Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - botaniske Haver, Haver, som særlig er indrettede til Fremme af det bot. Studium - botaniske Laboratorier - botaniske Samlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De store Fordringer, som Videnskaben
imidlertid stillede til Hortus academicus, og den
Betydning, som en saadan har for Landets
Befolkning, samt den stedse mere tvingende
Nødvendighed af at forøge Havens botaniske
Anstalter gjorde Indretningen af en hel ny, langt
større og mere tidssvarende b. H. uafviselig.
Anlægget af en saadan begyndtes da 1871 ved
Omdannelsen af Stykket af Østervold fra
Gothersgade til Observatoriet og af den
ligeoverfor liggende Del af Glaciet med delvis
Opfyldning af Voldgraven derimellem. Denne, den nuv.
meget smukke b. H. er c. 10 ha stor og
indeholder foruden Væksthusene, Gartnerbolig,
Medhjælperbolig, det bot. Laboratorium (hvori Bolig
for Direktøren, som er Prof. ord., og den
plantefysiologiske Professor), Museumsbygningen
(hvori Museum botanicum, Herbarierne og
Biblioteket) samt en Portnerbolig. Til Haven og
dens Anstalter, der alt tilhører Universitetet, er
der i det hele knyttet 22 Funktionærer. Driften
af hele Anstalten koster c. 60000 Kr aarlig. Til
Lønninger medgaar c. 34000 Kr, og Udgiften til
Brændsel er, 1914—15, budgetteret til c. 10000
Kr for Havens og Museets Vedk.
Siden 1778, da Charlottenborghaven
indrettedes, har flg. været Direktører: C. F. Rottbøll
(1778—97), E. N. Viborg (1797—1801), M. Vahl
(1801—1804), J. W. Hornemann (1804—41), J.
F. Schouw (1841—52), F. M. Liebmann
(1852—56), Joh. Lange (1856—77), F. Didrichsen
(1877—85), Eug. Warming (1885—1912), C.
Raunkiær (fra 1912). Havens Overgartnere har i
samme Tidsrum været: Kæsemacher (1778—80),
N. Bache (1780—93), F. Hollbøll (1793—1829),
O. Mørch (1829—42), A. Weilbach (1842—68), R.
Christensen 1/2 Aar i 1868, Th. Friedrichsen
(1868—1902), A. Lange (fra 1902).
Frilandsvæksten i b. H. er for største Delen systematisk
ordnet. Der findes et særligt »medicinsk«
Kvarter (for Medicinere og Farmaceuter), et
specielt »dansk« Kvarter, store Stenhøje, et
Forsøgskvarter og en »Mose«. Af Væksthusene kan
særlig Palmehuset (med en værdifuld
Cykadésamling), Bregnehuset (for varme Landes
Arter), Orkidéhusene, det »tekniske« Hus (ɔ:
Afdelingen for anvendte tropiske Planter) og
Akvariet nævnes. Fra Frilandsvæksten i Haven
forsynes ogsaa Kbhvn’s Skoler med
Undervisningsmateriale.
I Norge findes kun een videnskabelig b. H.,
nemlig Universitetets paa Tøjen i Kria. Denne
blev anlagt 1815 paa den da i Akers Præstegæld
liggende adelige Sædegaard Tøjen, som af Kong
Frederik VI blev købt af Justitsraad J. L. Bull
for en Sum af 170000 Rdl. D. Kur. og ved
Resol. af 5. Septbr og 4. Novbr 1812 skænket
til det norske Univ., for at dettes Bygninger og
Institutioner skulde anlægges der. Dens
Styrelse ligger fra 1893 i Hænderne paa Prof. N.
Wille. Haven er heldig beliggende paa en mod
SØ., S. og V. skraanende Skiferhøjde i den
østlige Del af Kria.
(Litt.: Joh. Lange, »Erindringer fra
Universitetets b. H. ved Charlottenborg« [»Bot.
Tidsskr.«, Bd 9, 1876—77]; J. C. Jakobsen
og Tyge Rothe, »Beskrivelse af Væksthusene
i Universitetets b. H. i Kbhvn« [1879, med 17
Plancher; Folio]; Thaarup, »Nogle Bidrag til
det kjøbenhavnske Univ.’s b. H.’s Historie«
[1827]; Weilbach, »Den b. H.’s Areal,
Bygninger, Plantebestand og Forhold til fremmede
b. H.« [Linde’s Meddelelser 1849—56, I, S. 726]).
V. A. P.
botaniske Laboratorier. Den stærke
Udvikling, som Botanikken, særlig Planteanatomien
og -fysiologien, har taget i den nyere Tid, har
nødvendiggjort Indretningen af videnskabelige
Anstalter, dels til Undervisningens, dels til selve
Studiets Fremme, der betegnedes som b. L.
Saa godt som til ethvert større Univ. og
ligeledes til mange mindre er b. L. knyttede. I
den anat. Afdeling forefindes Mikroskoper,
Reagenser, Knive, Mikrotomer o. m. a. Utensilier,
der tjener til Studiet af Plantens indre
Struktur. T den plantefysiologiske Afdeling (der ofte
udgør en selvstændig Institution for sig) findes
Klinostater (s. d.), Auxanometre, Veje- og
Maaleapparater, kem. Laboratorium,
fotografiske Apparater, Kamre, som kan gøres aldeles
mørke, Spektroskoper, ofte ogsaa et helt
bakteriologisk Apparat med Termostater,
Sterilisations- og Rendyrkningsinstrumenter m. m.
B. L. i Kbhvn tilhører den botaniske Have
og ligger i samme paa Hjørnet af
Gothersgade og Farimagsgade. Det indbefatter
saavel et planteanatomisk som et
plantefysiologisk Institut, af hvilke hint f. T. styres af Prof.
ord. i Botanik C. Raunkiær, dette af Prof. i
Plantefysiologi W. Johannsen. Det anatomiske
Institut, der ligger paa første Sal, bestaar at
en stor Mikroskopi-Sal, der vender imod Nord,
samt to andre Værelser, ligeledes for
Mikroskopi, foruden Professorens og Assistentens
Værelser og et Par mindre Rum. Stud. mag.
og exam. pharm. nyder her Undervisning,
ligesom viderekomne Specialister her finder Husly.
1872 døde Prof. bot. Ørsted. Han havde følt
Nødvendigheden af, at de botaniske Studerende
fik Undervisning i Mikroskopi og Planteanatomi
og i sit private Hjem ogsaa praktiseret den,
skønt selvfølgelig kun i ringe Omfang. Febr
1873 paabegyndte daværende Docent Eug.
Warming for et begrænset Antal Studerende en
metodisk Undervisning i de nævnte Fag, i et
Værelse i den gl. bot. Have ved Charlottenborg.
Dette var Beg. til det nuv. planteanatomiske
Institut.
V. A. P.
botaniske Samlinger. De til
videnskabelig Brug paa forsk. Maade konserverede b. S.
er i Danmark opbevarede i Botanisk
Museum (paa Hj. af Gothersgade og
Østervoldgade); de bestaar navnlig af 1)
Herbarier, 2) Tørsamling, 3)
Spiritussamling og 4) Nyttesamling. De
tørrede og pressede Planter er fordelte i tre
Herbarier af meget ulige Størrelse, nemlig 1)
Generalherbariet, 2) Arktisk Herbarium og 3) Dansk
Herbarium. Generalherbariet ell. det alm.
Herbarium, der omfatter Planter fra alle Jordens
Egne, er fortrinsvis sammensat af mange
enkelte, i Tidernes Løb paa forsk. Maade
erhvervede større og mindre Plantesamlinger,
saaledes: Forskål’s Herbarium fra Ægypten og
Arabien (denne Samling holdes dog særskilt),
Viborg’s og Rottbøll’s Herbarier, af hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
