Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - botaniske Samlinger - Botanybay, lavvandet Bugt paa Kysten af New South Wales - Botanybayharpiks, se Akaroidharpiks. - Botanybay træ, Boeufwood, Sheoak, River oak, faas fra Australien af Casuarina stricta - Botaurus (Rørdrum), se Hejrer. - Botelur, ell. Buttelur (Sø v.), en lille Bom af Træ ell. Jern, der er anbragt forude i Sejlskibe - Botero, Giovanni, ital. Diplomat og statsvidenskabelig Forf. (1540-1617)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det sidste indeholder Originaleksemplarer til
mange af de af Rottbøll fra Ostindien og
Surinam beskrevne ny Arter; Schousboe’s
Samlinger fra Spanien og Marokko; M. Vahl’s
store Herbarium, i sin Tid, da det kom i bot.
Haves Eje (1805), en af de største og rigeste da
eksisterende Plantesamlinger; Schumacher’s
Herbarium, navnlig vigtigt p. Gr. a. sit
Indhold af mange af Thonning i Guinea
samlede Planter; Isert’s Samlinger fra Guinea og
Martinique; Lyngbye’s værdifulde
Algeherbarium, Hornemann’s, Schou’s og J.
Vahl’s Herbarier; endvidere de paa Korvetten
»Galathea«’s Jordomsejling indsamlede Planter,
Liebmann’s og A. S. Ørsted’s store
Samlinger, henh. fra Meksiko og Centralamerika,
endelig Warming’s store bras. Herbarium og
Joh. Lange’s righoldige Herbarium fra
Middelhavslandene og Mellemeuropa, samt E.
Rostrup’s Danske Svampesamling. Desuden er
Herbariet i Tidernes Løb stadig blevet forøget
ved større og mindre Gaver fra forsk. og ved
Bytning med andre botaniske Museer;
Berigelsen ad sidstnævnte Vej er navnlig i den nyere
Tid meget livlig. Det arktiske Herbarium, der
kun omfatter Planter fra de højnordiske Lande,
indeholder især en meget rig Samling af
grønlandske Planter, den bedste grønlandske b. S.
i Verden; endvidere omfattende Samlinger fra
Island og Færøerne. Det danske Herbarium
bestaar af en righoldig Samling af næsten alle
i Danmark fundne Plantearter og er navnlig
for Blomsterplanternes Vedk. i det sidste Aarti
blevet meget fuldstændigt. Ved den nuv.
Ordning af Herbarierne følges det Princip, at alt
ordnes alfabetisk — Arterne alfabetisk inden for
Slægterne, disse atter alfabetisk inden for
Familien o. s. v. —, hvorved Brugen af
Samlingerne i høj Grad lettes.
Spiritussamlingen indeholder, opbevarede i
Spiritus, en stor Mængder Planter og
Plantedele, som især har Bet. ved anatomiske og
morfologiske Undersøgelser, og som stadig faar
større og større Bet., hvorfor denne Afdeling
ogsaa er i stærk Forøgelse. Tørsamlingen
indeholder først og fremmest tørrede Frugter og
Frø; desuden saadanne tørrede Svampe,
Likener og andre Planter ell. Plantedele, som p. Gr.
a. deres Størrelse ikke kan opbevares i
Herbariet; en særskilt Vedsamling hører herhen.
Den saakaldte Nyttesamling indeholder
Præparater af de af Mennesket anvendte Planter,
særlig deres nyttige Produkter; den er ordnet
efter Produkternes Art (Næringsplanter,
Nydelsesplanter, Giftplanter og Lægeplanter,
Tekniske Planter). Til de b. S. og med Lokale i
Botanisk Museum er desuden knyttet et
botanisk Bibliotek paa c. 20000 Bd. (Litt.:
Joh. Lange, »Erindringer fra Univ.’s bot.
Have ved Charlottenborg 1778—1874« [»Botanisk
Tidsskr.«, 9. Bd]).
Mindre bot. Samlinger findes ved adskillige
Undervisningsanstalter her i Landet. Nævnes
kan saaledes, at Landbohøjskolen har en smuk
og omfattende plantepatologisk Samling,
opstillet til Demonstrationsbrug, og at den
farmaceutiske Læreanstalt har en rig Samling af
Droguer (med. Planter).
Norges vigtigste b. S. er i Kria (Univ.’s),
Bergen (Museets), Trondhjem
(Videnskabsselskabets) og i Tromsø (Museets). I Sverige
findes værdifulde og meget omfattende b. S.;
særlig stort er Herbariet i Riksmuseet i Sthlm,
bl. a. p. Gr. a. meget righoldige sydamerikanske
Samlinger; rige Samlinger er i Upsala og Lund
knyttede til Universiteternes bot. Institutter;
mindre omfattende er Sthlm Högskolas og
Göteborg Museums b. S. Bemærkes bør dog, at
Linné’s egen Samling, der er af uskatterlig
Værdi for den bot. Systematik, ikke findes i Sverige,
men ejes af Linnean Society i London.
C. H. O.
Botanybay [↱båtänibei], lavvandet Bugt paa
Kysten af New South Wales med et snævert
Indløb mellem Bjergene Banks og Solander.
Ved den flade, sandede Kyst ligger den lille By
Botany, 8 km fra Sidney, med hvilken den
er forbundet med Sporvej. Et yndet
Udflugtssted. B. opdagedes af Cook (1770) og fik sit
Navn af Omegnens rige Skovvegetation, blev
udset til Forbryderkoloni, men denne anlagdes
dog ved den lidt nordligere liggende Bugt, Port
Jackson, hvor Sidney opstod.
M. V.
Botanybayharpiks [↱båtänibei-], se
Akaroidharpiks.
Botanybaytræ [↱båtänibei-], Boeufwood,
She oak, River oak, faas fra Australien
af Casuarina stricta. Det er rødbrunt ell. mørkt
blodrødt, med mørke Tegninger, smukt masret,
og benyttes til finere Snedker- og
Drejerarbejder. Blackwood af Dalbergia latifolia
kaldes undertiden med Urette sort B.
K. M.
Botaurus (Rørdrum), se Hejrer.
Botelur, ell. Buttelur (Søv.), en lille
Bom af Træ ell. Jern, der er anbragt forude i
Sejlskibe, og ved Hjælp af hvilken det underste
forreste Hjørne af Fokken (underste Raasejl
paa forreste Mast) kan strækkes fremefter. B.,
hvoraf der findes en i hver Side af Skibet, er
med den inderste Ende befæstet til et Beslag
paa Forstævnen i Højde med Dækket, og har i
den yderste Ende, der rager et Stykke
fremefter og udefter fra Skibet, et Beslag til det
Tov, Fokkehalsen, som benyttes til Fokkens
Strækning.
H. P. C.
Botero, Giovanni, ital. Diplomat og
statsvidenskabelig Forf. (1540—1617), rejste meget
som diplomatisk Udsending og i den pavelige
Propagandas Tjeneste. Med rig Erfaring
forenede han Originalitet og Grundighed som
Tænker. Hans Afh. Delle cause della grandezza e
magnificenza della città (1588) er mærkelig ved
sin Foregriben af Befolkningslærens
Hovedproblem, den af R. Malthus 200 Aar senere
opstillede Teori om Misforholdet mellem den
menneskelige Formerelsesevne og Naturens
»nærende Kraft«. Verdensry opnaaede hans
Hovedværk Della ragione di stato (1589), en
Stats- og Samfundslære, i hvilken han forfægtede
vidtstrakt Handels- og Samfærdselsfrihed. Stor
Udbredelse i Samtiden fandt ogsaa hans endnu
interessante Relazioni universali (4 Bd, 1593),
Beretninger om de forsk. Landes politiske og
økonomisk-statistiske Forhold. B. bekæmpede
Machiavelli som Statsmand og politisk Tænker.
(Litt.: G. Gioda, Vita e opere di G. B.
[Milano 1895]).
K. V. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
