Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Botallo, Leonardo, ital. Læge (1530-91) - Botanik, den Del af Naturhistorien, der omfatter Kundskaben om Planterne - botaniske Ekskursioner er Udflugter af kortere Varighed - botaniske Haver, Haver, som særlig er indrettede til Fremme af det bot. Studium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved sin Afh. om Skudsaar, De curandis
vulneribus sclopetorum (1560, adskillige Udg.). Han
var en ivrig Talsmand for Anvendelse af
Aareladninger i alle mulige Sygdomme. Hans Bog
De curatione per sanguinis missionem (1577) fik
i denne Henseende stor Bet. I Anatomien er hans
Navn knyttet til Ductus arteriosus Botalli.
G. N.
Botanik (βοτανική af βοτάνη, Urt, Plante),
den Del af Naturhistorien, der omfatter
Kundskaben om Planterne. Inden for B. skelnes
atter mellem fl. Fag. Systematikken
beskriver Planterne (beskrivende ell.
deskriptiv B.), fastslaar Grænserne for Art
og Slægt og søger Slægtskabet mellem dem
med et naturligt System som Maal (se for øvrigt
Systematik, Planternes). Systematikken
kaldes ogsaa den specielle B. i Modsætning
til den almindelige. Denne omfatter
Morfologien, Anatomien og Fysiologien. Det er
Morfologiens Opgave at undersøge de forsk.
Organers Udvikling og Skikkelse, men ikke
deres Tjeneste i Plantens Liv. Ved en
gennemført Betegnelsesmaade af Organerne
(Terminologi) danner Morfologien Forudsætningen
for den beskrivende B. (Se i øvrigt
Morfologi, Planternes). Anatomien
(Histologien) udforsker Planternes indre Bygning,
Celleformernes og Cellevævenes Udvikling og
endelige Udseende, ikke deres Funktioner (se
Planteanatomi). Fysiologien
beskæftiger sig med Planternes Livsprocesser, deres
Ernæring og Forplantning og de ydre Forholds
Indflydelse derpaa, Tyngdekraftens, Lysets, Varmens
o. s. v. (Se for øvrigt Plantefysiologi).
Ligesom Morfologien, foruden at være en
selvstændig Videnskab, er en Hjælpevidenskab for
Systematikken, saaledes ved Paavisning af
Homologier, er ogsaa Anatomien, foruden at være
en ganske selvstændig Videnskab, en
Hjælpevidenskab for Fysiologien; thi Kendskab til
Cellens og Cellevævenes histologiske Bygning er en
nødvendig Forudsætning for Forstaaelsen af
Livsprocesserne. Ogsaa har man — til en vis
Grad med utvivlsom Ret — anvendt Anatomien i
Systematikkens Tjeneste. I det hele taget maa
det siges, at disse forskellige Grene af B. griber
ind i og tjener hinanden paa forsk. Vis. Den
rent moderne Videnskab Biologien viser
dette (se Biologi).
Men endnu andre Dele af B. har i Tidens
Løb udsondret sig som selvstændige
Videnskaber og krævet specielle Dyrkere, saaledes
Plantegeografien, der undersøger
Planternes Fordeling over Jorden og udfinder
Lovene derfor, Palæobotanikken,
Kendskabet til uddøde, i fossil Tilstand bevarede
Planter, Plantepatologien, Læren om
Planternes Sygdomme og — i nær Forbindelse
hermed — Planteteratologien,
Kundskaben om Misdannelserne. Se for øvrigt de
specielle Artikler om de nævnte Fag.
Alle de ovf. omtalte Former af B. kan samles
under Benævnelsen ren B., medens man ved
anvendt B. forstaar de mangfoldige Maader,
hvorpaa Erfaringer, der er indhøstede ved
Studiet af B., benyttes i andre Fag, saaledes i
Skovbruget (se Forstbotanik), i
Landbruget, i Havebruget, i Medicinen og i Teknikken.
Hvad B.’s Historie angaar, henvises her
til de særlige Artikler om B.’s forskellige Fag.
Dog skal enkelte Hovedtræk fremdrages for at
vise, hvorledes B. er en forholdsvis ung
Videnskab. — De første Tilløb til Planternes
Naturhistorie træffes allerede hos de gl. gr. Forf.:
Aristoteles, af hvis bot. Værk De plantis
kun et Brudstykke er bevaret, hans Elev
Theofrastos, Forf. til forskellige Skr af bot.
Indhold, og Dioskorides, der beskrev en
Mængde Planter, væsentlig fra et med.-bot.
Synspunkt. De lat. Forfatteres Værker, saasom
Plinius’, er kun Bearbejdelser af de græskes. Fra
den gr. Kulturs Dage til Slutn. af det 15. Aarh.
laa B. brak, ligesom al anden Naturvidenskab;
kun Araberen Ibn el Beithar, der beskrev
adskillig fl. Planter end Grækerne, og Tyskeren
Albert den Store gav noget selvstændigt
ud over det hidtil kendte. I Løbet af 16. Aarh.
fremtræder, særlig i Tyskland, Forfatterne af
»Urtebøgerne«, saaledes Brunfels, Bock,
Fuchs, senere Gessner, Lobelius,
Brødrene Bauhin o. a. Den første, som bragte
nogen Orden i det store Materiale af
Plantebeskrivelser, der efterhaanden forelaa, var
Italieneren Cesalpino, Grundlæggeren af
Systematikken; dens Udvikling betingedes af en
klarere Opfattelse af Organerne og en
forstandig Vurdering af de morfologiske Fremskridt.
Dette skete henimod 1600; i Løbet af 17. Aarh.
og i Beg. af 18. fandt baade Anatomien og den
eksperimentale Fysiologi betydelige
banebrydende Mænd; Malpighi, Grew, van
Helmont, Mariotte, Linné o. a. Sin rigeste
Udvikling har B. haft i de sidste 100 Aar;
særlig stor har den været for de lavere Planters
Vedk. En meget betydelig Litt. er opstaaet, og
ingen af dens Grene, der efterhaanden er
voksede frem, savner nu Dyrkere.
A. M.
botaniske Ekskursioner er Udflugter af
kortere Varighed, der foretages enten som
Undervisningsmiddel for en Kreds af Elever i
Botanik ell. i rent videnskabeligt Øjemed. I sidste
Fald tilsigtes enten en Indsamling af Materiale
til Studiet af disse ell. hine Planter ell. en
Undersøgelse af en vis Egns Plantevækst.
Udstrækker denne Art af b. E. sig over et længere
Tidsrum, taler man om botaniske Rejser
ell. Ekspeditioner, der som oftest har
været ell. er Led af større Rejseforetagender.
(Litt.: C. Raunkiær, »Dansk
Ekskursionsflora« 1914 [Vejledningen] og G.
Schweinfurth i Neumayer’s »Anleitung zu
wissenschaftl. Beobacht. auf Reisen« [Berlin]).
A. M.
botaniske Haver, Haver, som særlig er
indrettede til Fremme af det bot. Studium,
hvorfor de ogsaa som Regel er knyttede til
botaniske Læreanstalter, store Skoler ell. Univ.
Det til Videnskabens ell. Undervisningens Tarv
tjenlige er her det bestemmende; æstetiske og
navnlig merkantile Hensyn træder i
Baggrunden, hvilket dog ikke hindrer fl. b. H., f. Eks.
Kbhvn’s og Bryssels, i at være meget smukke,
offentlige Anlæg.
Efter de ledende Mænds, i Reglen
fremragende Videnskabsmænds, Smag og Interesser er
Planen for en b. H.’s Anlæg noget forsk. De
fleste Steder vil dog Hensynet til den botaniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
