Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boston, gl. nordamer. Kortspil, spilles oftest af 4 Spillere med alm. Whistkort - Bostonit, - 1) et i Handelen alm. Navn for den kanadiske Krysotil, se Serpentin. - 2) en lys, finkornet ell. tæt Bjergart - Boston Terrier [^basten-], arner. Hunderace, se Hunde. - Boström, Erik Gustaf Bernhard, sv. Statsmand (1842-1907)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muligt ell. ingen (i Misèrespil); Spilleren med
højeste Melding spiller ene mod de andre 3.
Forhaanden, som har første Udspil, har ogsaa
første Ret til at afgive en af flg. Meldinger:
B. (6 Stik), Petite misère (1 Kort lægges), 7
Stik, Grande misère, 8 Stik, 9 Stik, Petite misère
ouverte (Spillerens 12 Kort oplagt), 10 Stik, 11
Stik, Grande misère ouverte (Spillerens 13 Kort
oplagt), 12 Stik, 13 Stik. Spilleren melder først
Trumffarven, naar han beholder Meldingen ell.
overbydes med en bedre Farve. Haves udspillet
Farve ikke, kan der stikkes med Trumf (i
Misère er ingen Trumf). For opfyldt Forpligtelse
gives 1 Bête hjem samt et Antal Points efter
Spillets Størrelse, medens der sættes l ell. 2
Bêter for 1 ell. 2 Understik. Passer alle, spilles
Générelle (misère générale); alle Spillere er
Modstandere; Stik skal undgaas. Spilleren uden Stik
(ell. med 1 Stik, naar hver af de andre har 4) faar
1 Bête hjem. Af B. findes mange Variationer.
Bostonit, 1) et i Handelen alm. Navn for
den kanadiske Krysotil, se Serpentin. 2) en
lys, finkornet ell. tæt Bjergart, der overvejende
bestaar af Alkalifeldspat med en mindre Mængde
mørke Mineralier; ofte porfyrisk. B. optræder
som Gange i Nefelinsyenit og beslægtede
Bjergarter.
O. B. B.
Boston Terrier [↱båstən-], amer. Hunderace,
se Hunde.
Boström, Erik Gustaf Bernhard, sv.
Statsmand, nedenn.’s Brodersøn, f. i Sthlm 11.
Febr. 1842, d. 26. Febr 1907. Han blev 1861
Student i Upsala, men maatte allerede 1863
forlade Univ. for at overtage
Styrelsen af Fideikommisset Östanä,
en af Sveriges større Landejendomme.
Han viste sig snart som en
dygtig Landmand og valgtes 1870 til
Bestyrelsen for Sthlm’s Läns
Landhusholdningsselskab (Næstformand
1889, Formand 1897) og
desuden til Länets Landsting (Næstformand
1883—88, Formand 1889—91); ogsaa andre
offentlige Tillidshverv gaves ham. 1875 valgtes han
til 2. Kammer (genvalgt indtil 1893) og vandt
snart stor Indflydelse ved sin Veltalenhed,
Skarphed i Debatten og Snarraadighed. Han
hørte opr. til Kammerets Mellemparti
(»Intelligensen«), men kom snart i godt Forhold til
Landtmannapartiet. Han fik tidlig Sæde i
vigtige Udvalg, var 1880—90 Medlem af
Bevillningsutskottet (Formand siden 1887), 1888—91
Fullmäktig Riksgäldskontoret (Formand i de to
sidste Aar) og 1879—82 Medlem af
Toldkommissionen. 1888 blev han Formand i den Komité,
der skulde udarbejde en ny Toldtarif
overensstemmende med Rigsdagens s. A. tagne
Beslutninger. B., som tidlig var Talsmand for
Toldbeskyttelse, særlig for Landbrugets
Frembringelser, havde nemlig 1888 sluttet sig til det ny
Landtmannaparti og blev snart et af dets
ledende Medlemmer. 1889 fik han endvidere det
Hverv at deltage i Forhandlingerne om Sveriges
og Norges gensidige Handels- og Søfartsforhold,
d. v. s. for at udarbejde en ny Mellemrigslov.
Endelig blev han Juli 1891 Stats- (d. v. s. Første)
minister og fik paa den overordentlige Rigsdag
i Efteraaret 1892 gennemført en ny Hærordning
med væsentlig Udvidelse af Værnepligten,
samtidig med en fuldstændig Afskrivning af
Grundskatterne, hvorved et længe omtvistet
Spørgsmaal blev bragt ud af Verden. Jan. 1893 gjordes
ved en Udtalelse i Statsraadsprotokollen det
første Skridt fra sv. Side til at fremkalde en
ny Ordning af de forenede Rigers
Udenrigsstyrelse, med fælles Udenrigsminister, sv. ell.
norsk Mand. Som midlertidig Finansminister
(Novbr 1894—Marts 1895) gennemførte han
forhøjet Told paa Korn og Mel, opr. endog ved
foreløbig Lov kort før Rigsdagens
Sammenkomst, og som Førsteminister medvirkede han
endvidere til en endelig Fastsættelse af de to
Kamres Medlemstal (d. v. s. Begrænsning af
Byernes politiske Indflydelse) (1894) og til en
Indskrænkning af den enkelte Vælgers
Stemmetal ved kommunale Valg (1900). Endvidere
tvang han 1898 Ofoten-Jernbanens Forlængelse
igennem. For at imødekomme den
protektionistiske Strømning lod han 1895 Mellemrigsloven
med Norge falde bort; men da han ikke kunde
hindre den norske Flaglov 1899, overtog han
selv for et Par Maaneder (Oktbr—Decbr)
Udenrigsministeriet for at give de fremmede
Regeringer formel Meddelelse herom, hvad den
daværende Udenrigsminister ikke var villig til. I
Septbr 1900 trak han sig tilbage fra Regeringen,
hædret paa mange Maader, bl. a. ved
Udnævnelse til Formand i Nobel-Stiftelsens Styrelse og
til Æresdoktor ved Upsala Univ. Dog gik han
ikke dermed bort fra det offentlige Liv, idet han
beholdt sit Sæde i 1. Kammer, hvortil han var
valgt 1893 af Sthlm’s Län. I denne Stilling
støttede han 1901 den ny Hærordning, hvorved
»Indelningsverket« helt afskaffedes, og Landets
Forsvarskraft væsentlig styrkedes. Allerede Juni
1902 kaldtes han paa ny til Statsminister, endog
med fuld Frihed til at vælge de andre Ministre,
og overraskede nu Almenheden ved at tage
forholdsvis fremskridtslystne Mænd til Kongens
Raad, men endnu mere, da han i sit politiske
Program fremsatte Forslag om alm. Valgret med
25 Aars Alder og Indførelse af
Forholdstals-Valgmaaden. Han kunde dog ikke opnaa 2.
Kammers Tilslutning til den sidstnævnte
Ordning, ej heller overvinde 1. Kammers Modstand
imod Opgivelsen af direkte Skatydelse som
Valgretsvilkaar. Derimod fik han 1904 gennemført
en indgribende Omdannelse af det højere
Skolevæsen og en vigtig Lov om »egne Hjem« til
Arbejderne. 1905 afsluttedes derimod temmelig
brat hans offentlige Liv, og dette skyldtes hans
Optræden over for Norge, som han fra gl. Tid
nærede Misstemning imod. Uden at agte
Indstillingen (Juli 1902) fra den fælles
 |
| E. G. B. Boström. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
