Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blæsere har til Opgave at tilvejebringe en Strøm af Luft - Blæserør, et i Vinkel bøjet Rør med en lille Udvidelse, der tjener som Vindkedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trykket højst 30 mm Kvægsølv. Det indses let, at
Centrifugalblæseren kommer til at virke som
Ventilator, hvis den bruges til at blæse
frisk Luft ind i et Lokale; som Exhaustor
(Udsuger), hvis den
anbringes direkte ell.
indirekte paa et Lokale,
hvis fordærvede Luft
den fjerner; som
Suger anvendes
Centrifugalblæseren ogsaa i
Trævarefabrikker for
at fjerne Spaanerne, i
Sliberier for at fjerne
det for Arbejderne
farlige Støv. Lloyd’s
B. har Vingesystemet
indfattet i et
linsedannet Legeme,
hvorved Luftmodstanden
formindskes.
I den senere Tid
anvendes ofte i Støberi
den 1866 opfundne
Root’s Kapsel-B.
I en oval Kapsel
sidder to Aksler,
forsynede med Vinger, der
gaar gennem hele
Kapslens Længde, og
hvis Snit har
Ottetalsform. Vingerne
bevæger sig i modsat
Retning, idet de griber
ind i hinanden som
Tandhjul, der er
tættede nogenlunde mod Kapselvæggene ved
Grafit ell. Talg. Luften mellem den ene Vinge og
Huset bevæges uafbrudt til den ene Side, medens der
paa den anden Side tages frisk Luft ind.
Root’s B. kan give større Tryk og mindre
Periferihastighed end Centrifugal-B. og har
derved større Nyttevirkning. En Forbedring er
det, at Vingerne nu ikke mere gøres cylindriske,
men skrueformede; der skal derved ved et
Tryk for Blæsten af 37,5 mm Kvægsølv kunne
naas en Nyttevirkning paa 88 %.
Blæsemaskinerne, som anvendes i
Metallurgien, fortrinsvis til Masovnen (s. d.) og
Bessemerværket, er nu næppe andet end store
Cylindermaskiner. De drives ved Vandkraft ell.
Dampkraft og er navnlig i sidste Tilfælde saa
direkte som muligt forbundne med Motoren,
idet Damp- og Luftcylinder har fælles
Stempelstang. Hvor Forholdene tillader det,
foretrækkes ofte staaende Blæsemaskiner for
liggende. Cylindren har i begge Ender Klapper
i betydeligt Antal, gennem hvilke Luften snøftes
ind. Stemplet er ikke gennembrudt; idet
Luften altsaa tages ind paa den ene Side af
Stemplet, presses den ud paa den anden Side gennem
Ledningen. Cylindrens Højde er omtr. som dens
Diameter og kan naa 4 m. Bessemerværkerne
kræver de kraftigste Blæsemaskiner, paa 600
H. K. og mere, og det stærkeste Tryk for
Blæsten, indtil 2 Atmosfærer.
Vindpiberne ved Masovnen er bevægelige ved
Kikkertudtræk og kan derved enten bringes
helt ind i Formen, som da siges at være lukket,
ell. holdes lidt tilbage, naar Formen skal være
»aaben«; Formen kan være hul og
gennemstrømmes da af Vand (Vandform).
En særegen Form for B. er Körting’s
Dampstraaleblæser, der beror paa, at en
Dampstraale kan rive Luft med sig, et Princip,
der anvendes i Lokomotivet, hvor man ved at
blæse Dampen gennem Skorstenen fremkalder
Træk for Fyret og bøder paa Skorstenens ringe
Højde. Dampstraaleblæseren finder Anvendelse
ved Dowson’s Gasværker.
B. har været kendte af de ældste Kulturfolk;
der haves en Afbildning fra Theben fra c. 1500
f. Kr. af en Metalsmeltning, hvor 2 Mænd
afvekslende træder Læderbælge ned og ved Tove
trækker dem op. Romerne, muligvis allerede
Grækerne, har kendt Spidsbælge. Vitruv har
anvendt Cylinderblæsere til Orgelværker.
Læderkassebælge forekommer i 16. Aarh.; i 17.
Aarh. opfandtes Vandtromleblæseren i Italien,
et Apparat, hvor man samler den Luft, som
rives med af Vand, der passerer et lodret Rør,
i en Kasse forneden af Røret; efter at
Smeators 1760 havde bygget det første
Cylinderblæseværk af Jern, fik man allerede 1769
saadanne til 15 m3 i Min. De forsk.
Vandblæseværker (Cagniardeller), Kædeblæseværker o. l.,
som fremkom ved 19. Aarh.’s Beg., har maattet
vige for Nutidens forbedrede
Centrifugalblæsere, Kapselblæsere, Dampstraaleblæsere og
Cylinderblæsere. Ved Siden af B.’s gl.
Anvendelse til Metallernes Forarbejdelse og ved
Orgler trænger sig i den senere Tid mange andre
Anvendelser frem i Teknikken, saaledes til
Ætsning i Glas o. l. med Sandstraale (se
Sandstraaleblæser).
F. W.
I moderne Skibe, særligt i Krigsskibe,
anvendes ofte Centrifugalblæsere til at frembringe
kunstigt Træk til Kedlernes Ildsted, for derved
at forøge Kedlernes Dampudviklingsevne. B.
drives i Reglen af en særlig Dampmaskine,
Blæsemaskinen, der enten kan være en
Stempelmaskine ell. en Turbine; undertiden
anvendes ogsaa elektrisk Drift til B.
H. P. C.
 |
| Dampstraaleblæser. A det Rum, der skal ventileres; B Røret fra Dampkedlen; C Reguleringsapparat for Dampen. Pilene antyder, hvorledes Luften trækkes ind mellem en Række over hverandre stillede aabne Kegleflader, blandet med Damp; fra den femte Kegle D sker Udstrømning i det fri gennem Mundstykket E. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
