Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgerrettigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erklæring om Menneske- og
Borgerrettighederne af 26. Aug. 1789, der blev
optaget i Forfatningen af 3. Septbr 1791 og
med enkelte Tilføjelser gentaget i
Konstitutionerne af 1793 og 1795. I Konsulatsforfatningen
af 1799 fandtes lige saa lidt som i
Kejserdømmets Dekreter nogen alm. Udtalelse om
Menneske- og Borgerrettighederne. Men det
saakaldte Charte af 1814, som Ludvig XVIII »af
Guds Naade Konge til Frankrig« frivilligt
skænkede sit Folk, og det ændrede Charte
af 1830, som blev givet af Folket og
antaget af Ludvig Filip, »de Franskes Konge«,
indeholdt atter en Række Bestemmelser om
le droit public des Français. Og Republikkens
Forfatning af 1848 gav en udførlig systematisk
affattet Fortegnelse over les droits des citoyens
garantis par la Constitution. I Kejserdømmets
Forfatning af 1852 var saadanne almindelige
Forskrifter ganske udeladte, men det udtaltes
udtrykkeligt, at »Forfatningen anerkendte,
bekræftede og garanterede de i 1789 højtidelig
forkyndte store Principper«. En saadan
udtrykkelig Bekræftelse af »Principperne af 1789«
findes ikke i de Love, der tilsammen udgør
Grundlaget for Frankrigs nuv. Statsforfatning,
Lovene af 24. og 25. Febr 1874, 16. Juli 1875 etc.
Men deres vedvarende Gyldighed anses i Alm.
i fr. Statsret for stiltiende anerkendt.
Menneske- og Borgerrettighedernes Erklæring
begynder — ligesom de nordamerikanske
Forfatningslove — med visse almene
Læresætninger. Menneskene fødes frie og lige i
Rettigheder. Formaalet for ethvert politisk Samfund
er at bevare Menneskets naturlige og
umistelige Rettigheder. Disse Rettigheder er:
Friheden, Ejendomsretten, den personlige
Sikkerhed og Retten til at gøre Modstand mod
Undertrykkelse. Friheden bestaar i at kunne foretage
alt, hvad der ikke skader andre. Loven bør
være lige for alle etc. Derefter fastslaas
nærmere Indholdet af visse særlige B. Først gives
en Række Forskrifter til Værn for den
personlige Frihed. Ingen kan anklages, fængsles ell.
anholdes uden i de lovbestemte Tilfælde og
under de i Loven foreskrevne Former. Ingen
kan straffes uden ifølge en Lov, der er fastsat
og forkyndt, forinden Forseelsen er begaaet.
Enhver skal anses for uskyldig, indtil han ved
Dom er kendt skyldig. Saafremt hans
Fængsling er kendt nødvendig, bør han ikke
behandles med større Strenghed end fornødent til at
sikre hans Tilstedeværelse. Dernæst fastslaas
— sikkert af Hensyn til den mægtige kat. Kirke
i ret vage Udtryk — den religiøse Frihed.
Ingen maa forulempes for sine Meninger, end
ikke i Trossager, under Forudsætning af, at
han ikke lægger dem for Dagen paa en Maade,
der forstyrrer den ved Loven fastsatte offentlige
Orden. Ytringsfriheden erklæres for en af
Menneskets ædleste Rettigheder. Enhver
Borger har Ret til uhindret at udtale, skrive og
trykke, hvad han vil, dog under Ansvar for
Misbrug i de i Loven bestemte Tilfælde.
Ejendomsretten er ukrænkelig og hellig. Ingen
kan berøves sin Ejendom, med mindre det
almene Vel paaviselig og øjensynlig kræver det
og da kun mod en fuldstændig og forudgaaende
Erstatning. Forenings- og Forsamlingsfriheden
nævnes ikke i den fr. Erklæring saaledes som
i de amer. Declarations of Rights. Og
Petitionsretten tilføjedes først i Konstitutionen af 1791.
I Chartet af 1830 bliver Religionsfriheden fuldt
anerkendt: Enhver Trosbekendelse nyder
samme Frihed. Enhver Gudsdyrkelse nyder samme
Beskyttelse. Censurens Genindførelse bliver
udtrykkelig forbudt. I Konstitutionen af 1848
afskaffes Slaveriet. Lærefriheden anerkendes.
De fleste af Europas Stater fulgte i Løbet af
19. Aarh.’s første Halvdel Frankrigs Eksempel.
Saaledes Norge ved Grundloven af 1814, der
blev til under stærk Paavirkning af den franske
Revolutions Ideer. Som Grundlag for
Rigsforsamlingens Forhandlinger benyttedes et af
Adler og Falsen affattet Udkast, hvis
umiddelbare Forbillede øjensynlig var selve
Republikkens første Forfatning af 1791, der da ogsaa
Maj 1814 findes overs. og indført i den norske
Journal for Rigsforfatning, Lovgivning og
Politik. Derefter fulgte Holland (1815, revideret
1848, Ændringer 1884 og 1887), Belgien og
Sachsen (1831), Italien og det tyske Rige (1848),
Danmark (1849), Preussen (1850). Senere hen
fulgte Østerrig ved »Statsgrundloven om
Statsborgernes alm. Rettigheder af 1867« — og
Balkanstaterne. I alle disse Forfatninger danner
den franske Erklæring Grundstammen af B.
En og anden Rettighed kan i den enkelte Stat
af særlige, sociale Grunde være særlig betonet.
Ogsaa visse særlige historiske Hensyn kan have
gjort sig gældende. Fremhævelsen af en enkelt
Rettighed kan saaledes være rettet mod et
ganske bestemt Misbrug. Den nærmere
Formulering af Rettighedernes Indhold kan atter være
noget forsk. Og den enkelte Rettighed er ikke
overalt gennemført med samme Konsekvens.
Dette gælder navnlig Ytringsfriheden og
Religionsfriheden. I visse Stater er endvidere den
enkelte B. blevet specialiseret i en Række
særlige Rettigheder. Dette er navnlig Tilfældet
med den Enkeltes Ret til at raade over sin
Person. Den Enkeltes Ret til selv at bestemme sit
Opholdssted er saaledes udtrykkelig fastslaaet
i Østrigs Statsgrundlov. Enhver Statsborger kan
tage Ophold og Bopæl paa ethvert Sted inden
for Statens Omraade. Retten til at udvandre
nævnes særlig i fl. tyske Konstitutioner;
saaledes f. Eks. i Preussens Forfatning: Friheden
til at udvandre kan kun indskrænkes af Staten
af H. t. Værnepligten. Retten til at vælge sin
Livsvirksomhed fremhæves f. Eks. i Østerrigs
Grundlov: Det staar enhver frit for at vælge
sin Livsstilling og at uddanne sig til samme,
hvorledes og hvor han vil. Den enkeltes Ret
til frit og uhindret at drive den Næring, der
stemmer med hans personlige Trang og Evner,
er udtalt i enkelte Forfatninger. Saaledes i
Danmarks Grl.: Alle Indskrænkninger i den
frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke er
begrundede i det almene Vel, skal ophæves ved
Lov. Den Enkeltes Ret til at nyde Sikkerhed
for sin Person har i de fleste Stater ført til
Grundsætningen om den private Boligs
Integritet. Saaledes f. Eks. i den danske Grl.: Boligen
er ukrænkelig. Anerkendelsen af
Ytringsfriheden har ført til en udtrykkelig Anerkendelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
