Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blæserør, et i Vinkel bøjet Rør med en lille Udvidelse, der tjener som Vindkedel - Blæseværk, se Blæsere. - Blæst er i dgl. Tale en Betegnelse for en mellemstærk Vind. - blæste Olier er Olier, der ved Gennemblæsning af Luft i Varmen er gjorte mere tykflydende - Blødbast (Sivæv, Leptom) kaldes i Planteanatomien en Del af den sammensatte Ledningsstreng - Blødbiller (Malacodermata), Fam. af Billernes Orden - Blodbrunsten, d. s. s. Pyrolusit. - Bløddyr (Mollusca Cuv.; Malacazoa) blev 1812 af Cuvier hævede til en særlig Klasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metal, Prøven indeholder; lader man det indre af
Flammen virke paa Prøven, reduceres den, og
der danner sig smaa Kugler af Metal i
Fordybningen. Bringes en meget lille Del af Stoffet
med tilsat Boraks ell. Fosforsalt og anbragt paa
et Øje af Platintraad ind i B.-Flammen,
fremkommer der en Perle, gennemsigtig ell.
uigennemsigtig, farvet ell. ufarvet, som giver
Vejledning om Prøvens Indhold. B. er næppe anvendt
saa meget nu som tidligere; som et
Hjælpemiddel ved Adskillelse af orienterende Prøver
inden den egl. kvalitative Analyse paabegyndes,
er det dog ingenlunde uden Værdi; mest
anvendes det af Mineraloger og
Bjergværksingeniører ved foreløbig Undersøgelse af Malme,
ofte allerede ved Undersøgelsen paa Stedet,
hvortil der er sammenstillet transportable
Bestikker, indeholdende alt til en B.-Undersøgelse
nødvendigt.
(F. W.). Carl J.
Blæseværk, se Blæsere.
Blæst er i dgl. Tale en Betegnelse for en
mellemstærk Vind.
blæste Olier er Olier, der ved
Gennemblæsning af Luft i Varmen er gjorte mere
tykflydende. Det er navnlig Bomuldsfrøolie, der
behandles paa denne Maade og derefter undertiden
kaldes »Opløselig Ricinusolie«, fordi den er lige
saa tykflydende som denne Olie, men i
Modsætning til denne er opløselig i Benzin. B. O.
bruges som Smøreolier, sædvanligvis dog
blandede med Mineralolier. Tran, der er behandlet
paa lgn. Maade, »Oxyderet Tran«, bruges til
Fremstilling af kunstig Dégras.
K. M.
Blødbast (Sivæv, Leptom) kaldes i
Planteanatomien den Del af den sammensatte
Ledningsstreng, som er dannet af Sirør,
Anneksceller og Kambiform. Den er altsaa lig med den
ældre Anatomis »Bastdel« ÷ Styrkevævet ell.
»Sejbasten«. I Stænglen af de fleste en- og
tokimbladede Planter vender den udad mod
Omkredsen; i Bladene nedad mod Jorden; i Roden
danner den tynde Strenge, som i Stelens
Omkreds, lige inden for Pericyklen, afveksler med
Karmasserne. I de enkimbladede Planters
Rodstokke med koncentriske Karstrenge ligger B.
inden i det (paa Tværsnit) ringformede
Karparti. Man antager i Alm., at B. i Blade og
Stængler leder den fra Bladene nedgaaende
Strøm af tilberedte Næringsstoffer, især
Æggehvideforbindelser; Nägeli, Sachs, Hanstein og
Haberlandt har fremdraget adskillige
anatomiske Grunde, der kan tale herfor, og Hanstein
har anstillet nogle faa fysiol. Forsøg, som kan
tydes til Gunst for samme Opfattelse. (Se i
øvrigt: Sirør, Annekscelle,
Kambiform).
V. A. P.
Blødbiller (Malacodermata) (se farvetrykt
Tavle »Biller«, Fig. 42, 43 og 46), Fam. af
Billernes Orden, kendelig i Alm. paa bløde,
bøjelige Dækvinger, Skinnebenene uden Endetorne,
5-leddede Fødder (Forfødderne undtagelsesvis
4-leddede), Følehornene af særdeles forskellig
Form, som oftest 11-leddede, men ogsaa
10—12-leddede. Det er Biller, der med et stort Antal
Arter er spredte ud over hele Jordkloden og
ogsaa er ganske rigt repræsenterede i Danmark.
De udmærker sig ofte ved ret livlige Farver,
er Solskinsdyr, som i Foraarstiden og
Sommeren træffes i Mængder paa Blomsterne, hvor de
søger deres Næring, parrer sig og tilbringer
den meste Del af deres Liv. Næringen bestaar
hovedsagelig af Blomsterdele, enkelte lever
vistnok tillige af de i Blomsterne værende Insekter.
Larverne er af meget forsk. Bygning, ligesom
deres Liv er meget forsk. Hverken som Larver
ell. som fuldt udviklede Insekter spiller de i
forstlig ell. anden Henseende nogen betydelig Rolle.
Af de til Fam. hørende Former er flg. de
vigtigste: Skt Hansormene (s. d.),
Thelephorus, til hvilken Slægt en af vore
alleralmindeligste Biller, den alm. Blødvinge, hører.
Larven, der er fløjlssort og lever under Sten,
hvor den efterstræber Regnorme og andre
Larver, har erhvervet sig en vis Berømmelse, da
det er den, som nu og da, navnlig længere mod
S., kan optræde midt om Vinteren i store
Masser paa Sne (Sneorme), hidførte ved Regnskyl
og efterfølgende stærke Orkaner. Nær de egl.
B. staar tillige en Del ret ejendommelige Biller,
bl. hvilke særlig Myrebillen, Clerus
formicarius, bør nævnes. Denne, der er et særdeles
stærkt broget Dyr, træffes i Højsommeren i
Mængde paa Grantræer, hvor den gør ikke ringe
Nytte ved at efterstræbe Barkbillerne.
C. W.-L.
Blødbrunsten, d. s. s. Pyrolusit.
Bløddyr (Mollusca Cuv.; Malacazoa) blev
1812 udskilte af Cuvier fra Linné’s Vermes og
hævede til en særlig Klasse. Senere er
imidlertid forsk. Grupper, som Cuvier regnede hertil,
fjernede og henflyttede paa andre Pladser i
det zoologiske System, saasom Rankefødder,
Armfødder, Mosdyr og Søpunge, saaledes at
Bløddyrrækken nu kun omfatter Skallus, Snegle
med Vingesnegle og Kølsnegle, Søtænder,
Muslinger samt Blæksprutter.
B. mangler ydre og indre Skelet og savner
ligeledes ethvert Spor af Leddeling og leddede
Vedhæng. Paa Legemets Underside er
udviklet en Fod, snart bred og flad (Skallus og
Snegle), snart sammentrykt ell. kølledannet
(Muslinger), snart omdannet til en rørformet
Tragt (Blæksprutter) ell. udstyret med Sidedele
»Vinger« (Vingesnegle) og altid ved sin store
Sammentrækkelighed B.’s vigtigste
Bevægelsesredskab.
Hos Blæksprutter, Snegle og til Dels hos
Skallusene er Kroppens forreste Parti udviklet
til et Hoved, der indeholder Mundmasse,
Hjerne og Sanseorganer, og som udvendig er
udstyret med et forsk. Antal uleddede
Vedhæng, Læbeflige, Tentakler, »Arme« o. l.; dette
Hoved bliver aldrig Genstand for den spirale
Drejning og Asymmetri, som ellers griber
Kroppen hos de fleste Snegle. Muslingerne mangler
tydelig Hoved. Oven over Fod og Hoved gaar
der helt omkr. Kroppen en Hudfold, Kappen,
som, naar den er stærkere udviklet, afgrænser
en »Kappehule«. Kappen afsondrer oftest en
dobbelt (Muslinger) ell. enkelt, flad, øredannet
ell. skrueformet Skal, som bestaar af en
kitinlignende Substans, Konkyolin, der oftest er
stærkt imprægneret med Kalksalte. Skallen
skiftes ikke, men vokser med Dyret.
B.’s Fordøjelseskanal, der udvides til
en, hos Blæksprutter og visse Snegle noget
sammensat Mave, er udstyret med Spytkirtler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
