Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondejord. Dansk Ret sondrer mellem fri Jorder og ufri Jorder ell. B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Hensyn til, hvor hurtigt Salget senere
finder Sted. Disse Regler finder dog ikke
Anvendelse paa den Godsejer, der alt inden 1.
Jan. 1880 havde solgt mindst 3/5 af det
fæstepligtige Gods. Den indtagne Jord maa drives
under Hovedgaarden ell. under anden
Hovedgaardsjord, ligesom den kan anvendes til
Oprettelse af ny selvstændige Ejendomme. I
øvrigt kan den indtagne Jord ikke betragtes som
fri Jord, og det er saaledes ikke forbudt at
drive B. under den. Overtrædelse af Forbudet
mod at drive Fæstebondejord under
Hovedgaardsjord medfører Bødestraf for Godsejeren.
2) Fæstebondegaardene skal
opretholdes som selvstændige
Avlsbrug, jfr Frd. 6. Juni 1769 og Pl. 7. Juni 1806.
Hensigten med dette Bud er saa vidt muligt at
værne om, at Antallet af de bestaaende Gaarde
ikke formindskes. I Henhold til denne Regel
er det for det første Godsejeren forbudt at
nedlægge en Fæstegaard ɔ: fratage den saa
meget af dens Tilliggende, at den ikke længere
kan betragtes som en Gaard (se Omdeling
af Fæstegods). Dog kan Godsejeren ifølge
Loven af 9. Marts 1872 i to Tilfælde nedlægge
en Fæstegaard, nemlig dels naar han vil
indtage dens Jorder til fri Raadighed i Henhold
til en tidligere erhvervet Bevilling ell. i
Henhold til Reglerne om Salg af Fæstegodset (jfr
foran under 1) og dels, naar han vil indtage
Jorderne til Skovs Opelskning; Nedlægning af
en Gaard i det sidste Tilfælde er dog som
Regel kun tilladt, naar Gennemsnittet af de
paa Jorderne ved Matrikuleringen satte
Takster er 5 ell. derunder, og Godsejeren skal
derhos i den nedlagte Gaards Sted udlægge 2
Pligthuse, hvert med et Tilliggende af 1,65 ha
Middeljord. Derimod kan Godsejeren ikke
længere, som tidligere, faa Bevilling til
Nedlægning af Fæstegaarde. Det er dernæst
Godsejeren forbudt at sammenlægge to ell. fl.
Fæstegaarde, men han kan dog faa
Bevilling til en saadan Sammenlægning. Endelig
er det en Følge af Budet om, at Fæstegaardene
skal opretholdes som selvstændige Avlsbrug, at
Godsejeren ikke maa drive en
Fæstegaard for egen Regning, men skal
forsyne den med selvstændige Beboere, der for
egen Regning driver Gaarden. Under særlige
Omstændigheder kan Godsejeren dog af
Landbrugsministeriet opnaa Tilladelse til i en
bestemt kortere Aarrække at drive Gaarden for
egen Regning; dog maa Gaarden i dette Tidsrum
ikke drives under Hovedgaarden, men den skal
opretholdes som selvstændigt Avlsbrug. Som
alt angivet, gælder den her under 2)
omhandlede Regel kun om de Ejendomme paa Godset,
der kan betragtes som Gaarde. Derimod gælder
Budet ikke om de Ejendomme under Godset,
der ikke kan anses som Gaarde; dog skal de
saakaldte Pligthuse ɔ: Huse, der er
udlagte som Vederlag for nedlagte Gaarde,
opretholdes som saadanne, og det samme gælder
om de saakaldte Fæstehuse, der falder ind
under Bestemmelserne i § 1 i Loven af 23. Maj
1902. Overtrædelse af Budet om, at Gaardene
skal opretholdes som selvstændige Avlsbrug,
medfører Bødestraf for Godsejeren.
3) En Del af de til et Gods
hørende Ejendomme er Fæstetvang
undergivne ɔ: Godsejeren skal overdrage dem
i Brug til andre, og denne Brugsoverdragelse
skal ske i Form af Livsfæste ell. Arvefæste (se
Fæste). Ifølge Loven af 9. Marts 1872 § 4
er paa et Gods flg. Ejendomme undergivne
Fæstetvang:
a) de Ejendomme, der kan betragtes som
Gaarde, jfr den foran givne Definition.
b) de Ejendomme, der ved Udstykning ell.
Omdeling af Godset udlægges med et Tilliggende
af 2 Tdr Hartkorn ell. derover.
c) de Ejendomme med et Tilliggende af 2
Tdr Hartkorn ell. derover, som dannes af
forskellige, særlig skyldsatte Lodder, naar det
ikke oplyses, at største Delen af Tilliggendet
hidrører fra Jord, der ved Udskiftningen er
holdt uden for, hvad der tillagdes Gaardene,
eller fra Jorder, der i en Tid af 10 Aar,
inden de inddroges under det samlede Brug,
har været henlagte som Tilliggende til Huse.
Dog bliver det at afgøre efter den tidligere
gældende Ret, om Fæstetvang paahviler
Parceller ell. andre Jordbrug, der, forinden L. af
9. Marts 1872 traadte i Kraft, er udlagte ved
Udstykning ell. Omdeling af Bøndergods ell.
dannede af forskellige, særlig skyldsatte
Lodder. Saadanne Ejendomme vil herefter kun være
fæstepligtige, for saa vidt de kan betragtes
som Gaarde.
Naar en Ejendom paa et Gods, der efter
foranstaaende er Fæstetvang undergivet, bliver
fæsteledig, er Godsejeren pligtig til inden 1
Aar og 14 Dage, efter at den er blevet
fæsteledig, at udstede nyt Fæstebrev paa
Ejendommen. For saa vidt Fæsterens Arvinger ell.
Bo i Henhold til L. af 19. Febr 1861 § 4
benytter sig af den der hjemlede Ret til mod
Sikkerhedsstillelse at beholde Ejendommen til 1. Apr.
i det efter Fæsterens Død flg. Aar, regnes den
nævnte Frist af 1 Aar og 14 Dage, inden hvilken
Godsejeren skal udstede nyt Fæstebrev, dog
først fra denne 1. Apr. Under særlige
Omstændigheder kan der dog komme til at
hengaa længere Tid, inden Ejendommen atter
bortfæstes. For det første kan dette ske, naar
Godsejeren ved Proces er hindret i at foretage
Bortfæstningen, idet han i saa Fald først
behøver at bortfæste Ejendommen inden 6
Maaneder, efter at Sagen er endelig afgjort.
Dernæst kan Landbrugsministeriet meddele
Tilladelse til, at Ejendommen henstaar fæsteledig
i en bestemt kortere Tid, i Reglen ikke ud over
3 Aar, naar enten Ejendommens Tilstand gør
det ønskeligt, at den forløbig ikke bortfæstes,
ell. naar Godsejeren senere agter at indtage
den ommeldte Ejendom til fri Raadighed i
Henhold til Reglerne om Salg af Fæstegaarde, jfr
foran under 1). Endelig kan Ejendommen
komme til at henstaa fæsteledig, naar
Godsejeren ikke er i Stand til at faa den
bortfæstet paa rimelige Vilkaar. Hvis en Godsejer
uden for disse Tilfælde undlader at bortfæste
en Ejendom, der er Fæstetvang undergiven,
inden Udløbet af den foran angivne Tid af
1 Aar og 14 Dage, straffes han med Bøder.
Endnu kan mærkes, at Godsejeren tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
