Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - botaniske Haver, Haver, som særlig er indrettede til Fremme af det bot. Studium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Systematik gennemgaaende have gjort sig
gældende, i det mindste for de urteagtige Planters
Vedkommende. Medens Træer og (større)
Buske oftest er ordnede enten efter Terrainhensyn
ell. æstetiske Synspunkter, i Reglen dog med
Undtagelse af Naaletræer, der danner et
samlet »Pinetum«, er Frilandsurterne, uden
synderligt Hensyn til Skønhedens Fordringer,
arrangerede Familievis. Læbeblomstrede for sig,
Skærmplanter for sig o. s. fr. I mange Haver
er der gjort enkelte Undtagelser herfra; især
er det alm. ikke alene at have »Vand- og
Sumpplanter«, altsaa to biologiske Kategorier,
samlede i et bestemt Kvarter, men ogsaa paa
større Stenhøje at have en Samling »alpine«
Vækster. I enkelte b. H. har man ladet det
systematiske Inddelingsprincip være mere
underordnet, saa at kun enkelte
Undervisningskvarterer (saasom et med., et Skolekvarter)
indeholder Planterne i det naturlige Systems
Rækker og Geledder. I de nordlige og de
tempererede Lande maa en meget stor Del af
en b. H.’s Bestand bestaa af Væksthusplanter,
hvorfor ogsaa mere ell. mindre kostbare
Komplekser af slige Bygninger er knyttede til alle
Europas videnskabelige b. H. (Se Væksthus,
Drivhus, Koldhus, Palmehus). I de
b. H. i Troperne er slige naturligvis mindre
nødvendige ell. overhovedet ikke til Stede.
Den første b. H. anlagdes i Beg. af 14. Aarh.
af Matthaeus Sylvaticus i Salerno, hvorpaa der
(1333) blev indrettet en med. b. H. i Venedig.
Først med Videnskabernes Genfødelsestid blev
Anlæggene af saadanne Haver dog mere
almindelige. Især erhvervede Ferrara sig Ry for sin
Havedyrkning, hvortil det Eksempel, som
Hertug Alfonso d’Este afgav, særlig bidrog. 1533
grundedes der en b. H. i Padua, 1544 i Pisa,
1568 i Bologna og omtr. ved samme Tid i
Firenze og Neapel. En Slags b. H. af en egen
Art, der nemlig skulde levere Hoffets
Skræddersyersker Blomstermønstre, grundedes af Robin
i Paris 1597; først 1626 omformedes den til en
storartet videnskabelig Have paa Forslag af
Lægen Guy de la Brosse, og under Navnet
Jardin des Plantes er den berømt den Dag
i Dag, efter at man 1635 havde ansat tre Prof.
ved den, som skulde holde Forelæsninger over
Botanik, Farmakologi og Kemi. I Holland
grundedes b. H. i Leyden 1577; den berømte Have
(The royal Gardens) i Kew (nær ved London)
grundlagdes c. 1730 og er f. T. Europas største
og rigeste. Petrograd-Haven grundlagdes 1725.
Af andre udenlandske Haver, som kan anses
for udmærket indrettede, og som væsentlig har
bidraget til den botaniske Videnskabs Fremme,
kan nævnes Haverne i Berlin, Amsterdam,
Breslau, Wien (ved hvilken By ogsaa den berømte
Have ved Schönbrunn findes) og Upsala. I
Sthlm findes den (for private Midler oprettede)
storartede og i sin Stil ganske særegne
Bergielund (s. d.). Ogsaa i Troperne findes
prægtige b. H.; fl. af disse er opr. anlagte som
Forsøgshaver, i hvilke Kultur af forskellige
vigtige Nytteplanter, hvis Tilvejebringelse
efterhaanden blev kostbarere, skulde iværksættes,
saasom af Kinatræer, Kaffe m. m., ell. hvori ny
Arter ell. Kulturformer kunde prøves, f. Eks.
af Kaffe, Tekstilplanter, Garve- og Farvestoffer,
Sukkerrør m. fl. Til saa godt som alle eng.
Kolonier er saadanne Forsøgshaver knyttede.
Bekendte er Haverne i Port of Spain (paa
Trinidad), Kingston (paa Jamaica), i Kalkutta (med
Filialer i Himalaya), i Peradenyia (paa Ceylon),
i Rio de Janeiro og fremfor alle i Buitenzorg
(ved Batavia). Denne sidste (anlagt af
Tejsmann) spiller en meget væsentlig Rolle i den
nyere bot. Videnskab p. Gr. a. de til Haven
knyttede Studieanstalter, ved hvilke mange
europ. Videnskabsmænd har udført mange
vigtige anat. og biologiske Studier paa det der
rigelig forhaandenværende Materiale, som her
i Europa vanskelig eller slet ikke vil kunne
skaffes.
B. H. i mere specielle Øjemed er de saakaldte
»forstbotaniske«, i hvilke der holdes Træer, der
har Bet. for de Skovbrugsstuderende, ell. som
skal dyrkes forsøgsvis for eventuel senere
Benyttelse i paagældende Lands Skovdrift.
Berømte Haver af denne Art findes ved Tharand
og Eberswalde.
B. H. i Danmark og Norge.
Danmark staar i Henseende til bot. Anstalter
ikke i følelig Grad tilbage for Udlandet;
saaledes ogsaa hvad b. H. angaar, om end de til
sammes Drift anviste Midler kun er ringe. Den
danske b. H.’s Historie gaar tilbage til Aar
1600, da den første Have af denne Art anlagdes
paa det Sted, hvor nu Universitetsbiblioteket
er bygget. Den var kun lille og anvendtes især
af Prof. medicinæ, indeholdt næppe meget
andet, end hvad vi nu i vor Tid kalder »medicinsk
Kvarter«, væsentlig Lægeplanter, og kaldtes ofte
»Studiegaardens hortus medicus«. Dens Midler
var ringe, ofte tilfældige; en væsentlig Støtte
var en Gave af 1200 Kronedalere, som Prof.
R. Bartholin 1696 skænkede, for at Renten
heraf skulde anvendes til Havens
Vedligeholdelse. En egen Gartner var ikke ansat, og
hele Haven var kun et Appendiks til en
Professorbolig. Der har næppe været dyrket mere
end c. 200 Arter i den, og de var ordnede
alfabetisk. Efter Kbhvn’s Brand, 1728, blev Haven
yderligere indskrænket, da der maatte tages
Grund fra den til Gadernes Udvidelse. Denne
Danmarks ældste b. H. bestod indtil 1778, da
den blev Lysthave til Professorboligen.
Imidlertid var der kommet en hel ny Gænge
i Naturvidenskaberne, især ved Linné’s
mægtige Impuls. Ogsaa i Danmark tog Botanikken
Opsving, og bl. a. indkaldtes Tyskeren Oeder
1752, og under ham anlagdes en ny b. H., til
hvilken Frederik V skænkede en Grund i
Amaliegade samt Penge til dens Vedligeholdelse.
Paa dette Tidspunkt havde Kbhvn altsaa to
b. H. Den sidst anlagte fik dog aldrig nogen
rigtig Bet., og 25 Aar derefter købtes den
tilbage af Christian VII for 5000 Rdlr. En ny
b. H. indrettedes nu 1778 ved Charlottenborg,
hvis Slotshave Kongen skænkede dertil. Denne
Have, hvori Antallet af Arter i Tidens Løb
(indtil 1871) steg til hen imod 10000, og hvori
der indrettedes Væksthuse, Bibliotek og
Samlinger, bestod indtil 1874; den var (efter nogle
Udvidelser) 2,3 ha stor og gik 1817 ind under
Universitetet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
