Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 744 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boström, Erik Gustaf Bernhard, sv. Statsmand (1842-1907) - Boström, Kristoffer Jakob, sv. Filosof, (1797-1866) - Boswell, James, eng. Forf., (1740-1795) - Boswellia Roxb., Slægt af Balsamfamilien - Bosworth ell. MarketBosworth, By i det mellemste England, Leicestershire - Bosworth, Joseph, eng. Filolog, (1789-1876) - Bosættelse, se Bopæl. - Botallo, Leonardo, ital. Læge (1530-91)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fagmandskommission om Konsulatsvæsenets Ordning og
den Udsigt, som det saakaldte »kgl. Kommuniké«
— d. v. s. en foreløbig Overenskomst mellem
begge Regeringer — (Marts 1903) havde givet til
særskilt Konsulatsvæsen for hvert Rige, fik han
i Novbr 1904 Udenrigsminister Lagerheim
fjernet og fremsatte selv et Modforslag til den
norske Regerings Indstilling, som af alle Partier i
Norge erkendtes for uantageligt. Mulighed for
et Forlig om denne Sag var dermed udelukket.
Da Kronprinsregenten Apr. 1905 foreslog, at der
skulde aabnes ny Underhandlinger paa et
bredere Grundlag, trak B. sig tilbage for at give
sine Eftermænd fri Hænder; men han havde ved
sin tidligere Optræden hidset Stemningen i
Norge saa stærkt, at der ikke længere kunde
ventes nogen mindelig Løsning af Striden
mellem de to Folk, og at man i Norge var bestemt
paa at gennemføre et særligt Konsulatsvæsen selv
med Fare for en Sprængning af Unionen. At B. ved
sin stejle Holdning over for Norges Krav har haft
væsentlig Skyld i at fremkalde denne Udgang,
kan næppe omtvistes. Ved sin Afgang fra
Ministeriet blev B. Universitetskansler.
E. E.

Boström, Kristoffer Jakob, sv.
Filosof, f. i Piteå 1. Jan. 1797, d. i Upsala 22. Marts
1866, blev Student 1815, drog til Upsala og
maatte fl. Aar ernære sig som Huslærer paa
Landet, hvorfor han først
1824 fik sin Magister-Konferens. 1827
blev han Docent i Filosofi,
og 1842 opnaaede han et ordinært Professorat, fra
hvilket han 1863 tog sin Afsked.
B.’s Filosofi kaldes »rationel Idealisme«;
han er paavirket af Platon, af den
mystiske Side
ved Spinoza’s Filosofi, af Leibniz og navnlig
af den tyske Romantik. Hans Maal er det
samme som Hegel’s: at give en Fortolkning af
Tilværelsen ud fra »det Absolutte« (Gud) og
ordne de forsk. filos. (o. fl. a.) Videnskaber i
et bestemt System sammen med Teologien. Men
B. er mere hegelsk end Hegel selv. Det var
Hegel’s Storhed, at han egl. kom til at betragte
»det Absolutte« som identisk med selve
Verdensudviklingen; B. vil se det som en evig og
uforanderlig Personlighed uden for Tid og Rum,
hvis Tanker er de endelige Aander, der set under
»Evighedens Synspunkt« befinder sig i en
absolut (præstabileret) Harmoni. B. har ikke
skrevet mange filos. Værker, men har dog øvet en
meget stor Indflydelse i Sverige. Hans
filosofiske Skr er: De pantheismi ad religionem habitu
dissert. (1824), De nexu rerum cum deo ex
ratione pantheismi positiones (1827), Dissert.
academica triplicem amphiboliam legislationis
practicæ in philosophia morum observandum
adumbrans (1827), De mente ac perceptione
aphorismi (1839), Dissert. de notionibus religionis,
sapientiæ et virtutis ærumque inter se nexu
(1841), »Grundlinier till philosophiska statsläran,
Alm. delen« (1859), »Grundlinier til den
filosofiska civilrätten« (1872).
A. T-n.

K. J. Boström.

Boswell [↱båzwe£], James, eng. Forf., f.
1740 i Edinburgh, d. 1795. B. studerede Jura
i Edinburgh og Glasgow under Adam Smith;
foretog siden en Rejse, der bl. a. førte ham til
Korsika, hvorom han fortæller i An Account of
Corsica (1768); paa næsten moderne
Interviewmanér beretter han her om sit Samvær med
Frihedshelten Paoli. 1763 gjorde han den
berømte og originale Samuel Johnson’s
Bekendtskab; denne var fra nu af Genstand for hans
vedholdende og taalmodige Beundring, og lige
fra første Færd gjorde B. Optegnelser om sine
Samtaler med ham; han blev Medlem af
Johnson’s Literary Club og var 1773 hans Ledsager
paa en Tur til Hebriderne. B. skrev efter denne
Rejse The Journal of a Tour to the Hebrides
with Samuel Johnson. B.’s litterære Navn er
udelukkende knyttet til det store Værk: The
Life of Samuel Johnson, der i to Kvartbind
udkom 1791 (en ny Udg. med yderligere
Tilføjelser allerede 1793). I denne Bog, hvis
Grundlag er et livligt og forfængeligt Menneskes
ydmyge Beundring af en betydelig Mand, er
der meddelt løst og fast, Rub og Stub om alt,
hvad Johnson har foretaget sig, sagt og ment,
og derved er Johnson med alle sine Særheder,
og Genialiteter kommet til at staa saa livagtig
for Eftertiden som kun faa Forf.; af senere Udg.
er A. Napier’s (1884) og Birkbeck Hill’s (1887)
de bedste. B. selv er skildret af baade Macaulay
og Carlyle. En Samling af B.’s Letters to the Rev.
W. J. Temple udkom 1857. (Litt.: C. Rogers,
Boswelliana [London 1876]; P. Fitzgerald,
Life of J. B. [London 1891]).
(Ad. H.). I. O.

Boswellia Roxb., Slægt af Balsamfamilien,
Træer med uligefinnede Blade og Blomsterne i
ende- ell. sidestillede Klaser. Stenfrugtens Sten
er trerummet. Frøene vingede. Faa Arter, der
især har hjemme i Nordøstafrika og Ostindien;
de giver en vellugtende Harpiks (se Virak),
saaledes B. Carterii Birdw. (Viraktræ), B.
papyrifera Hochst. o. a.
A. M.

Bosworth [↱båzwəþ] ell.
Market-Bosworth, By i det mellemste England,
Leicestershire, 18 km V. f. Leicester, har (1911) 729 Indb.
Paa den nærliggende Bosworthfield (ell.
Redmore) mistede Richard III 22. Aug. 1485
Krone og Liv i Slaget mod Greven af Richmond,
Kong Henrik VII, et Slag, der gjorde Ende paa
Krigen mellem den røde og hvide Rose.
G. Ht.

Bosworth [↱båzwəþ], Joseph, eng. Filolog,
f. 1789, d. 27. Maj 1876. B., der var Prof. i
Angelsachsisk ved Univ. i Oxford, har bidraget
meget til at vække sine Landsmænds Interesse
for oldengelsk Litt. Hans Hovedværk er
Dictionary of the Anglo-Saxon language (1838); en ny
Udgave af dette fortsattes efter B.’s Død af
Oxford-Univ. og begyndte at udkomme 1882.
I. O.

Bosættelse, se Bopæl.

Botallo, Leonardo, ital. Læge
(1530—91), blev navnlig bekendt som Kirurg og især

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>