Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bløddyr (Mollusca Cuv.; Malacazoa) blev 1812 af Cuvier hævede til en særlig Klasse - blødende Brød kaldes Brød, der undertiden pludselig kan vise sig ligesom bedækket af Blod - Blødersygdom, Hæmophilia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Lever; Gattet aabner sig typisk i Bagenden
af Kroppen, men er ofte rykket op paa en af
Siderne (højre) ell. fortil. I Mundhulens Gulv
findes, dog ikke hos Muslingerne, en muskuløs
Tunge, der er besat med Tværrækker af
kitinagtige Tænder — en Tungerasp, radula —,
ligeledes findes der hyppig kæbeagtige
Dannelser.
Karsystemet er veludviklet, om end
ikke helt fuldstændigt; et Hjerte er altid
til Stede og bestaar af eet ell. to mere
tyndvæggede Forkamre, som optager Blodet fra
Aanderedskaberne, og et mere tykvægget
Hjertekammer, der gennem veludviklede
Arterier driver Blodet ud i Legemet;
Venesystemet er mindre udviklet, saa at Blodet til Dels
maa passere mellem Organerne. Blodvædsken er
i Reglen farveløs, undertiden grøn, blaa ell. rød.
Hos forskellige Snegle træder hele
Kropoverfladen i Respirationens Tjeneste; hos
Lungesneglene derimod fungerer en Del af
Kappehulens Væg som Lunge, men hos alle andre
B, er der enten paa Kroppens Yderside ell.
som oftest i Kappehulen ell. den dertil svarende
Fold mellem Krop og Kappe udviklet fjer- ell.
kamformede, fimrehaarklædte Gæller. Som
Ekskretionsorganer fungerer een ell. to
sækformede Nyrer, der aabner sig dels ind i
Hjertesækken, den Del af Krophulen, der nærmest
omgiver Hjertet, dels ud paa Kropoverfladen.
Nervesystemet er temmelig forsk.
udviklet. Typisk er det centrale Nervesystem
dannet af tre Par Nerveknuder (Ganglier), der med
deres Forbindelsesstrenge danner en Ring omkr.
Svælgrøret: Fra Hjerneknuderne, der ligger
over Svælgrøret, udspringer Sansenerverne til
Øjne, Følere og Læbeflige o. s. v., fra
Fodknuderne underneden samme forsynes væsentligst
Fodens Muskelmasse, medens det tredie
Nerveknudepar (Sideganglierne) bagtil hver afgiver
en ofte lang Streng. Strengen fra højre og
venstre Knudepar forenes bagtil, hvorved der
dannes en U-formet ell. X-formet krydset
Nerve, Indvoldsstrengen, hvorpaa der bagtil er
udviklet nogle Nerveknuder. Af Sanseorganer
findes næsten altid veludviklede Øjne af
temmelig kompliceret Bygning; Øren er ligeledes
hyppigst til Stede som lukkede Høreblærer med
Sansehaar paa Indervæggen; de ligger oftest
tæt op til Fodknuderne, men forsynes dog altid
med Nerver fra Hjerneknuderne. Lugte- og
Smagsorganer findes ligeledes hos de højere
Former.
Partenogenese findes yderst sjældent
hos de ægte B.; derimod er
Hermafroditisme ret alm. udbredt, især i Snegleklassen,
og Kønsorganerne hyppig meget komplicerede.
Æggets Kløvning er hos Blæksprutterne
ufuldstændig, diskoidal, hos de andre B.
fuldstændig, inækval. Ungerne gennemløber, naar
Blæksprutterne undtages, oftest en stærk
Forvandling; Larven er mere ell. mindre
fimreklædt og udmærkes ofte ved et ejendommeligt,
paa Hovedet anbragt Sejl ell. »velum« ɔ: en
fimreklædt Udbredning af Huden, der tjener
som Bevægelsesorgan og senere svinder ind.
Regenerationsevnen er ret betydelig, særlig hos
Blæksprutterne.
B. er langt for største Delen Beboere af
Vandet og da særlig af Havet; Landdyrene bl.
dem søger oftest fugtige Opholdssteder. De
er udbredte over hele Jorden og har ogsaa
spillet en betydelig Rolle i tidligere
Jordperioder, saa at de for Geologerne ofte tjener til
Formationernes Aldersbestemmelser som
Ledeforsteninger.
Medens man tidligere inddelte B. i
Blæksprutter, Snegle og Muslinger, skelner man nu
mellem 5 Grupper (Klasser): Amphineura (Skallus
o. a.), Gastropoda (Snegle), Scaphopoda
(Søtænder), Lamellibranchia (Muslinger) og
Cephalopoda (Blæksprutter).
(Af den meget betydelige Litt. skal kun
anføres enkelte Hovedværker: A. Lang,
»Lehrbuch d. vergleichenden Anatomie der
wirbellosen Thiere: Mollusca von Hescheler« [Jena
1900]; P. Pelseneer, Mollusca i A Treatise
on Zoology by E. Ray Lankester [London 1906];
Simroth, Mollusca i »H. G. Bronn, Klassen
und Ordnungen des Thier-Reichs« III Bd
[Leipzig 1892 ff.]; P. Fischer, Manuel de
Conchyliologie [Paris 1887]; Kobelt, »Illustrirtes
Conchylienbuch« [Nürnberg 1876—81];
Martini-Chemnitz, »Conchylien-Cabinet«, 2.
Udg. [Nürnberg 1850 ff.]; L. C. Kiener,
Species général et Iconographie des coquilles
vivantes [Paris 1834—79]; Sowerby,
Thesaurus conchyliorum [London 1842—62]; Reeve,
Conchologia iconica [London 1843—78]; G.
Tryon, Manual of Conchology [Philadelphia
1878 ff.]).
(H. J. P.). C. M. S.
blødende Brød kaldes Brød, der undertiden
pludselig kan vise sig ligesom bedækket af Blod,
naar det er bleven inficeret med den saakaldte
Vidunderbakterie, Bacillus
prodigiosus, som danner blodfarvede Kolonier og vokser
yppigt paa stivelseholdigt Substrat (Brød, Mel,
kogt Ris, den hellige Hostie), hvorpaa den
undertiden indfinder sig. Det mærkelige Fænomen
har tidligere givet Anledning til megen og
skæbnesvanger Overtro, idet det er blevet
betragtet som et guddommeligt Jærtegn (Kristi
Blod paa den blødende Hostie o. s. v.), som
igen er mundet ud i Forfølgelse af Jøder,
kristne Sekter o. a.
Fr. W.
Blødersygdom, Hæmophilia, en hos visse
Mennesker (Blødere, Hæmofiler) optrædende
Tilbøjelighed til usædvanlig stærke Blødninger
saavel efter — ofte ubetydelige — Læsioner
som uden ydre Anledning. B., der maa antages
at have eksisteret ogsaa i ældre Tid, er dog
først kendt fra Slutn. af 18. Aarh. En
Hovedejendommelighed ved den er dens arvelige
Optræden i enkelte Familier og det paa en
særegen Maade, idet den som Regel ikke
forplantes fra de mandlige Medlemmer af en
Bløderfamilie, selv om disse er Blødere, men
derimod fra de kvindelige, selv om disse endog
ikke er Blødere. Desuden nedarves den
sjældnere til de kvindelige end til de mandlige
Descendenter. Forholdet er da det, at hvis en
Bløder ægter en sund Kvinde, er det sjældent,
at deres Børn kommer til at lide af B., medens
derimod, naar en Kvinde af en
Bløderfamilie, selv om hun selv er sund, ægter en sund
Mand, Børnene (Drengene) bliver Blødere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
