Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blødersygdom, Hæmophilia - Blødfinnefisk (Malacopterygii vel Arthropteri), Benfisk uden Pigstraaler (se Fisk). - Blødit (Astrakanit), et Mineral - lødning (Hæmorrhagi, gr.), Udtrædning af Blod af Blodkarrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette typiske Arvelighedsforhold er konstant,
men uforklarligt. Forsøg paa at hemme denne
Sygdoms Udbredelse maatte da gaa ud paa at
hindre Kvinderne af en Bløderfamilie i at
indgaa Ægteskab. - B. er ikke sjælden;
nutildags kendes talrige Bløderfamilier fra saa
godt som alle Lande, især fra Tyskland,
England, Frankrig og Nordamerika, og Forholdet
mellem Antallet af mandlige og kvindelige
Blødere er omtr. som 12:1. Blødningerne optræder
dels spontant (af sig selv) som Næseblødning og
indvendige Blødninger, dels efter Læsioner og
Operationer, antager i Reglen store
Dimensioner og er ofte dødelige. Saaledes er dødeligt
Udfald set efter Tandudtrækning, Overklipning
af Tungebaand, Blodkopper og Iglebid, ikke
at tale om større Operationer; men det synes,
som om Blødningen snarere er større efter
smaa end efter store Læsioner. Blødningen
er i Reglen voldsom og vanskelig at beherske
ved de sædvanlige Midler. Blødere bør derfor
saa vidt muligt undgaa at lædere sig selv,
ligesom Operationer paa dem er
kontraindicerede. Aarsagen til Blødningens Voldsomhed er
ubekendt, er maaske at søge i en særegen
Skørhed af Karrene og i Nedsættelse af Blodets
Koagulationsevne. Bløderne er i Reglen blege,
men er i øvrigt i deres Ydre ikke forskellige
fra andre. Der kan komme Ledtilfælde ved
Blodudtrædning i Ledene. (Litt.:,
Grandidier, »Die Haemophilie« [Leipzig 1877];
Bulloch og Fildes, Eugenico Laboratory
Memoirs [London 1911]).
(A. F.). H. I. B.
Blødfinnefisk (Malacopterygii vel
Arthropteri), Benfisk uden Pigstraaler (se Fisk).
Blødit (Astrakanit), et Mineral, MgSO4,
Na2SO4, 4H2O; optræder i monokline, oftest
farveløse Krystaller i forskellige Saltlejer, bl.
a. ved Stassfurt i Tyskland.
O. B. B.
Blødning (Hæmorrhagi, gr.),
Udtrædning af Blod af Blodkarrene. Som Regel
forudsættes herved en Bristning af disse (B. per
rhexin), men undertiden kan Blodet ogsaa sive
ud af de fineste Blodkar, uden at disse er
læderede (B. per diapedesin); dette gælder f.
Eks. vistnok om visse Former af Næseblod. B.
kan være af forsk. Natur. Man skelner
saaledes mellem udvendig og indvendig B. Ved
udvendig B. tømmes Blodet udad, enten
direkte, f. Eks. gennem et Snitsaar, ell.
saaledes, at B. finder Sted i et indre Organ, men
Blodet saa straks udtømmes, f. Eks. ved
Blodbrækning. Ved indvendig B. udtømmes
Blodet derimod ikke, men ophobes i et indre
Organ (f. Eks. Hjerne, Tarme) ell. en
Legemshulhed (Bughulen). Sker B. i selve Organets
Væv (og ikke i den Hulhed, det omslutter),
kaldes B. parenkymatøs; er det i
Bindevævet under Huden, der er B., kaldes den
subkutan, og vi faar da let et Hæmatom. Af
stor Bet. er B.’s Kilde, om den kommer fra
en Pulsaare, en Blodaare ell. fra Haarkar. B.
fra en Pulsaare er lyserødt, sprøjter frem, ofte
i kraftig Straale, og det stødvis, »pulserende«.
Fra en Blodaare er Blodet mørkt, det mere
vælder end sprøjter ud; B. fra Haarkar er i
Reglen ikke saa stærk, Blodet siver ud, og
dets Farve staar mellem det arterielle og venøse
Blods. Fra en Pulsaare vil B. hemmes, naar
man kan udøve et Tryk paa Aaren oven for (ɔ:
nærmere Hjertet end) det blødende Sted,
omvendt ved B. fra en Blodaare. B. fra et stort
Kar, især en stor Pulsaare, kan være saa
voldsom, at den kan medføre Døden paa faa Min.,
men dette er meget sjældent. Man har efter
B.’s Grad villet skelne mellem forskellige
Grupper, saaledes Bloddrypning (Stillicidium
sangvinis), Blødning (Profluvium sangv. ell.
Hæmatorrhoe) og Blodstyrtning (Hæmorrhagi),
men dette er uden Bet., da Grænserne er
aldeles vage; Blodstyrtning benyttes i dgl. Tale
ofte mest om stærk B. fra de kvindelige
Kønsorganer. B.’s Aarsag kan dels være ydre Vold,
Stik, Snit, Stød (traumatisk B.), ell. den kan
være begrundet i sygelige Tilstande i
Organismen (spontan B.), saaledes sygelige
Forandringer i Blodkarrenes Vægge (se
Arteriebetændelse), Tilgrundegaaen af disse ved
Tryk af Svulster ell. Henfald ved Betændelse
ell. kræftagtige Nydannelser. Begunstiget bliver
B. under disse Omstændigheder ved pludselig
Blodtilstrømning til ell. Blodophobning paa det
syge Sted (se Apopleksi); ja er en saadan
betydelig, kan der herved foraarsages B., uden
at der findes sygelige Forandringer i
Karvæggene. Ved visse alm. (ɔ: generelle)
sygelige Tilstande, saaledes Skørbug,
Blodpletsygdom, forskellige ondartede Former af de alm.
Infektionssygdomme, findes der ogsaa
Tilbøjelighed til Blodudtrædning, vistnok p. Gr. a.
sygelige Forandringer i Karvæggene. Om
Blødersygdom s. d. Det maa endelig nævnes,
at B. forekommer normalt, fysiol. under visse
bestemte Forhold, nemlig ved Menstruationen
og ved Efterbyrdens Fødsel. — B. ytrer sig
selvfølgeligt forsk., efter som den er udvendig
ell. indvendig. Ved den førstnævnte ser vi
Blodet, ved den sidstnævnte viser selve B.
sig kun ved, at man maaske kan paavise en
Opfyldning paa et Sted, hvor en saadan ikke
skulde findes, samt ved at den tilintetgør de
Væv, i hvilke den finder Sted (f. Eks. Hjernen),
ell. trykker paa Naboorganerne. Fælles for den
ud- og indvendige B. er imidlertid dennes
Følger, dens Indflydelse paa Almenbefindendet.
Denne vil ved en stærk B. indtræde meget
hurtig, den Paagældende bliver bleg, svimmel,
faar Susen og Klingen for Ørene, falder maaske
i Besvimelse; Huden bliver kølig, men i
Reglen ikke svedende, Øjnene matte, tilbagesunkne;
Pulsen bliver hurtig, lille, ufølelig; der kommer
Aandenød, Lufthunger, maaske Krampe, og
saaledes kan Døden indtræde (ved Forblødning,
som det kaldes), hvis B. ikke standser.
Overstaar den Syge B., vil den beskrevne akutte
Anæmi gaa over i den kroniske Anæmi, og
denne sidste Tilstand med alle dens Følger
vil ogsaa ofte udvikle sig af en mindre stærk
B., især naar denne oftere gentager sig. Hvor
stort Blodtabet kan være, uden at Døden
indtræder, lader sig ikke bestemt opgive. Meget
afhænger her af B.’s Art, jo pludseligere,
voldsommere den er, jo mindre let synes den at
taales. Dette hænger vistnok sammen med, at
en af Aarsagerne til Dødens Indtræden ved
B. er selve Vædskemanglen i Karsystemet, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
