Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Botten-Hansen, Paul, norsk Bibliotekar og Publicist (1824-69) - Bottensø, i Sydsverige, Landskabet Vestergötland, Skaraborgs Len - Bottero, Osvaldo, ital. Operasanger (Bas-baryton), (1858-1892) - Bottesini, Giovanni, ital. Kontrabasvirtuos og Komponist (1821-89) - Botticelli, Sandro (egl. Alessandro Filipepi), ital. Maler, (c.1444/5-1510) - Bottlenose, en fra Engelsk hentet alm. Sømands-Benævnelse for Næbhvalen (Døglingen, Andehvalen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1856—60), et biografisk Portrætværk, en for sin
Tid udmærket Oversigt over den samlede
norske Litt. 1800—67 La Norvège littéraire (1868),
udarbejdet til Verdensudstillingen i Paris 1867,
samt — i Forening med Siegwart Petersen —
»Norsk Bogfortegnelse 1848—65« (1870). B. var
ogsaa privat en ivrig Bogsamler. Hans
værdifulde, navnlig af norsk og dansk Litt.
bestaaende Bibliotek (c. 14000 Bd) blev efter hans
Død indkøbt og skænket til Bergens Kommune
som Grundstamme for det 1874 oprettede
offentlige Bybibliotek. (Litt.: L. Daae, »P.
B.-H.« i »Vidar« og Særtryk, 1888).
K. V. H.
Bottensø [↱båtən-], i Sydsverige, Landskabet
Vestergötland, Skaraborgs Len, er en c. 6,6 km
lang Sø mellem Viken og Vettern og kan egl.
kun betragtes som en Bugt af den sidste, med
hvilken den er forbundet ved Rödesund.
Ved den nordligste Del af Søen, der danner et
Led af Vestergötakanalen, ligger Jernbruget
Forsvik.
G. Ht.
Bottero, Osvaldo, ital. Operasanger
(Basbaryton), f. 8. Decbr 1858 i Milano, d. Juli 1892
i Firenze, var opr. Jurist, debuterede 1883 i
Lecco, ægtede den sv. Sangerinde Georgina
Sommelius, sang paa forsk. Scener i Italien,
kom 1890 til Sthlm, hvor han optraadte paa
Operaen (Lothario, Mefistofeles). Juli 1891
besøgte han Kbhvn, drog derefter til Italien, hvor
hans Hustru døde, hvorefter han selv gjorde
Ende paa sit Liv.
S. L.
Bottesini, Giovanni, ital. Kontrabasvirtuos
og Komponist (1821—89), var opr. Violinspiller,
men uddannede sig i Konservatoriet i Milano
paa Kontrabas og opnaaede snart en
enestaaende Virtuositet paa dette Instrument, der satte
B. i Stand til med glimrende Held at foretage
hyppige Kunstrejser, opr. i Italien, senere
ogsaa andensteds i Europa, saaledes 1869 til
Kbhvn. B.’s Liv var i det hele meget
omflakkende; en Tid lang (fra 1846) var han
Kapelmester paa Havanna, senere i Paris ved
Théâtre italien, derpaa i forsk. ital. Byer; 1871 var
B. i London som Kapelmester ved Lyceum, men
herfra vendte han atter tilbage til sit Fødeland,
hvor han blev Direktør for Konservatoriet i
Parma. B. har komponeret en Del Musik for
sit Instrument, men desuden ogsaa større
Værker, navnlig i sine senere Aar, saasom
Symfonier, Kammermusik og Operaer. B. har
Fortjenesten af at have virket for Udbredelsen al
tysk klassisk Musik i Italien.
W. B.
Botticelli [bot.i↱t∫æl.i], Sandro (egl.
Alessandro Filipepi), ital. Maler, f. c. 1444—45 i Firenze,
d. 1510 smst. B. kom i Lære hos Filippo Lippi,
paavirkedes ogsaa af Verrocchio og A. de
Pollajuolo (»Judith og Holofernes« [Uffizi, Firenze],
S. Sebastian [Berlins Mus.] m. v.), men allerede
i Ungdomsværkerne sporer man i
Skikkelsernes sarte, vemodige Udtryk de senere B.’ske
Træk: det tungsindige, indadvendte og
melankolske Aasyn, de slanke, magre
Kvindeskikkelser med de fine Hænder og det gyldenblonde Haar
i stiliserede Slangebugter, Bevægelsernes
raffinerede, lidt preciøse Ynde. I det ypperlig
komponerede »Kongernes Tilbedelse« (for Lami’s
Kapel i Sta Maria Novella, nu i Uffizi) med
fremragende Portrætter af Medicierne (og
Selvportræt) viser B. sig som den fuldmodne
Kunstner. Fra nu af virker han som Lorenzo de
Medici’s Hofmaler. I det berømte allegoriske
»Primavera« (Akad. i Firenze) bryder han ved
digterisk Fortolkning af Humanismens
Idéverden ny Baner med ny Skønhedsidealer
for Kunsten. 1481—82 arbejder B. for
Paven i det Sixtinske Kapel i Rom.
Hans smukke Fresker her (»Moses«,
»Fristelsen i Ørkenen« og »Korah’s Stamme«
med Konstantinsbuen i Baggrunden)
fortæller ogsaa om hans Optagethed
af klassisk Kunst. Hjemkommet til Firenze
fortsætter han de allegoriske Kompositioner, der
i fortryllende digteriske Syner tolker den
florentinske Renaissances Opfattelse af klassisk
Mytologi; han er ikke den arkæol. nøjagtige Skildrer,
men en Hellenismens Romantiker, der fremtryller
en arkadisk-bukolisk Stemning: »Venus’
Fødsel« (Uffizi), »Pallas og Kentauren« (Pitti) m.
v. Ved Siden heraf maler B. en Mængde
kirkelige og religiøse Billeder; i hans sarte og kyske
Madonna’er og Engle med de bøjede Hoveder,
de sjælfulde, tungsindige Øjne faar den B.’ske
Type maaske sit fineste Udtryk: Alterbilledet
for Cappella Bardi i S. Spirito i Firenze (1485,
nu i Kaiser Friedrich Mus. i Berlin), »Madonna
della Melagrana« (1487) og »Madonna del
Magnificat« (begge i Uffizi), »Maria’s Kroning«
(Akademiet i Firenze) o. m. a. Hans livfulde og
dramatiske Illustrationer til Dante’s Divina
commedia, som han udførte for Lorenzo de
Medici (84 Tegninger i Berlins
Kobberstiksamling, 8 i Vatikanet), afbrødes ved Lorenzo’s Død
1494. Omtr. samtidig foregik et religiøst
Gennembrud hos B. Hidtil havde han forliget sit
religiøse Motiv med den mediceiske Tidsalders
Begejstring for Antikken. Savonarola’s
Prædikener fremkaldte hos B. et Brud med den
hedenske Fortid (dog malede han endnu den
fortrinlige Allegori »Bagtalelsen« [Uffizi]), og snart
ebber hans maleriske Kraft. B. skildres som en
ret sær, fantastisk og sygelig-følsom Natur (de
nervøse og bizart kunstlede Træk spores ogsaa
i hans Kunst); i sine sidste Aar levede han
forglemt og fattig. (Litt.: Ulmann, »B.« [1893];
Monografier af Plunkett [London 1900];
Schäffer [Berlin 1903]; Streeter
[London 1903]; J. P. Richter [London 1908] m. fl.;
H. Horne, »B.« [London 1908 ff.];
Bierfreund, »Florents« II [Kbhvn 1904. S. 43—76]).
A. Hk.
 |
| S. Botticelli. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
