818-1894) - Botte, se Flynderfisk. - Bottego, Vittorio, ital. Afrikarejsende, (1861-1897) - Botten-Hansen, Paul, norsk Bibliotekar og Publicist (1824-69)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Amerika. B. var en fortræffelig Violinspiller,
Elev af Ludwig Spohr, og talentfuld Komponist
af Violinkoncerter, Solostykker for Violin og
Klaver, Symfonier og tvende Operaer.
W. B.

Botta [↱båt.a], Carlo Giuseppe Guglielmo,
ital. Historieskriver (1766—1837), studerede
Lægevidenskaben i Turin og blev p. Gr. a. den
revolutionære Tendens i de Artikler, som han
offentliggjorde i et Turin-Blad, 1792 fængslet.
Ved Franskmændenes Indrykning 1794 blev han
befriet, blev derefter fr. Militærlæge og 1797
Medlem af den til de ioniske Øer sendte
Ekspedition. 1799 blev han Medlem af den
provisoriske Regering i Piemont. Efter at Piemont
1803 var blevet indlemmet i Frankrig, blev B.
Medlem af den lovgivende Forsamling, men
faldt i Unaade hos Napoleon ved sin dristige
Opposition. 1814 blev han Rektor for Akademiet
i Nancy, 1817 i Rouen, men afskedigedes 1822.
Han skrev bl. a. Storia d’Italia 1789—1814 (4
Bd, 1824) og Storia d’Italia dal 1490 al 1814
(20 Bd, 1832), der omfatter Guicciardinis Værk
om Italien 1490—1534, B.’s Fortsættelse deraf
til 1789 og derpaa ovenn. Storia d’Italia. (Litt.:
Pavesio, C. B. e le sue opere storiche
[Firenze 1874]).

Botta [bå↱ta], Paul Émile, fr. Oldgransker
og Assyriolog, ovenn.’s Søn, f. 6. Decbr 1802 i
Turin, d. 29. Marts 1870 i Achères ved Poissy.
B. studerede Naturvidenskaber og Medicin,
samlede paa en Rejse rundt om Jorden mange
naturhistoriske Genstande til fr. Museer, gik
1830 i ægyptisk Tjeneste som Læge, deltog her
i en af Mehemed Ali udrustet Ekspedition til
Sennar, hvorfra han 1833 hjembragte en rig
zool. Samling til Kairo. B. blev 1835 fr. Konsul
i Alexandria, hvorfra han 1837, for det
naturhistoriske Museum i Paris, foretog en Rejse til
Sydarabien, som han beskrev i Relation d’un
voyage dans l’Yemen
(1841). 1842 blev B. fr.
Konsul i Mosul, hvorfra han efter Opfordring
af Orientalisten Jules Mohl i Paris begyndte
Undersøgelser i de lige over for liggende
Ruinhøje, bl. a. i Højen Kujundshik, Midtpunktet
af det gamle Ninive. Men hans Fund her
var højst ubetydelige, og da han derimod fik
Underretning om, at der længere mod N., 15
km NØ. f. Mosul ved Korsabad, fandtes
Skulpturer og Rester af Oldtidsbygninger, begyndte
han Udgravninger her, hvor han fandt
Levninger af et stort med Billedværker og
Indskrifter udstyret, assyrisk Kongepalads.
Den franske Regering skaffede ham
Midler til Udgravningen og til Forsendelsen af
de fundne Skulpturer til Paris, hvor man ser
dem udstillede i Louvre. B. beskrev sine Fund
i Journal Asiatique 1843—45 (ligesom senere
1847—48 i samme sine Studier over den
assyriske Kileskrift, af hvilken han har decifreret
fl. hidtil ukendte Tegn). Med Hjælp af den til
ham sendte Kunstner Flandin udgav B. et
Pragtværk over sine Fund, Monuments de Ninive i
5 Bd, som indeholder 400 Tavler og solgtes for
1800 frcs., men som Napoleon III skænkede til
100 Biblioteker. Titlen er for øvrigt ikke
nøjagtig. Det af B. udgravede og beskrevne
Kongepalads laa ikke i Ninive selv, men i
Dur-Sargon, i hvilken af Sargon nybyggede By denne
omtr. 704 opførte det af B. fundne
Kongepalads. 1846 blev B. fr. Generalkonsul i
Jerusalem, hvor han med Iver varetog de
rom.-kat. Interesser i den hellige Gravs Kirke lige
over for de gr. Kristne. 1857 forflyttedes B. til
Tripolis som Generalkonsul, men 1868 maatte
han p. Gr. a. svækket Helbred søge Afsked.
V. S.

Botta [↱båt.a], Vincenzo, ital. Forf., f. i
Cavaller maggiore (i Piemont) 11. Novbr 1818,
d. 1894. Han var Lærer i Turin, blev 1849
Parlamentsmedlem og udsendtes 1850 med L.
Parola til Tyskland for paa offentlig Bekostning at
skaffe Oplysninger om Undervisningsvæsenet;
deres Rapport over denne Rejse er fra 1851.
B. fik 1853 Ansættelse som Prof. i ital. Litt. ved
Univ. i New York, hvor han virkede i mange
Aar, og hvor hans Hus var et Samlingspunkt
for en stor litterær og kunstnerisk Kreds. For
sine talrige Artikler i den amer. Presse om
ital. Forhold modtog han megen Anerkendelse
hjemmefra. Af hans Skr kan mærkes: en
Biografi paa Engelsk af Cavour (1861) og Dante
as philosopher, patriot and poet
(1865). Hans
Hustru, Amerikanerinden Anne Charlotte
B.
, Pigenavn Lynch (1820—91), ægtede ham
1855. Hun har skrevet Digte (1. samlede Udg.
New York 1848), hvoraf især Sonetterne er at
fremhæve, og Fortællinger og var en
fremragende Forkæmperske for Kvindebevægelsen,
Veninde af Fredrika Bremer. En af hende
indstiftet Pris for det bedste litterære Arbejde
ang. Kvindesagen er knyttet til det fr. Akademi
og uddeles hvert 3. Aar.
(E. G.). E. M-r.

Botte, se Flynderfisk.

Bottego, Vittorio, ital. Afrikarejsende,
f. 1861, d. 1897 i Afrika. B. foretog 1892 en
Rejse gennem det farlige Somali-Land fra
Berbera paa Nordkysten til Juba Flodens Munding
ved den sydligere Kyst. Rejsen bragte bl. a.
smukke Resultater m. H. t. Floderne Webis og
Jubas Løb. Paa en større Rejse, tiltraadt 1895,
lykkedes det B. at naa Rudolf Søen, at fastslaa
Omo Flodens Tilløb til denne Sø og at trænge
frem til Sobat Flodens Egne. I Egnene mellem
denne Flod og den blaa Nil dræbtes B. af
abessiniske Indfødte.
C. A.

Botten-Hansen, Paul, norsk Bibliotekar og
Publicist (1824—69), var en fattig Bondedreng
fra Sell, Gudbrandsdalen, hvem det under store
Vanskeligheder og Savn lykkedes at blive
Student 1847, Assistent ved Rigsarkivet 1856,
Amanuensis ved Universitetsbiblioteket 1860,
Universitetsbibliotekar 1864. Sammen med H.
Ibsen og O. A. Vinje udgav han 1851 det
litteraturhistorisk mærkelige Ugeblad
»Andhrimner«, i hvilket han bl. a. skrev en »dramatisk
Æventyrdigtning«, »Huldrebrylluppet« (ogsaa
i Særudgave s. A.), som frembyder interessante
Sammenligningspunkter med Ibsen’s »Peer
Gynt«. Efter at »Andhrimner« var gaaet ind,
redigerede B. det fra 25. Oktbr s. A.
udkommende Ugeblad »Illustreret Nyhedsblad« indtil
Udgangen af 1866, som ikke mindst ved B.’s
fortræffelige Biografier og litteraturkritiske
Artikler samt ved adskillige Bidrag fra Ibsen’s,
Bj. Bjørnson’s og Jonas Lie’s Haand har
blivende Værd. Foruden en Del Biografier o. a.
mindre Arbeider udgav B. »Eidsvold-Galerie«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free