Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgerrettigheder - Borgerskab kaldes den Adkomst, der i Købstæderne skal erhverves af Mænd, som ønsker at drive Næring, der ikke er fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den fri Forsknings Ret. Saaledes i Østerrig:
Videnskaben og dens Lære er fri. Og
Forenings- og Forsamlingsfriheden er i en Række Stater
blevet fastslaaet. Vistnok først i den belg.
Forfatning: Borgerne har Ret til at indgaa
Foreninger. Denne Rets Udøvelse kan ikke hindres ved
nogen forebyggende Forholdsregel. Og Borgerne
har Ret til — uden forudgaaende Tilladelse —
at samle sig fredeligt og ubevæbnede.
Grundsætningen om Ejendommens Ukrænkelighed har
ført til et udtrykkeligt Forbud mod Konfiskation
af Ejendom. Saaledes i Norges Grl.: Jord og
Boeslod kan i intet Tilfælde forbrydes. Og i
Belgiens Forfatning: Formuens Fortabelse kan
ikke fastsættes som Straf.
I England er der ikke tillagt B. en særlig
konstitutionel Beskyttelse. De fleste rights and
liberties — saaledes Religionsfriheden,
Ytringsfriheden, Foreningsfriheden, Ejendomsretten,
Boligens Ukrænkelighed, Næringsfriheden — er
kun sædvanemæssig hjemlede. Og de enkelte
Forfatningslove, der findes i England, og som
navnlig er givne til Værn for den personlige
Frihed, Habeas Corpus Act etc., adskiller
sig jur. ikke fra andre Love. Til deres
Forandring kræves ikke særegne Former iagttagne.
Ved en alm. L. kan Parlamentet ophæve enhver
af Borgernes Rettigheder. (Litt.: Poul
Sveistrup, »Bestaaende Forfatningslove m.
m.« I—IV [1880—86 samt Tillæg 1897]; Léon
Duguit et Henry Monnier, Les
Constitutions de la France depuis 1789 [Paris 1898];
F. R. Dareste, Les Constitutions modernes,
I—II [3. Udg., Paris 1910]).
C. W. W.
Borgerskab kaldes den Adkomst, der i
Købstæderne skal erhverves af Mænd, som ønsker
at drive Næring, der ikke er fri (se bunden
Næring). Til at vinde B. udkræves i Danmark
i Alm.: 1) at den paagældende er fuldmyndig
og har fast Bopæl her i Landet; 2) at hans Bo
ikke er under Konkursbehandling; 3) at han
ikke ved Dom er fundet skyldig til Straf af
offentligt Arbejde (herunder dog ikke
Tvangsarbejde) ell. er under Tiltale for en
Forbrydelse, der kan medføre saadan Straf, samt 4)
at han enten har Indfødsret ell. i mindst 5
Aar har opholdt sig og ernæret sig ærligt i
Riget samt stiller Sikkerhed for, at han og
Familie i Tilfælde af Trang vil blive modtagne
til Forsørgelse andetsteds. Denne
Indskrænkning i Udlændinges Adgang til at faa B. gælder
dog ikke for Undersaatter fra de Stater, med
hvilke der haves traktatmæssige
Overenskomster om lige Adgang med Landets egne Børn
til at drive saadan Næring, f. Eks. Frankrig,
Tyrkiet og Belgien. B. udfærdiges af
Magistraten (Borgerbrev) og berettiger til at udøve den
bestemte Næring, hvorpaa det lyder, i den By,
hvor det er udfærdiget. Der er intet i Vejen for
samtidig at løse B. paa fl. Næringer; dog kan
B. paa Beværtningsnæring i Reglen ikke
forenes med andet B., ligesom man heller ikke
uden særlig Tilladelse kan forene B. paa
Haandværk med B. paa Handel.
Den, der efter at have vundet B. findes
skyldig til Straf af offentligt Arbejde, forbryder
sit B.
J. H. O.
Næringsbrev paa Købmandshandel
(Handelsbrev) udfærdiges i Norge i Henhold til L. om
Handelsnæring 16. Juli 1907 af Magistraten (i
Købstæder og Ladesteder) ell. Lensmanden (paa
Landet). Det kan udstedes til fuldmyndige
Indvaanere af Riget (d. e. som har opholdt sig i
Landet uafbrudt i 1 Aar), naar disse søger om
det og fremlægger Vidnesbyrd enten om i
mindst 3 Aar at have haft Ansættelse i visse
Stillinger ved Handelsforretning, industriel
Virksomhed ell. Apotek, ell. om bestaaet
Afgangseksamen fra en af vedk. Dept godkendt Skole
med Bogholderi som Fag, ell. om fornøden
Kyndighed i Handelsbogholderi, attesteret af
to troværdige Personer, som i 5 Aar har drevet
og fremdeles driver Handelsforretning ell.
industriel Bedrift. Udelukkede er Personer, som
ved Dom er frakendte statsborgerlige
Rettigheder ell. er under Tiltale for strafbare
Handlinger, som kan medføre Tab af Stemmeret.
Handelsbrev kan ikke meddeles Skibsførere,
Lodser, Embedsmænd, Politiets og Toldvæsenets
Tjenestemænd, Apotekere og offentlige Vragere
ell. nogen, som lever i Ægteskab med Person
i saadan Stilling. Handelsbrev giver Ret til i
en bestemt Kommune at drive Handel fra et
Udsalgssted og kan ikke samtidig indehaves
i fl. Kommuner. En Købmand kan uden for
Næringskommunen drive saadan Udførsel, som
er forbeholdt Købmænd, ved inden for vedk.
Kommune at erhverve Vidnesbyrd om
Udførselsret hos Magistrat ell. Lensmand. Særskilt
Næringsbrev paa Handel ved Omførsel kan
meddeles af Politimesteren ell. i Byerne
Magistraten paa Vedk.’s Hjemsted. Brevet gælder for
Kalenderaaret og for hele Riget.
L. om Haandværksnæring 25. Juli 1913 gælder
i alle Købstæder; ligeledes i Ladestederne, hvis
ikke anderledes fastsættes af Kongen efter
Andragende fra et Ladesteds Kommunestyre;
efter Andragende fra et Herreds
Kommunestyre kan Kongen bestemme, at Loven ogsaa
skal gælde i Herredet ell. i Dele af et Herred.
Hvor L. gælder, udkræves i Alm. Næringsbrev
(Haandværksbrev) af den, der vil drive
Haandværk som Næring. For at faa saadant maa Vedk.
fremlægge Vidnesbyrd om at have bestaaet
Fagprøven (Svendeprøven) i sit Haandværk,
Erklæring fra to troværdige Mænd om efter
bestaaet Prøve at have arbejdet i Faget i
tilsammen mindst 2 Aar eller
tilsammenlagt 6 Aar før og efter Prøven samt
Vidnesbyrd om tilstrækkelig Færdighed i
Bogføring og Kalkulation. Enhver har Ret til uden
Haandværksbrev at ernære sig ved
Haandværksdrift, naar han hertil ikke bruger Hjælp
af andre end sin Hustru og hjemmeværende
Børn. Dog gælder dette ikke Forfærdigelse ell.
Reparation af Kompasser ell. Arbejde i Guld
og Sølv; paa Landet, hvor Loven ikke er gjort
gældende, ell. i Ladesteder, som er undtaget
fra Loven, kræves til saadant Arbejde
Amtmandens Bevilling. Kommunale Gas-,
Elektricitets- og Vandværker har Ret til at udøve
Haandværksdrift til Gassens, Elektricitetens og Vandets
Udnyttelse, kommunale Kloakværker ligesaa i
den Udstrækning, som er nødvendig til
Arbejdets Fremme.
K. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
