Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blæseinstrumenter - Blæsemaskine, se Blæsere. - Blæsepibe, se Glas. - Blaser, Gustav, tysk Billedhugger fra Düsseldorf (1813-74) - Blæsere har til Opgave at tilvejebringe en Strøm af Luft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Anbringelsen af de saakaldte Ventiler
paa de forsk. Messing-B. — ved hvis Aabning
Hovedrøret sættes i Forbindelse med en ell. fl.
paa Instrumentet anbragte Buer, og Rørets
Længde saaledes øjeblikkelig forlænges ell.
forkortes — bevirket, at man er i Stand til at
anvende hele Rækken af kromatiske Toner inden
for Instrumentets naturlige Omfang.
Der viser sig i Udviklingen af B. en
ejendomdommelig Modsætning mellem Træ-B. og
Messing-B. Medens hine fra et Utal af forsk.
Former efterhaanden er svundne ind til de nu i
Orkestret forekommende 4 Former: Fløjte, Obo,
Klarinet og Fagot, har den omvendte Bevægelse
fundet Sted med Messing-B., ell. »Blikket«,
som de med en kortere og mere populær
Benævnelse kaldes. Hvert Aar saa at sige viser
ny Opfindelser paa dette Omraade. Dette
hænger naturlig sammen med den Omstændighed,
at man, medens Tyngdepunktet i det store
Orkester — Strygeorkestret — for længst er
forlagt fra Blæserne til Strygerne, har dannet
hele Musikkorps udelukkende af
Messinginstrumenter. Opr. tjente disse kun mil. Formaal
(det var væsentlig Kavaleriet, der var forsynet
med saadanne); men efter at de — ligesom de
af Træ- og Messing-B. i Forening
(Harmonimusik) dannede Militærorkestre —
efterhaanden ogsaa fandt Anvendelse i rent
koncerterende Øjemed, har Nødvendigheden ligefrem
krævet en Udvikling af Messing-B. i alle
Retninger. Det kan dog ikke nægtes, at et saadant
Messingorkester i mange Henseender, navnlig
hvad Rigdom paa Klangfarven angaar, staar
langt tilbage for et Harmoniorkester
(se Militærmusik). Ang. Enkelthederne ved de
forsk. Instrumenters Konstruktion og Historie,
se de paagældende Specialartikler.
S. L.
Blæsemaskine, se Blæsere.
Blæsepibe, se Glas.
Bläser [↱blæ.zər], Gustav, tysk Billedhugger
fra Düsseldorf (1813—74), en flittig Medhjælper
i Rauch’s Atelier og en af denne Kunstners
talentfuldeste Elever, vakte Opmærksomhed ved
et af sine første, og bedste, Arbejder, »Athene
fører Ynglingen i Kampen« paa Berlins
Schlossbrücke, og blev snart en af Tysklands mest
benyttede Kunstnere ved større monumentale
Værker. Af Kunstnerens lange Række Arbejder
skal her blot nævnes: »Rytterstatuen af Fr.
Vilhelm IV« paa Kölns Rhin-Bro, Statue af
samme for Sanssouci, »Fr. Vilhelm III’s
Rytterstatue« i Köln, Kolossalstatuerne af Matthæus
(i Helsingfors) og af Hegel og Humboldt, samt
»Gæstevenskabet« (en Statue i Berlins
Nationalgaleri).
A. Hk.
Blæsere har til Opgave at tilvejebringe en
Strøm af Luft, hyppigst for at fremme
Forbrænding, idet de erstatter ell. supplerer
Ildstedets naturlige Træk. B. maa indsuge den
atmosfæriske Luft, fortætte den og afgive den som
»Blæst« (Vind) umiddelbart ell. gennem en
kortere ell. længere Ledning, i hvilken f. Eks. ved
Masovnsdrift Opvarmning kan finde Sted, til
Ildstedet. Ledningen ender med en Pibe, et
konisk Mundstykke, der stikker gennem en
konisk Metalfodring i Ovnen, Formen. B.’s
Virkningsgrad maales ved Forholdet mellem
dens udrettede og dens modtagne Arbejde ell.
dens afgivne og modtagne Luft og er p. Gr. a.
Utætheder, skadeligt Rum og Modstand i
Ledningen højst 90 %, ved en alm. mindre B.
endog kun 30 % ell. mindre.
B. forekommer i mange Former og Størrelser
lige fra den lille Blæsebælg til de store
Blæsemaskiner, der kræver Hundreder
af Hestekræfter og
med deres
Drivmaskiner og
Ledninger m. m.
danner anselige og
kostbare
Blæseværker.
Blæsebælgene er
ældst og simplest;
de bestaar, som
Navnet antyder,
væsentligst af en
Dyrehud, der kan
være afstivet,
navnlig ved Træ,
paa forsk. Maade
og maa have
Klapper eller Ventiler,
der tillader
Luften at træde ind og ud paa rette Maade.
Spidsbælgen er den ældste Bælg; den
begrænses foroven af Overbordet, forneden af
Underbordet, flade Træstykker, til hvilke
Bælgen er fastslaaet, og er paa Midten delt ved et
Midtebord i en Overbælg og en Underbælg.
Idet Underbælgen løftes op, presses dens
Luftindhold gennem en Klap ind i Overbælgen, der
tjener som Vindkammer og bevirker, at Luften
uden Stød gaar fra den ud gennem Vindpiben;
idet Underbordet atter sænkes, træder Luften
ind gennem en Klap paa den og fylder paa ny
Underbælgen. Den mindste Spidsbælg kaldes
Puster og har to Haandtag; den bruges
gerne i omvendt Stilling af de faste Bælge. Disse
kan trækkes ell. trædes. For at faa
større Pres paa Blæsten kan man betynge
Overbordet. Nu anvendes ofte, særlig ved
Esser til Kedelsmede, Cylinderbælge;
sjældnere er Bælge med firkantet Kasse.
Til at blæse til Smedeilde anvendes ofte
Centrifugalblæsere,
Vifteblæsere,
der udmærker sig ved at have et System
af Vinger, som drejes meget hurtig rundt og
derved suger Luften ind ved Akslen og kaster
den ud mod det Hus, der indeslutter Vingerne,
og fra hvilken Blæstledningen fører til Ildene,
Periferihastigheden er 50—80 m i Sek.,
 |
| Roots Blæser. A og B Vingerne; H og I de Tandhjul, der giver disse Bevægelsen; E, F og G Berøringspunkterne, hvorved Luften af spærres; C Tilledningsrør og D Afledningsrør for Luften. |
|
| Vandform. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
