Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indrette Vægvinduer, idet Glasset kom i Brug,
og Trægulvet sejrede. Havde Oldtidens og
Middelalderens Indbo været faatalligt og vægfast,
vandt efterhaanden den nyere Tids Møbelformer
Indpas, prægede af Renaissancens og delvis af
18. Aarh.’s Stilformer. Norges rige og skønne
Folkekunst, der maaske blomstrer pragtfuldest
i de gudbrandsdalske Stuer, faar sit Særpræg
derved, at Barok og Rokoko, med et Islæt fra
Renaissancetiden, indpodes i den ældre
Middelalders Ornamentik, og selve Bygningerne
har lgn. Karaktertræk. Ogsaa i dem er 18. Aarh.’s
Fremskridt voksede paa en tidlig
middelalderlig Grundstamme. Nystuen med Peisen har
været føjet til det gl. Ildhus, som det er Regel
i Sætersdalen, og Boden kan være smeltet
sammen med Huset (Jæderen). En saa typisk
nordisk Husform som Boden ell. Buret tilhører dog
Oldtiden og den ældre Middelalder. Den er et
koldt Sovehus, for Gaardens Ungdom ell. for
hædrede Gæster, dertil Gemmested for Døtrenes
Udstyrskister ell. for Madvarer. Efter
middelalderlig Skik bygges den gerne i to Stokværk,
af hvilke det øverste omgives af Svaler, og gerne
er det nederste Stokværk hævet over Jorden paa
Stolper ell. Staver (Fig. 12—13). Slige »Stabbur«
hører til de smukkeste norske Bondebygninger.
Et Minde om Oldtidsskik træffes ogsaa i
Badstuerne, Smaahuse, der nu bruges til
Korntørring, men som i Mands Minde har været
brugte efter Oldtidens Badeskik. Trods nyere
Former og nyere Udstyr har de norske B.’s
ældre Typer bevaret Grundtræk, der svarer til
Skildringerne af Sagatidens Storbondegaarde
med deres talrige adskilte Huse, Stue, Ildhus,
Skaale, Bur, Dynge. Sagatidsinteriøret præges
netop af det aabne Ildsted midt paa Gulvet, og
selv om de mægtigste Skaalebygninger kendte
treskibede Tømmerkonstruktioner, som næppe
forekommer i de senere norske B., selv om de
karakteriseredes ved Langildene og ved Højsæder
midt paa Langvæggene, genfindes dog en Række
Træk. Allerede i Sagatiden var der firkantet
Are i Smaastuer. Naar Bøndernes
Højsædeplads, der efter Sagatidens Ordbrug hed
Andvegesbænken, nu har Plads paa
Gavlvæggen, hænger det maaske sammen med
Røgovnens og Peisens Indførelse. (Litt.: E.
Sundt, »Om Bygningsskikke paa Landet
i Norge« [Kria 1862; ny Udgave 1900];
N. Nicolaysen, »Norske Bygninger fra
Fortiden« [Kria 1860—80]; Dietrichson &
Munthe, »Holzbaukunst Norwegens« [Berlin
1893]; Kr. Visted, »Vor gl. Bondekultur«
[Kria u. A.]; H. Fett, »Gamle norske Hjem«
[Kria 1906]; Foreningen til norske
Fortidsminders Bevaring [Aarsberetning 1904 ff.]).
Færøerne—Island. Ligesom den norske
bygger den færøiske og islandske Bonde sit
Hus paa Sagatidens Grund. Paa Færøerne er
Forholdene smaa. Til den gl. Røgstue med
Ljore og aabent Ildsted (ell. med Skorsten) føjer
man i nyere Tider en Glasstue, og hertil
kommer spredte Udhuse. En Blokstue som den, der
staar paa Kirkebø, er et Særsyn, og endnu
mere end Færøerne gælder det paa det
skovløse Island, at Træ er sjældent og kostbart;
Murene rejses derfor af Græstørv i omhyggeligt
ordnede, vekslende skraa og vandrette Skifter, samt
af raa Sten. Kun Tagværket og de indvendige
Stolper, som bærer det, Vægbeklædningen i
Rummenes Indre og Gavlenes Brædder er af
Træ; tidligere maatte man jævnligt nøjes med
Drivtømmer. Taget lægges med Græs. Disse
Materialer og Byggemaader tillader i
Modsætning til Laftværket en Sammensmeltning af
Enkelthusene, og en saadan er da ogsaa
foregaaet paa de isl. Gaarde, begyndende allerede
i selve Sagatiden og meget kendelige f. Eks. i
de grønlandske Nordboruiner. Ordningen er
ofte saaledes, at Vaaningsrummene ligger i
første Række og hver kendetegnes med en særlig
Gavl; her ligger Stuen, Badstuen, der er
forfremmet til en Slags Folkeværelse, Skemmer,
d. v. s. Pakhuse ell. Forraadshuse, samt en
Forstue, »Bæjardyrr«, hvorfra en Gang fører ind
til Rummene bagved, Bure og Ildhus, og
allerbagest findes Stalde og Udhuse. I denne
Fordeling af Rummene er der talrige Variationer
 |
| Fig. 12. Loft (Sætersdalen). |
|
| Fig. 13. Stabbur (Telemarken). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
