Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Botokuder, Botocudos, den mest kendte Benævnelse paa en brasiliansk Indianerstamme - Botoshan, Botushani, Botusani, Distrikt i Kongeriget Rumænien - Botrel, Théodore, fr. Folkedigter, (1868- ) - Botrychium, se Maanerude. - Botrydiaceæ, se Alger (Grønalger, Heterocontæ). - Botryllus, se Søpunge. - Botryogen (rød Jernvitriol), et Mineral, MgO,FeO,Fe2O3,4SiO3,18H2O - Botryolit, se Datolit. - Botryomyces, en ejendommelig Bakterieform af Mikrokokkernes Gruppe - Botryomykose er Navnet paa en, først i de senere Aar nærmere studeret Sygdom - Botrytis Mich., en til Hyphomycetes hørende Svampeslægt - botrytisk (bot.), se klaseformet. - Botschka, russ. Maal for flydende Varer - Botslot Sø (Bottschlotter), Sø paa Vestkysten af Slesvig i det sydvestlige Hjørne af Tønder Amt (Kreds), Faretoft Sogn - Bott, Jean Josef, tysk Violinist og Komponist (1826-95)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brasilien i Skovegnene mellem Rio Doce og Rio
Pardo, men har tidligere haft en større
Udbredelse. Stammen udgør henved 5000 Personer,
hvoraf en Del endnu har bevaret B.’s opr.
Levevis som Jægere og Samlere. De gaar nøgne, har
kun simple Vejrly af Grene og Løv og bruger
ikke den i det øvrige Brasilien saa alm.
Hængekøje. Heller ikke bruger de Baade. Deres
Hovedvaaben er Bue og Pil og en tung Trækølle.
Med de hvide Kolonister har B. haft mange
Kampe, og de anses stedse for nogle af de
mest vilde og grusomme Indianere. De B., der
er blevne stærkere paavirkede af den
europæiske Kultur, har lært noget Agerbrug og
lever i Landsbyer.
H. P. S.
Botoshan [-↱∫anj], Botushani, Botusani,
Distrikt i Kongeriget Rumænien, 3077 km2 med
(1913) 197404 Indb. ell. 64 pr km2. — Distriktets
Hovedstad B. ligger 105 km NV. f. Jassy ved
Pruths Biflod Shiska. (1913) 32574 Indb., hvoraf
over Halvdelen er Jøder. B. har talrige gr. og
et Par armeniske Kirker samt fl. Synagoger.
Byen driver stor Mølleindustri og nogen Handel
med Kvæg.
H. P. S.
Botrel [bå↱træl], Théodore, fr.
Folkedigter, f. 14. Septbr 1868 i Dinan (Bretagne).
B. sang i sin Hjemstavns Nationaldragt sine
egne Sange og vandt derefter Anerkendelse
ogsaa i Paris, hvor han bosatte sig 1896. Af hans
Sang- og Visesamlinger kan anføres: Chansons
de chez nous (1898), Chansons en sabots (1901),
Chansons de not’ pays (1893) og Chansons de
Jean qui chante (1907). Hans patriotiske
Folkeskuespil Notre-Dame du Guesclin (1906)
spilledes med stort Bifald i Bretagne.
S. Ms.
Botrychium, se Maanerude.
Botrydiaceæ, se Alger (Grønalger,
Heterocontæ).
Botryllus, se Søpunge.
Botryogen (rød Jernvitriol), et
Mineral, MgO,FeO,Fe2O3,4SiO3,18H2O; smaa
monokline Krystaller ell. oftest nyre- og
drueformede Masser af dyb rød Farve; findes bl. a. ved
Falun i Sverige.
O. B. B.
Botryolit, se Datolit.
Botryomyces, en ejendommelig
Bakterieform af Mikrokokkernes Gruppe. Navnet B.
(Micrococcus botryogenes Rabe, Botryococcus)
har den faaet, fordi de enkelte Kokker ved en
tyk Slimmasse holdes sammen i
drueklaseformede (bedre brombærlignende) Hobe.
Den sækagtige Indhylning af Kokkerne har
givet Anledning til en anden, tidligere meget
benyttet Betegnelse Micrococcus ascoformans
Johne.
G. S.
Botryomykose er Navnet paa en, først i
de senere Aar nærmere studeret Sygdom, som
foreløbig kun er kendt hos Husdyrene, blandt
hvilke særlig Hesten er meget modtagelig;
hidindtil er der kun beskrevet nogle ganske
enkelte Tilfælde af B. hos Kvæget. Som Navnet
antyder, skyldes Lidelsen Bakterien
Botryomyces (s. d.), som trænger ind i Dyrelegemet
gennem tilfældig opstaaede ell. forsætlig (ved
Operationer) anlagte Saar i Huden og ved sin
Vækst giver Anledning til en kronisk
Betændelsestilstand i Vævene. Der udvikler sig paa den
Maade svulstagtige Nydannelser
(Botryomykom, Mykofibrom, Mykodesmoïd) af
meget forsk., undertiden ganske betydelig
Størrelse. Svulsterne har en ikke ringe Lighed med
Aktinomykomerne (se Aktinomykose). I
de faste (fibrøse) Bindevævsnydannelser findes
indlejret talrige større og mindre, bløde
Partier, ud af hvilke kan presses en tyk, gul
Materie (Pus), som indeholder en Mængde smaa,
gule Korn, de for det blotte Øje synlige
Bakteriekolonier. En Del af disse Pusdepoter staar
i indbyrdes Forbindelse, og da de Overfladen
nærmest liggende efterhaanden gennembryder
Huden, bliver de fibrøse Svulstmasser ligesom
gennemrodede af Fistelgange, af hvilke mange
udmunder paa Overfladen. De Steder, hvor
Botryomykomerne hyppigst udvikler sig hos
Hesten, er Bringe- og Skulderpartierne, hvor
Infektionen finder Sted gennem tilfældige
Hudafskrabninger, fremkaldte ved Tryk af Seletøjet
(Bringebyld, Bringeknuder). Men dernæst ses
Svulsterne meget ofte i Sædstrengen hos
Vallakken (Sædstrengsfistel, Sædstrengsforhærdelse)
og endelig af og til i Yveret hos Hoppen. For
øvrigt holder Lidelsen sig ikke altid lokalt; fra
det opr. angrebne Sted sker der undertiden
Henkastninger (Metastaser) til indre Organer.
Behandlingen former sig i de fleste Tilfælde som
kirurgiske Indgreb, idet Svulstmasserne
destrueres (med det gloende Jern ell. Ætsmidler)
ell. fjernes ved Udskrabning ell. Udskrælning.
G. S.
Botrytis Mich., en til Hyphomycetes hørende
Svampeslægt, hvis Arter især vokser paa døde
saftige Plantedele, paa hvilke de danner graa
ell. brunlige, skimmelagtige Overtræk.
Frugthyferne er oprette og grenede; de
kugleformede ell. elliptiske, encellede Sporer
(Knopceller) er tæt samlede i drueklaseformede Hobe
(heraf Navnet) paa korte Grene. Den
almindeligste Art af B. er Drueskimmel (B.
cinerea Fres.), der baade kan optræde som
Raadsvamp og som Snylter; den gør megen Skade i
Beholdninger af Rodfrugter (Kaalroer,
Runkelroer m. fl.) om Vinteren, samt paa Løgvækster
(Tulipaner, Vintergækker o. fl.), endvidere paa
halvmodne Frugter af Lupiner og Solsikker, paa
gejle Skud af Stikkelsbær, paa Pelargonier,
Gyldenlakker, Primulaer o. m. fl.
Drueskimmel danner foruden Knopceller
talrige, sorte Sklerotier; disses Bygning og
Svampens øvrige Udvikling peger paa, at den er et
Udviklingsstadium af Knoldbægersvamp
(Sclerotinia).
F. K. R.
botrytisk (bot.), se klaseformet.
Botschka [↱båt∫ka], russ. Maal for flydende
Varer. — 1 B. = 40 Wedros = 491,972 l.
Th. O.
Botslot Sø (Bottschlotter), en 5 km
lang, men kun 1 km bred, indtil 30 m dyb,
meget fiskerig og stærkt sivbevokset Sø paa
Vestkysten af Slesvig i det sydvestlige Hjørne
af Tønder Amt (Kreds), Faretoft Sogn, lige over
for Øen Før. Søen, der er en Levning af
Inddæmningen i 1630’erne af Botslotdyb, har
Tilløb i Lækaa og Søholm Aa og Afløb til
Vesterhavet gennem en 1856 gravet Kanal.
H. W.
Bott, Jean Josef, tysk Violinist og
Komponist (1826—95), var Koncertmester ved forsk.
tyske Orkestre og foretog Koncertrejser bl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
