- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
645

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme - Bondejord. Dansk Ret sondrer mellem fri Jorder og ufri Jorder ell. B

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Tid og Sted, og Glasvinduernes Indførelse
har sikkert været medvirkende til at drage de
egl. Vaaningsrum frem i første Række, men
regelmæssigt er Ildhuset det eneste Rum med
Skorsten; det tjener nu som Køkken, og selv om
Sagatidens Soveskaale er reduceret til et alm.
Bur og Navnene ombyttede, genkendes dog i
ældre isl. Bondeskik Sagatidens Deling: Stue,
Ildhus, Bur, hvortil kunde føjes Skaale, en
Deling, der ogsaa er gammelnorsk. (Litt.:
Daniel Bruun, »Gl Bygningsskik paa de
isl. Gaarde« [Kria 1908, Aarsberetn. f. Foren. til
norske Fortidsminders Bevaring 1907—08];
Samme, »Bygningsskik paa Færøerne« [smst.
1906]; Valtyr Gudmundsson,
»Privatboligen paa Island i Sagatiden« [Kbhvn 1889]).
C. A. J.

Bondejord. Inden for Kredsen af de faste
Ejendomme opstilles der efter dansk Ret en
Sondring mellem fri Jorder og ufri
Jorder
ell. R. Skønt Sondringen mellem disse to
Klasser af faste Ejendomme ikke længere er
af saa indgribende Bet. som tidligere, er det
dog stadig af stor Vigtighed at fastholde den,
idet der endnu efter dansk Ret gælder en
hel Række særlige Regler om B., der
indskrænker den fri Raadighed over disse Ejendomme,
medens disse Regler ikke finder Anvendelse paa
de fri Jorder. Lovgivningen indeholder ikke
nogen Afgørelse af, hvorledes Grænsen mellem
fri Jorder og B. skal drages; men man maa
vistnok til B. henregne alle de Arealer, der i
Aaret 1769 henlaa til Benyttelse for
Landalmuen. Det vil naturligvis herefter ofte være
vanskeligt at faa oplyst, om en Ejendom er
fri Jord ell. B. Ejendommens Størrelse og
Ejerens Stand og Stilling er uden Bet. i saa
Henseende. Derimod vil det ved Afgørelsen
være vejledende, om Ejendommen tidligere har
været skyldsat som privilegeret ell. uprivilegeret
Jord, idet Formodningen er for, at den
tidligere uprivilegerede Jord er B., medens den
tidligere privilegerede Jord i Reglen kan anses
for fri Jord. Bl. B. sondrer man atter mellem
Bondegaarde og andre
Bondeejendomme
(Huse). I Reglen opstilles dog som
en særlig Klasse af Bondeejendomme mellem
Gaardene og Husene de saakaldte Bolsteder
(s. d.), men retlig set har denne Klasse af
Bondeejendomme ingen særlig Bet., idet
Bolstederne nutildags i de fleste Tilfælde vil blive
behandlede som »andre Bondeejendomme«.
Lovgivningen indeholder ikke nogen alm. Regel
om, hvilke Bondeejendomme der skal
betragtes som Gaarde, men Afgørelsen heraf maa
bero paa den konventionelle Opfattelse, der
til Dels afhænger af de enkelte Egnes Skik
og Brug. Retlig set vil dog Forholdet være
det, at enhver Bondeejendom, der enten i
sin Tid ved Udskiftningen er blevet udlagt som
Gaard, eller som senere ved Udstykning ell.
Omdeling af en saadan Gaard er blevet udlagt
som Hovedparcel, vil blive betragtet som
Bondegaard, medmindre det kan bevises, at
den paagældende Ejendom enten ved kgl.
Nedlægningsbevilling ell. paa anden Maade, f. Eks.
ved Indtagelse i Henhold til Hoveribevilling ell.
i Henhold til Loven af 19. Febr 1861 ell. ved,
at Hovedparcelsforpligtelsen er blevet overf.
til en anden Ejendom, er blevet fritaget for
Forpligtelsen til at opretholdes som Gaard.
Tidligere udkrævedes det yderligere, at
Ejendommen skulde have et Tilliggende af mindst 1
Td. Hartkorn, men denne Fordring kan ikke
længere fastholdes, efter at Loven af 6. April
1906 har tilladt, at en Bondegaard under visse
Omstændigheder ved Udstykning ell. Omdeling
kan nedbringes til 1/2 Td. Hartkorn.

Ved Fremstillingen af de om B. gældende
særlige Regler maa der gøres en Sondring
mellem Selvejerbondejorder og
Fæstebondejorder ɔ: de Bondeejendomme, der
hører under Godserne. Vel gælder der i
Hovedtrækkene de samme Regler om disse to Arter
af B., men der kommer dog saa mange
Særegenheder frem, at det for Oversigtens Skyld
maa anses for rettest at fremstille Reglerne om
disse to Arter af B. hver for sig.

A. Fæstebondejorder. 1)
Fæstebondejorder maa ikke drives
under Hovedgaardsjord
, jfr Frd. 6. Juni
1769. Det var egl. kun Hensigten med Frd. af
1769 at forbyde, at Fæstebondejord maatte
drives under selve Hovedgaarden; men i Praksis
er Budet blevet forstaaet saaledes, at det
ubetinget er forbudt at drive Fæstebondejord under
Hovedgaardsjord, f. Eks. ogsaa under Huse,
der er opførte paa Hovedgaardsjord. Reglen
gælder om alle Fæstebondejorder, baade om
de til Gaardene og om de til Husene hørende
Arealer, og Forbudet gælder ogsaa om en ren
midlertidig Henlæggelse af Fæstebondejord
under Hovedgaardsjord. Fra den nævnte
Hovedregel hjemler dog Lovene af 19. Febr 1861 § 2
og 9. Marts 1872 § 5 en Undtagelse, idet disse
Love tillader den Godsejer, der afhænder
fæstepligtige Ejendomme under Godset
til Fæsteren ell. et af hans Børn, Svigerbørn,
Stifbørn ell. Plejebørn, Ret til af det øvrige Gods
at indtage til fri Raadighed som over
Hovedgaardsjord saa meget Hartkorn, som svarer til
1/9 af det bortsolgte Hartkorn. Ifølge § 2 i
Loven af 19. Febr 1861 tilkommer
Indtagelsesretten ogsaa Residderne af Len, Stamhuse og
Fideikommisgodser, hvorimod Retten ikke
tilkommer de offentlige Stiftelser, der ejer
Jordegods, f. Eks. Vallø, Vemmetofte, Herlufsholm
o. s. v.. For at fremme Salget af Fæstegodset
er det dog ved Loven af 9. Marts 1872 bestemt,
at en Godsejer for at bevare sin
Indtagelsesret, inden 1. Jan. 1880 skulde have solgt 18 %,
inden 1. Jan. 1885 36 %, inden 1. Jan. 1890
54 %, inden 1. Jan. 1895 72 % og inden 1. Jan.
1900 90 % af de til Godset 19. Febr 1861
hørende fæstepligtige Ejendommes Hartkorn.
Har en Godsejer ved et af de angivne
Tidspunkter ikke solgt den foreskrevne Procent
af det fæstepligtige Gods, ell. kan han i alt
Fald ikke bevise, at der fra hans Side i de
sidste 5 Aar har foreligget Godsets Fæstere
Salgstilbud for den fornødne Procents Vedk.
efter Gennemsnittet af Egnens Priser i de
nærmest foreg. 5 Aar, har han vel Ret til at
indtage saa meget Hartkorn, som svarer til 1/9
af det alt solgte, men han mister Retten til
ved fremtidigt Salg at opnaa Indtagelsesret,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free